Billedkunstner Anna Bak: ”Jeg kan virkelig ikke lide piedestaler og guldrammer”

Der hænger værktøj op ad væggen i værkstedet med udsigt over Københavns Nordvestkvarter. Motorsave, boremaskiner og stiksave. Det passer Anna Bak ret godt, at folk, der vil låne noget værktøj, kommer til hende. På bordet står åbne metaldåser, silikoneforme og lerfigurer, og et andet sted hænger en del af et skibsskrog.

Anna Bak er iklædt sikkerhedssko, blå arbejdsbukser og en sweatshirt med ordene ’Where Lady Gaga meets Jacques Anciére’. Hun griber fat i en silikoneform og vender indersiden ud og ind igen. Det skal blive til små skibsmotordele i bronze og er bare en af flere komplicerede processer, hun er i gang med at afsøge i forbindelse med hendes kommende værk, udsmykningen af lobbyen på det nye hotel på Strandgade 7 i København, som åbner senere i 2021.

I alt 150 kunstnere deltog i efteråret i konkurrencen om at skabe et unikt kunstværk til indgangsområdet i hotellet. Opgaven lød på at udvikle et værk, der enten fortæller en historie om stedet eller kan generere fremtidige historier for hotellets personale og gæster.

Anna Bak, som tidligere blandt andet har udstillet på Gl. Strand, Overgaden og Kunsthal Nord og også har gjort sig bemærket i blandt andet Holland og Irland, vandt opgaven. Går man normalt ind på et galleri eller et museum, foregår det på en helt speciel måde. Og det er i det særlige rum, Anna Bak er vant til at udstille.

”Du skal være lidt stille, tage en brochure med dig og holde afstand til malerierne. Men her, på det kommende hotel, bliver mit værk en del af en hverdag for dem der arbejder på hotellet og gæsterne, som ikke kommer for at se kunsten, men for at deltage i en konference eller er på bryllupsrejse. Det kan jeg godt lide. Det gør, at kunsten træder ind i virkeligheden,” siger hun.

Den 35-årige danske billedkunstner føler sig som en håndværker i lige så høj grad som kunstner. Det handler både om at udvikle ideerne, men også om at forstå teknikker og metoder til at vide, hvordan de kan realiseres.

”Jeg er mere til at lave store strukturer i robuste materialer end sarte, skrøbelige konstruktioner. Jeg kan godt lide at være håndværker. Den der power, og det, at jeg kan lave tingene selv.”

Anna Baks holdninger til kunst trækker tråde tilbage til hendes opvækst i den lille by Tarm i Vestjylland. ”Verdens røvhul, plejer vi at sige,” som hun formulerer det.

Hun er vokset op på en gård, hvor der blev passet grise og køer, og naturen har hun taget med sig som et vigtigt element i sin kunst. Hun har tidligere i forbindelse med et kunstprojekt isoleret sig i 30 dage i en lille hytte i en svensk skov for at undersøge, om mennesket bliver lykkeligere af at zoome ud fra den sociale interaktion og for at se, hvad der sker, hvis man er helt alene.

”Et godt kunstværk skal efterlade et spørgsmål fremfor at besvare det. Og så skal det på en eller anden måde fange øjet som det første, men det skal ikke nødvendigvis være smukt,” siger Anna Bak.

Selve bygningen på Strandgade, der er i gang med at blive omdannet til nyt hotel og er ejet af ATP, har tidligere fungeret som administrationsbygning hos skibsværftet B&W. Bygningen bliver kaldt Ørkenfortet.

”Det er en klassisk modernistisk byggestil, som er udskældt, fordi det ligner betonbyggeri. Det er køligt og funktionelt, og derfor bruges 60’ernes indretning med store orange og brune tæpper og teaktræ, messing og gule varme farver til at udjævne,” fortæller Anna Bak, som derfra er blevet inspireret til at bruge materialer som træ, messing, jern og bronze i sit værk.

I forbindelse med udsmykningen af indgangsområdet på hotellet dykkede hun ned i gamle historier om skibsværftsarbejdere, der var sorte i hovederne af sod og sved, store industrihaller og den ikoniske port til værftet, der stadig står på Christianshavn den dag i dag.

Hendes kommende værk har navnet ’Ever mighty – Forever Transforming’. ’Ever mighty’ hed også det sidste containerskib, der blev produ-ceret på B&W på Refshaleøen, før værftet gik konkurs.

”Navnet på skibet var vildt, for da de sendte det ud af havnen, vidste de, at de var konkurstruede. Det er ironisk at kalde skibet ’evigt mægtigt’, når man er lige ved at synke,” fortæller Anna Bak.

Senere i år, når hun er færdig med udsmykningen i Strandgade, har hun planlagt et længere ophold i en primitiv hytte i de schweiziske bjerge, hvor hun skal vandre og samle inspiration til sit næste projekt:

”Vi kunstnere må ikke blive for nærige. Jeg er lidt imod den der kunstner-geni-tanke, at det, vi laver, er særlig ophøjet og kun for de få, og at det hele skal være meget avanceret. Jeg kan virkelig ikke lide piedestaler og guldrammer.”

Tre andre kvindelige kunstnere, du skal kende

Gudrun Hasle (f. 1979)

Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. Anvender både video, foto, performance, tegninger og broderier, hvor hun med store bogstaver og ord udstiller, at hun er ordblind og fokuserer på det uperfekte. Aktuel på Copenhagen Contemporary.

Jennifer Vedsted Christiansen (f. 1987) og Emma Sehested Høeg (f. 1994)

Kunstnerduo under navnet How to kill a dog, som er blevet en del af Kunstfondens karriereprogram den kunstneriske elite. De blander performance og historiefortælling og fokuserer på kvinden i samfundet og hendes forhold til seksualitet, krop og køn.

Maja Malou Lyse (f. 1993)

Elev ved det Kongelige Danske Kunstakademi. Bruger sin krop og seksualitet i sin kunst med et aktivistisk blik, blandt andet i DR-serien ’Sex med Maja’, på udstillingen ’Revenge Body’ på Brandts i Odense og i en videoperformance på Tate Modern i London.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kunst og Interview