Til tops på Rotten Tomatoes

'Lady Bird' er den bedst anmeldte film nogensinde på Rotten Tomatoes

Filmen får premiere i de danske biografer til april.

Til tops på Rotten Tomatoes
Offentliggjort

Greta Gerwig er mest kendt som skuespiller, men hun har tydeligvis også store evner bag kameraet.

Hendes kun anden spillefilm som instruktør 'Lady Bird' har fået så fremragende anmeldelser, at den er strøget til tops som den bedst anmeldte film nogensinde på Rotten Tomatoes. Det er et filmsite, der indsamler og vurderer anmeldelser.

'Lady Bird' er indtil videre blevet anmeldt til en frisk Tomatometer-score på 170, og den tager dermed førstepladsen fra animationsfilmen 'Toy Story 2' fra 1999, der har 163 positive anmeldelser.

'Lady Bird' er en komedie og handler om pigen Christina, der kæmper sig igennem High School i en kedelig forstad.

I Danmark må vi desværre vente lidt på at se 'Lady Bird'. Først i slutningen af april 2018 får den premiere i biograferne herhjemme.

Se traileren til filmen her:

LÆS OGSÅ: Tom Hardy teamer op med Peaky Blinders- og Taboo-skaber igen i ny serie

LÆS OGSÅ: Claes Bang: "Hvis mit udseende har været en sportsvogn, så har jeg aldrig formået at udnytte det potentiale"

LÆS OGSÅ: Disse to Peaky Blinders-skuespillere er brødre i det virkelige liv

Se, hvad vi ellers skriver om: Anmeldelser og Film