Lastbilchauffører raser over, hvordan de fremstilles i hypet dansk film

EN MAND STIGER IND i en lastbil. Han placerer træskoene på øverste trin, inden han svinger de hvide tennissokker op i førerhuset. Her finder han en vodkaflaske og to hovedpinepiller frem. Sluger de smertestillende og en solid tår fra flasken, inden han lader instrumentbrættet lyse op.

Lasse er langturschauffør og hovedperson i ’Asfalt’. Da han triller ud på landevejen, ringer hans chef med et smørret grin i stemmen. GPS-systemet har afsløret, hvor Lasse har holdt frokostpause. Vi, der ser med, har pludselig en klar fornemmelse af, at der har været ”kød” på menuen.

Ud fra åbningsscenen kan det egentlig ikke undre, at den nye danske spillefilm, der snart har premiere landet over, har gjort danske langturschauffører rasende. Det skete allerede, da traileren til ’Asfalt’ blev frigivet.

Kort efter var der brølende kommentarer på Lastbil Magasinets Facebookside.

”Chauffører bliver stemplet som lovovertrædere og misbrugere. Det er ikke det, erhvervet har brug for,” skrev én. Ikke desto mindre har ’Asfalt’ allerede modtaget flere nomineringer og priser ved filmfestivaler verden over. Og faktisk har instruktør Charlotte Madsen et nært forhold til netop langturschauffører.

”Min far var lastbilchauffør, og da jeg var 13 år, fik jeg lov til at komme med på tur. Det lød ret eksotisk, men lastbilen er verdens mindste rum,” siger Madsen, der sammen med hovedrolleindehaver Michael Asmussen – som også har været med til at skrive filmen – så en helt særlig mulighed i at fortælle fra førerhuset.

”Den manglende plads og lange køretid kan tvinge dig til samtale, hvis du har en medpassager, mens du hurtigt fornemmer stor frihed i arbejdet, når du har lastbilen for dig selv. Du skal fra a til b, og du ser hele tiden noget nyt ud ad vinduet. Du har tid til at reflektere og være sammen med dig selv,” siger Asmussen.

Stort set hele ’Asfalt’ er filmet i en lastbil. Her har Lasse til en begyndelse en rolig dag. Han skal hente nogle stole og aflevere dem. En enkel opgave. I hvert fald lige indtil en ung kvinde (spillet af Vilbjørk Malling Agger) står midt på vejen og har brug for hjælp. De to er de eneste, vi ser. Andre hører vi kun udefra, eller når de ringer til Lasse. Den unge kvinde er i problemer, men Lasse er ikke typen, der træder i karakter. Han er vant til at være alene med sine tanker i kabinen.

”Lastbilchauffører er ikke typiske filmhovedpersoner. Derfor er det interessant at sætte fokus på dem. Lastbiler er som regel noget, der er med i actionfilm og bliver sprunget i luften, men i ’Asfalt’ er lastbilen selve historiens ramme. Det er vigtigt, at vi viser alle mulige mennesker i film. Især hvis vi har fordomme om dem, og der er masser af fordomme om lastbilchauffører,” siger instruktør Charlotte Madsen, som tidligere har stået bag to spillefilm for egen regning, men som anser ’Asfalt’ for at være hendes debutfilm, efter hun er blevet uddannet fra den alternative filmskole Super16.

”Vi mennesker dømmer folk ud fra, hvad vi tror, vi ser, frem for at undersøge, hvem de er. Derfor er det også helt afgørende, at ’Asfalt’ følger to mennesker og under ingen omstændigheder dømmer dem.”

Michael Asmussen nikker.

”Lastbilchauffører oplever, at der er masser af fordomme om dem. At de har forliste ægteskaber bag sig, og at de drikker for meget. Som skuespiller måtte jeg droppe fordommene og spille historien rent. I filmen er jeg en chauffør med ondt i ryggen, som sætter sig ind i kabinen, og hvad sker der så? Til en begyndelse ikke særlig meget, for hvis du for det meste er på landevejen og fragter ting i dit eget selskab, er det ikke meget, du siger. Så er dine følelser og tanker oppe i hovedet.”

Den atypiske hovedperson er selve pointen, hvis ’Asfalt’ skal bidrage med noget nyt og anderledes, forklarer instruktør Charlotte Madsen.

”Vi er vant til, at folk i film virkelig kan handle og tale derudaf, men spørgsmålet er, hvor ægte det er. Mange af os har det med at holde vores tanker lidt tilbage, fordi vi ikke ønsker at blotte os. Derfor er det også kommet bag på mig, hvor sure chaufførerne er blevet over filmens trailer.”

”Flere er vrede over, at de ligner nogle fuldebøtter, der ikke har styr på privatlivet, men endnu flere er rasende over, at lastbilchaufføren på et tidspunkt i traileren kaster med de møbler, han fragter. Det ville de aldrig gøre, for det er de for stolte af deres arbejde til, lyder anken. Her må jeg bare sige, at hvis de ser filmen, er jeg helt sikker på, at de forstår hans reaktion.”

”Det er virkelig spændende, at så mange mennesker kan se en spillefilms trailer på små to minutter, og så har de allerede dannet sig et billede af, hvordan de mener, hele filmen er,” siger Michael Asmussen.

”Det viser, at chaufførerne har paraderne oppe på forhånd, fordi de er vant til at høre om alle fordommene. Mange har været vrede over, at hovedpersonen kører pissefuld rundt i traileren, men gør han det? De danner deres egen konklusion her, for i traileren er det ikke det, vi ser. Fordommene får bare lov til at dominere, og jeg håber, at de alle sammen går ind og ser filmen, så de kan opleve, hvor stor respekt vi er gået til emnet med.”

Faktisk er Lasse-rollen udvundet af enkelte ingredienser: Den skal få folk til at spærre øjnene op, men efterhånden også få dem til at finde forståelse, betoner Asmussen.

”Vi ser hovedpersonen drikke, og straks tænker mange, at ’det er sådan, lastbilchauffører er’, men det er en fordom! Hvor mange troede, at alle gymnasielærere var alkoholikere, efter de havde set ’Druk’? Det handler om at udfordre det gængse verdensbillede. Det, synes jeg, vi gør med ’Asfalt’.”

For instruktør Madsen og skuespiller Asmussen minder trailer-kritikken dem mest af alt om den, der opstod i kølvandet på dokumentarfilmen ’Kandis for livet’ sidste år.

”Det er som om, at det er blevet mere interessant at diskutere omstændigheder og fordomme, end at diskutere, hvad en film egentlig fortæller. Det er ærgerligt, men også interessant, for film skal jo helst kunne starte en samtale og ikke fyre op under en skyttegravskrig uden nuancer,” siger Charlotte Madsen.

”Hvis vi ikke lavede en film som ’Asfalt’, ville fordommene bare leve videre. Jeg kan jo sagtens sige, at folk ikke bør have fordomme om lastbilchauffører, men hvem ville rette sig efter det? Jeg tror, at vi mennesker bliver nødt til at opleve for at forstå. Her er film virkelig gode. De kan dramatisere følelser og på den måde skabe en større forståelse. Det er mit store håb, at ’Asfalt’ kan nuancere og åbne folks sind.”

’Asfalt’ har premiere landet over 11. maj