Michael Falch: "Jeg var klar til at dø på scenen"
Malurt var dansk rocks vilde rebeller i 1980’erne. Nu er bandet gendannet 40 år senere af de i dag efterlønsmodne herrer, som vil have en allersidste tur i rampelyset. Michael Falch fortæller Jesper Friis om sammenbruddet, der satte en stopper for Malurt, og om glæden ved at finde hinanden igen.
Når stjernen ved navn Malurt falder ned fra himlens hvælv og trækker sin lysende hale efter sig, er det slut. Malurt vil nådesløst ramme Jorden med et øredøvende brag. Den vil forgifte vandløb, søer, floder og have. Alt grundlag for menneskeliv vil blive ødelagt.
Umiddelbart er det svært at forestille sig, at de fem rare, midaldrende og ’omtrent efterlønsmodne mænd’, der sidder der i lædersofaen, kan være ophavsmænd til et rockorkester med rødder i en undergangsberetning som den om stjernen Malurt fra Johannes’ Åbenbaring i Det Nye Testamente. At de for fire årtier siden var de vilde, anarkistiske og sortklædte rebeller, der med sange om det moderne menneskes fremmedgørelse i storbyerne var klar til at omstyrte samfundet og selv falde døde om på scenen.
Men det er de.
Her backstage i Magasinet i Odense før en af de mange udsolgte genopstandelses-koncerter ligner de nu mere en flok karakterer fra en film af Anders Thomas Jensen. Fem typer på omkring de 60 år med hver deres rolle i en imaginær film om et dansk rockorkester, der i ganske få år i starten af 80’erne lyste op på rockhimlen og – lige så hurtigt som stjernen Malurts fald – pludselig brændte ud og forsvandt:
