DiCaprio spiller Roosevelt

Makkerparret DiCaprio og Scorsese laver præsidentfilm

Leonardo DiCaprio skal spille den tidligere amerikanske præsident Theodore Roosevelt i en ny film af instruktør Martin Scorsese.

DiCaprio spiller Roosevelt
Offentliggjort

Skuespiller Leonardo DiCaprio og instruktør Martin Scorsese er et makkerpar i filmens verden. De to har tidligere samarbejdet på hele fem film, eksempelvis ’The Aviator’, 'Shutter Island’ og ’The Departed’ - nu gør de det igen.

Scorsese vil instruere en film om Theodore Roosevelt, og han har udvalgt DiCaprio til at spille hovedrollen som den tidligere amerikanske præsident. Det skriver mediet Variety.

LÆS OGSÅ: Bruce Willis vender tilbage i en ny Die Hard

Detaljerne er på nuværende tidspunkt få, men man ved, at Scorsese forhandler med Hollywood-filmselskabet Paramount Pictures om en aftale, og at Scott Bloom skal skrive manuskriptet.

Theodore 'Teddy' Roosevelt var kun 42 år, da han blev USA's 26. præsident efter mordet på William McKinley og sad på magten fra 1901 til 1909. I sin regeringstid modtog Roosevelt blandt andet Nobels Fredspris på grund af sine bestræbelser i at afslutte den russisk-japanske krig. Ligesom han var kendt for at være miljøbevist og kæmpe for at bevare skove og naturparker.

Han var desuden en sej cowboy og blev bogstavelig talt skudt i brystet under en tale i Milwaukee i 1912, men insisterede på at færdiggøre den, inden han blev kørt til hospitalet.

LÆS OGSÅ: Sopranos-skuespiller Frank Vincent er død

Udover ’Rosenvelt’ arbejder DiCaprio og Scorsese også på to andre filmprojekter sammen i øjeblikket, hvilket er ’The Devil in the White City’ og ’Killers of the Flower Moon’