Krimikanal annoncerer uofficiel opfølger til ’Tiger King’

Dokumentaren vil se nærmere på sagen om Carole Baskins forsvundne mand.

Krimikanal annoncerer uofficiel opfølger til ’Tiger King’
Offentliggjort

Netflix-dokumentaren ’Tiger King’ efterlod seerne med mange spørgsmål, men et overskyggede alle de andre – slog Carole Baskins sin forsvundne mand ihjel?

Lederen af dyrereservatet Big Cat Rescue var gift med millionæren Jack Donald Lewis, da han forsvandt i 1997. Siden har ingen set ham, og Carole Baskin påstår, at han er død i en ulykke. Carole Baskins ærkefjende Joe Exotic mener derimod, at hun slog sin mand ihjel og fodrede ham til sine tigere – en teori, som han i øvrigt synger om i countrysangen ’Here Kitty Kitty’.

Krimikanalen Investigation Discovery vil nu tage sagen op i en ny dokumentarserie, der har fået navnet ’Investigating the Strange World of Joe Exotic’. Det skriver Entertainment Weekly.

”Om du hader eller elsker hende, så er Carole nu i centrum af det store kattecirkus. Er hun en uselvisk korsfarer og dyrebeskytter, der fandt utrolig styrke til trods for sin mands mystiske forsvinding? Eller er vi vidner til Carole Baskins store plan, der endelig træder i kraft?” siger Investigation Discovery om den nye serie.