5 mænd og deres battleveste på Copenhell: "Jeg er efterhånden blevet til en sydame"

Benny Nielsen, 48, skolepædagog og musiklærer:

"Det handler om at gå op i noget, det er dedikationen i, at musikken betyder alt. Vesten er en måde til at vise den dedikation og til at vise, hvilke bands man især godt kan gode lide. Der er også en form for jagt og feinschmeckeri i det. Du bruger meget tid på at finde det helt rigtige patch med det helt rigtige band."

"Den fortæller lidt om, at jeg både er nysgerrig på det nye, men samtidig hænger fast i det gamle og har historien med mig. Altså, at jeg er til hardrock, nysgerrig på heavy og ikke så meget til død, men en lille smule."

"Omkring fem år, så det er ikke særlig længe. Jeg har ellers gået til metalkoncert siden 1989 og har gemt samtlige af mine koncertbilletter gennem årene, men battlevesten kom først senere ind i billedet dengang, jeg skulle på Copenhell for første gang."

"Det var mit Rolling Stones-patch med tungen, jeg har set Rolling Stones give koncerter fem gange. De er de største for mig, så selvfølgelig skulle mit første patch også være med dem."

"Mit store Whitesnake-mærke, som er meget gammelt og købt brugt på Ebay. Jeg gav 100 kroner for det, så det var ikke specielt dyrt, men jeg ville have det, fordi det har slangen i æblet og ser så fedt ud."

"Nej, nej, det har jeg folk til. Det gør min kone, og så lapper jeg cyklen i stedet for."

Andreas Boldsen Bosch, 21, søger job som webudvikler:

"Fordi jeg hører rigtig meget metal, og så at mange af de andre fans gik rundt med battleveste og tænkte, at det var sejt. Så begyndte jeg at købe mærker med alle bands, jeg godt kan lide."

"I fem-seks år."

"Den viser min karakter og personlighed, når jeg er til metalkoncerter. Jeg skal have den på, for så føler jeg mig mere tilpas. Der kommer altid folk over til en og siger, at 'det er et fedt patch' eller 'det band hører jeg også', så udover at vise, hvilke metalbands jeg kan lide, så kommer man også i snak med andre på grund af den."

"Jeg har både mærker fra bands, der spiller stoner doom, folkemetal fra Finland og alt muligt forskelligt. Også noget mere mainstream."

"De tre første mærker var med Black Sabbath, Electric Wizard og Týr. Jeg valgte dem mest på grund af farverne, for jeg ville have noget lilla på hver side og ellers noget sort-hvidt."

"Mit backpatch med Pallbearer, som også er i lilla. Det er et doom-metal band, som jeg har hørt på både Loppen og Pumpehuset."

"Ja, jeg har sgu lært mig selv at sy. Jeg syede mit backpatch fire gange, og det tog mig tre timer at få det på, men nu er jeg efterhånden blevet til en sydame. Vi er slet ikke så hårde."

Tobias Basse, 38, folkeskolelærer:

"Faktisk var det, fordi jeg skulle give min gode kammerat en battlevest i gave, da han fyldte 40. Jeg planlagde det allerede for seks år siden, hvor jeg købte jakken og har så i årenes løb samlet mærker efter, hvad han har haft set af bands, og som vi begge godt kan lide. Men der skete så det, at min kammerat selv købte en battlevest i år, før jeg nåede at give ham den i gave, og så tænkte jeg, at jeg måtte bruge den i stedet. Nu havde jeg alligevel brugt så meget tid på at lave den."

"Det fede er mere stemningen ved hele Copenhell, og så er battlevesten bare med til at give stemningen af metal. Med den på føler man også et tilhørsforhold til alle andre herude. Man ville jo ikke gå rundt med sådan en vest til daglig, men herude er alt lovligt."

"Som sagt er de fleste mærker købt efter, hvad han har set af bands, men der er også med bands, som vi virkelig begge gerne ville have set, men som ikke er muligt blandt andet Ramones. På min vest må der gerne være mærker med bands, som hverken min ven eller jeg ikke har set. Jeg ved godt, at mange mener, at der er klare regler om, at man kun må have noget på vesten, som man har set give koncert, men det gider jeg ikke at følge. Jeg vil også have noget på, hvor jeg føler, at det her er sgu min vest."

"Udover kun at have mærker med bands, man har set, så må man heller ikke vaske sin vest. Jeg kender reglerne, men følger dem ikke. Jeg skal også kunne tage vesten på uden at lugte af pis. Til gengæld syntes jeg, at det er knap så fedt med dem, som bare går over i en bod på Copenhell og køber en færdiglavet vest."

Tonni Olsen, 51, social- og sundhedsassistent:

"Jeg har dyrket heavy metal i mange år, og det er ligesom blevet en til uniformsetikette, at man har en battlevest på med mange af de bands, som man godt kan lide og har set gennem årene."

"I seks-syv år vil jeg skyde på. Da jeg var en ung fyr på 16, havde jeg også en battlevest i denim, men den blev slidt op. Langt de fleste har også denimveste, men jeg syntes, at det var fedt at skille sig lidt ud fra mængden med en lædervest."

"Jeg har desværre ikke nogen mærker tilbage fra den gamle vest, men det første mærke, jeg købte til denne vest, var et med Iron Maiden. Det er mit absolutte yndlingsband og har fulgt dem siden 83-84, hvor jeg gik i folkeskolen. Ellers har jeg også en forkærlighed for Saxon og Judas Priest. Jeg har allerede flere patches med Judas Priest, men det næste skal også være med dem."

"Langt de fleste mærker køber jeg til koncerter og især her på Copenhell."

"Nej, det har jeg fået en professionel syerske til, fordi vesten er i læder. Det er helt umuligt at sy i."

Johnny Elmeskov, 57, salgschef:

"Fordi det er en del af kulturen, og det ser fedt ud. Dette er min anden battlevest, den første blev slidt op efter ni års brug. En battlevest hører bare til i miljøet."

"Den er helt ny og er købt i år, men jeg har taget flere af mine gamle patches med fra den oprindelige jakke over til nye, blandt andet et med bandet Smadreland. Jeg har udelukkende patches med bands, som jeg har set."

"Hvis man har patches på med bands, man ikke har set selv, så er man det, som vi kalder for en poser. Du gider ikke være en poser."

"At jeg holder af ekstrem metal. Altså, dødsmetal og death gore. Det er primært det, som jeg har på af mærker. Jeg har også et gammelt mærke med Jimi Hendrix, og nogle med dem, som var med til at grundlægge punken, Sex Pistols og The Clash, for at ære dem."

"Vesten er en form for mørk side, som man har indeni, og som man lukker ud her, når man brænder den maks af. Til forskel for sit daglige virke."

"Mit store backpatch, som er med det norske band Darkthrone. De var med i den første bølge overhovedet af norske dødsmetal- og black metal-bands."