Martin Skovbjerg gør, hvad fuck der passer ham

Han ligner sgu noget, katten har slæbt med ind, som han går der med forældreposer under øjnene, halvvåd i en tyk, kropslang mørk jakke med halvdelen af hovedet indhyllet i en halsedisse. Hans mindste har kastet op hele natten, og det har været yderst ubehageligt. Mest af alt på grund af, at voldsomheden ved sygdommen for det lille menneske blev akkompagneret af nonverbal kommunikation, der fik Martin Skovbjerg til at føle sig magtesløs.

”Det er ligesom med en hund. Man kan jo ikke helt vide, hvad der foregår inde i dem,” fortæller han, mens vi sætter os til rette på en økologisk og socialt bevidst café i Kongens København.