Magic-kort på himmelflugt: ”Der er jo kort for mange millioner kroner inde i det rum”

PÅ ET AFLAGT BILDÆK sidder en mand, der ikke er så høj, har sit sorte hår samlet i en lang hestehale og som hedder Juice. Han er iklædt gråsort træningstøj med gulddetaljer, og så er han en af de væsentligste karakterer i det danske Magic-miljø. Lidt af en profil, faktisk. Han har mange kort, sjældne kort, og adskillige glorværdige turneringsresultater i generaliebladet.

Men til COS – Copenhagen Old School – en årlig turnering på Nørrebro i København, hvor 32 Magic-entusiaster kommer fra hele landet for at dyste med Magic-kort, har Juice tabt sin første kamp til vennen Nikolaj.

Nu sidder Juice (der i virkeligheden hedder Morad) vippende på bildækgyngen og giver følgende analyse af nederlaget:

”I spil tre har vi land, land, Mox, Mox. Han spiller Kird Ape. Jeg har en Fireball og Mana Drain på hånden og City of Brass nede, så jeg håber, at han spiller et dyr mere, så jeg kan mana-draine og smadre begge hans dyr med Fireball. Men så bruger han Strip Mine på mit land. Så misser han et Chaos Orb-flip mere, ha ha. Men! Så topper han med en Scavenger Folk og spiser min Mox Sapphire. Sådan er livet.”

Nej, Copenhagen Old School er ikke for dem, der lige har fundet en bunke Magic-kort fra folkeskoleårene på loftet. Det er for dedikerede folk, mænd og kvinder, der har allokeret mere eller mindre overvældende dele af deres privatøkonomi til Magic. Og denne dag, hvor kampene finder sted i et forsamlingshus i en andelsboligforening, går deltagerne rundt med begge hænder knuget til stropperne på deres rygsække med Magic-kort i.

”Det er ikke, fordi vi ikke stoler på hinanden,” fortæller en af deltagerne mig under en rygepause, ”men der er jo kort for mange millioner kroner inde i det rum.”

90’ERNE OG 00’ERNE var sæson for samlekort. Pokemon-kort, Panini-kort, Yu-Gi-Oh-kort. Unge og ældre flåede de metalfolierede pakker ned fra hylderne i landets legetøjsbutikker i håbet om at ramme jackpot; en Mewtwo, en Zinedine Zidane, en Blue-Eyes White Dragon.

Og allerede i 1993 lancerede spiludbyderen Wizards of the Coast kortspillet ’Magic: The Gathering’, fordi ventetiderne i de tidlige udgaver af fantasy-computerspillet ’Dungeons and Dragons’ var så lange, at Magic-kortene kunne fungere som en form for pausefisk.

I dag er der ifølge The New York Times 50 millioner Magic-spillere på verdensplan.

Og hvad går det så ud på? Det ærlige svar fra Euromans udsendte er: pas.

På hver deres personaliserede neoprenmåtte lægger magikerne til dagens turnering med sirlig indforståethed kortene ud i bunker, vender og drejer kortene i uregelmæssig rækkefølge, slår med en terning, kaster et kort op i luften. For en udenforstående er det simpelthen ikke til at finde hoved og hale i.

I 2019 blev Magic af en forsker fra Cambridge kåret til verdens mest komplekse spil, og de nyeste i miljøet må da også bede om kyndig assistance, når de trækkes ud i periferien af det omfangsrige regelsæt.

”Men Old School, som vi spiller, er faktisk noget af det lettere, fordi vi kun spiller med kortene fra 1993 og 1994. Der er simpelthen færre kort at holde styr på,” fortæller en af COS-deltagerne, Martin Strøm. (Værd at vide: ’Færre kort’ betyder her mere end 1.000 kort, der hver især kan … alt muligt forskelligt).

I dag tropper Old School-spillerne op med 60 kort hver, og de 60 kort udgør det såkaldte deck. I Magic spiller held en vis rolle, men det gør strategi også, og det ved Stina Sølvtofte, en småbørnsmor med spraglet tøj og tætklippet hår i siderne. Hun var den allerførste kvinde i det danske Old School-miljø (i dag er der tre af slagsen), for hun er gift med en i dagens anledning fraværende mand, der hedder Martin, og Martin er private venner med Juice og en kolos på den danske Magic-scene. Det er første gang, Stinas mand går glip af et COS-stævne, men børnene skal passes, så Stina har fået løbepas. Havde Martin været med, kunne han have brugt dagevis på at sammensætte det helt rigtige deck til turneringen.

I dag har den anden Martin, Martin Strøm, også gjort sit hjemmearbejde:

”Jeg er jo nørdet nok til at kunne forudse, hvad de andre deltagere i dag kommer med. Og så tilpasser jeg mit deck efter det.”

Stina siger: ”Du ved sikkert også, hvad jeg kommer med.”

”Du spiller garanteret twelve burn.”

”Mhm” – Stina kigger på mig med et hør-lige-den-nørd-blik.

”Jaer.” Martin Strøm lader et lusket smil sive.

’Magic: The Gathering’

Opfundet af den amerikanske matematikprofessor Richard Garfield og lanceret i august 1993 af spiludbyderen Wizards of the Coast. Dengang var der kun 295 forskellige kort – i dag er der mere end 12.000. I Magic er man troldmand eller -kvinde, og hvert kort har sin egen egenskab, der i kombination med andre kort har til formål at udmanøvrere duellanten på anden side af spillemåtterne. 

I undergenren Old School spiller man typisk bedst ud af tre og på tid i de indledende runder. 

Ifølge en Google Trends-undersøgelse fra 2022 er amerikanerne det folkefærd, der udviser den største Magic-interesse. Med en global femteplads er Danmark det land i Europa, der oftest laver Magic-relaterede Google-søgninger. 

Luis-Scott Vargas fra USA betragtes af mange som den mest prominente Magic-spiller på verdensplan. Han lever af sin Magic-gesjæft gennem præmiepenge og sponsoraftaler.

AT VÆRE TIL MAGIC-STÆVNE er sindssygt hyggeligt. Der er kaffe på kanden og billige øl og sodavand i køleskabet. Deltagerlisten er mangfoldig, det er ikke (kun) den tyndslidte karikatur på en nørd. Det er hovedsageligt mænd, hos hvilke et gennemgående fællestræk er tilbøjeligheden til at prøve kræfter med fuldskæg. Her er kun sympatiske skikkelser, varme og åbne mennesker, der for en weekend får lov til at tale ustandseligt om en fantasiverden, langt de færreste civile tager del i.

Man kan ligefrem få den tanke: Næste gang vil jeg være med! Og ja, okay, du og jeg ville helt sikkert være velkomne. Men et billigt Old School-deck, et begynder-deck, der ikke vil have en jordisk chance i turneringen, men bare vil muliggøre din deltagelse, vil du nok kunne skaffe på secondhand-markedet for – hvis du har heldet med dig – 10.000 kroner. Nok nærmere 15.

”De seneste fem år har jeg brugt mellem 200.000 og 300.000 kroner på Magic-kort,” fortæller Nikolaj Herring Rasmussen, ham, der slog Juice i første runde.

”Nu er jeg ved at have de kort, jeg skal bruge,” fortsætter han og rækker mig et af kortene fra sit deck.

Kortet er cirka seks gange ni centimeter og beskyttes af en lille plastlomme, og det forstår man godt. For på en algefarvet baggrund er i kortets centrum malet en blåsort lotusblomst. Det er en Black Lotus, og sådan en er ikke lige til at få fat i.

Jeg spørger Nikolaj: Hvis nu du skulle flygte ud af landet i morgen og banke så meget kapital på benene som muligt inden da, hvor meget ville du så kunne sælge det her kort for?

”150.000.”

En anden i miljøet har lige købt en Chevrolet Cabriolet ved at sælge ét kort. Men det er ikke noget, der ryster Juice.

I 2007 solgte han, for at få råd til den lejlighed, han bor i på Nørrebro i dag, sine to Black Lotus Alpha. Alpha-kort er de allerførste kort, der blev printet i 1993, og alpha-udgaverne af Black Lotus er der kun blevet printet 1.100 af på verdensplan. Heraf er mange formentlig gået tabt på den ene eller anden måde, så de tilbageværende er uhyre eftertragtede.

I 2007 fik Juice 10.000 kroner for hver af de to kort. Havde han som en Novo-aktie eller et Beatles-førstetryk beholdt det af de to kort, der var i bedst stand, vurderer han, at han i dag kunne have solgt det for to millioner kroner.

FOR EN STUND kan man, siddende til Magic-kort-turnering i forsamlingshuset på Nørrebro, nærmest glemme, at den ikke-magiske virkelighed på den anden side af væggene er digitaliseret forfra, bagfra, på kryds og på tværs.

Spørg bare Panini-samlerne. Deres børn går også rundt og samler på de små fodboldkort – på deres telefoner! Også Pokemon-kortenes multimediale udvidelser er et kapitel for sig. Så hvorfor kan Magic-kortene trives som et manuelt åndehul, hvor de todimensionelle 90’er-kort bare stiger og stiger og stiger i værdi?

Fordi det er en sandhed med temmelig markante modifikationer.

Siden 1999, hvor legetøjsgiganten Hasbro (kendt fra blandt andre ’Gurli Gris’ og ’My Little Pony’) opkøbte ’Magic: The Gathering’, har også Magic-kortene skvulpet rundt i det store moderniseringsbassin. Der bliver lanceret flere og flere kort, flere og flere spilleformer, og det kan tage sig ud for et helt fuldtidsjob, hvis man vil følge med i alle franchisens landvindinger. Af samme årsag er Old School en yndet spilleform for magikere, der har børn.

I 2019 gik Hasbro planken ud og lancerede en digital udgave af Magic-kortene, og jeg spørger Juice, der er ved at tage tilløb til sin frokost (fire proteinbarer, der ligger i læderskuldertasken sammen med dagens deck), hvad han synes om den udvikling.

”Bvaaarrghhh,” brækker han sig og griner.

”Det er jo bare den verden, vi lever i. Alt bliver til noget usynligt, noget, man ikke kan have i sine hænder.”

Men digitaliseringen har også skabt nyfunden interesse for det manuelle Magic-univers. Særligt under corona blev onlineturneringer på verdensplan voldsomt populære, den amerikanske rapstjerne Post Malone begyndte at spille med (og købte siden det dyreste Magic-kort nogensinde – 13,5 millioner kostede det), og det er i halen på den udbredelse, at Juice ville have kunnet sælge sin Black Lotus Alpha for to millioner kroner i dag.

I det lys ville mange nok fristes til at spærre de originale kort fra 1993 inde i en bankboks og spekulysere på, hvornår de kunne skydes afsted til den første den bedste kinesiske magnat eller nyrige rapper. Men til COS i København får kortene liv, og kun Euromans udsendte gisper nervøst, da en deltager fumler et af sine kort ud af hænderne på sig selv og ned på den beskidte jord.

”Jeg hader ting, der har høj værdi, men ikke kan bruges i virkeligheden,” siger Juice og ser sig omkring.

”Det her er jo en treenighed. Der er samleelementet. Der er selve spillet. Og så er der det fællesskab, Magic-kortene skaber for alle de mennesker, du ser her.”

Alle er på fornavn, men de ved ikke, hvad de hver især laver til daglig.

”Lasse dér, han er garanteret jord- og betonarbejder,” siger Nikolaj på et tidspunkt, men Lasse kigger forundret på ham og siger:

”Nej, jeg er projektleder i it-branchen.”

”Nå, det er jeg faktisk også,” svarer Nikolaj så.

Det kan sådan set også være ligegyldigt. Det her er ikke en konfirmation, hvor man skal sidde og konversere om banaliteter. Det handler kun om Magic. Ligesom det gør, når de en måned senere mødes til et større stævne i Hirtshals. Og måneden efter det til de uofficielle verdensmesterskaber i Holland.

”Magic er ligesom herpes. Det lød klamt, det ved jeg godt. Men når du først har fået det i kroppen, kan det godt være, det går væk et stykke tid – det vil altid komme tilbage igen,” siger Juice senere.

Først omkring midnat slutter Copenhagen Old School. Juice taber i finalen, og Kristian Melby vinder – ganske overraskende – hele molevitten. De andre magikere er fulde af roser; Melby har spillet sine kort med kløgt og eftertænksomhed, synes de.