Mænd slår kvinder - på paratviden

Mænd slår kvinder - på paratviden
Offentliggjort

Mænd er klogere end kvinder. Og så bor de klogeste hoveder i hovedstaden og Nordsjælland. Det er i hvert fald konklusionen, hvis man skal tro et stort udtræk fra en populær quiz app.

"Hvilke tre farver er der i det tyske flag?", "Hvad er summen af de tre vinkler i en trekant?" og "Hvad kalder Lady Gaga sine fans?". Det er den type spørgsmål, der skiller mænd og kvinder, når det kommer til at quizze.

Data fra appen Trivia Fight viser på baggrund af over en million svar på quizzen, at at mænd har 62% rigtige svar, mens kvinderne ligger på 58%. Det er ikke særligt politisk korrekt at sige, indrømmer folkene bag Trivia Fight, som dog ikke benægter fakta:

"Vi må konstatere, at danske mænd ser ud til at være lidt klogere end kvinder," fortæller Erik Bork, der er med til at lave Trivia Fight.

Formand for Dansk Quiz Forbund, Jesper Rosenkrantz, bemærker dog, at quizzens spørgsmål er skrevet af mænd, hvilket giver en noget skæv kønsbalance.

"En kønsbalanceret quiz bør nok have mindre fokus på hårde fakta, men det kan bare være rigtig svært at quizze om,” forklarer han.

Folkene bag appen har også målt forskellen på københavnere og beboerne i resten af landet. Og de mange besvarelser på quizzens spørgsmål viser, at der er flere kloge hoveder i Hovedstaden. 63% af københavnerne (inkl. Nordsjælland) svarer rigtigt på spørgsmålene, mens tallet i resten af landet ligger på mellem 57% og 59%. Nummer to efter København er Midtjylland, hvor Aarhus er med til at trække den korrekte svarprocent op. De mest uvidende bor i Sønderjylland.

Man kan dog sagtens være vidende, selvom man både er kvinde og bor i Sønderjylland. I øjeblikket indtager en sønderjysk kvinde andenpladsen blandt appens mange tusinde brugere.

Og for at skabe mere balance i regnskabet, har folkene bag Trivia Fight taget initiativ til en stribe nye kategorier i quizzen, der skal fokusere mere på kønsbalancerede emner. Kvinder gør desuden også flittigt brug af muligheden for at indsende egne spørgsmål til quizzen.

Se de fem sværeste spørgsmål fra Trivia Fight Quiz, som kun meget få formår at besvare korrekt. Svarene står nederst på siden.

Hvem er politikeren Ida Aukens far? (93% svarer forkert)

- Svend Auken

- Erik A. Nielsen

- Mads Nørgaard

- Niels Auken

Hvem var den første kvindelige farao i Egypten? (92% svarer forkert)

- Hatshepsut

- Nefertiti

- Tiy

- Cleopatra

Naser Khader trådte ud af Folketinget i 2011. Hvilket parti tilhørte han på det tidspunkt? (89% svarer forkert)

- Det Konservative Folkeparti

- Liberal Alliance

- Ny Alliance

- Det Radikale Venstre

Hvilket land er størst målt på areal? (89% svarer forkert)

- Danmark

- Libanon

- Armenien

- Kuwait

"Rejs dig kun Tykke, din smækfede yngling". Hvilken dansk film? (86% svarer forkert)

- Polle Fiction

- Det Forsømte Forår

- Flamberede hjerter

- Anja og Viktor

(Rigtige svar: Erik A. Nielsen, Hatshepsut, Det Konservative Folkeparti, Danmark, Det Forsømte Forår)

Prøv selv Trivia Fight Quiz.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman