Muskelmand og skuespiller: Kim Kold

Med filmen ’Ti timer til Paradis’ om en bodybuilder, der tager til Thailand for at finde kærligheden, er Kim Kold blevet et kendt navn også uden for styrketræningsmiljøet. Han fortæller her Euroman om muskel-ludere, om at blive skuespiller, og hvordan man kan være sulten, selv om man spiser for fire.

Hvordan er det at være med i en spillefilm?

”Jeg er vant til at stå i underbukser foran 2.000 mennesker til bodybuilderkonkurrencer, men jeg blev blufærdig, da vi skulle lave film. Jeg sad og kiggede ned i manuskriptet i sekunderne inden en optagelse og tænkte: ’Fuck, hvordan slipper jeg ud af det her?.’ Jeg var den nye, og det skræmte mig, men instruktøren Mads Matthiesen fik mig overbevist om, at jeg leverede det, han ville have.”

En del af filmen er optaget i Thailand, hvordan foregik det?

”Det var 10-12 timer om dagen seks dage om ugen. Men hele holdet var gode til at planlægge det. Jeg skulle træne og spise rigtigt, for indspilningerne varede et par måneder, og hvis jeg ikke trænede, ville der være forskel på, hvordan jeg så ud i begyndelsen og slutningen af filmen. Jeg havde min egen chauffør, og det var planlagt, hvor jeg kunne træne, og hvornår jeg kunne spise mellem optagelserne.”

Du må have vakt opsigt blandt de lokale ...

”Kun to af de medvirkende er skuespillere, resten er lokale. Vi skulle optage så dokumentarisk som muligt, så jeg holdt mig væk fra de gader, vi skulle filme i. Vi ville have en reaktion fra de lokale, uden at de havde set mig før, og alle de der halvanden meter høje piger var helt vilde og ville røre osv. Mads var lykkelig for den reaktion.”

Hvordan var det for dig at gå der?

”Jeg skulle bare gå ned ad gaden, så det rørte mig faktisk ikke. Jo, én gang, hvor en af pigerne gik så langt, at hun greb fat i … hele pibetøjet. Og gloede mig ind i øjnene. Mads råbte: ’Cut.’ Jeg sagde til hende: ’Du kan da ikke bare tage mig på pikken!’, og så stod hun bare og smilede. Det er nok sådan, pigerne gør normalt. Alle får tilbud på sådan en gade.”

Hvilke reaktioner får du på gaden i Danmark?

”Der er mange, der kigger og peger. Jeg lægger ikke så meget mærke til det efterhånden, det er mere min kæreste og mine venner, der siger: ’Folk vender sig, når du går forbi.’”

Hvorfor begyndte du at træne så meget?

”Jeg var 26 eller 27 år, da jeg begyndte at træne for alvor. Det er meget sent for en bodybuilder. Jeg havde spillet omkring 150 divisionskampe i fodbold. Jeg var målmand, men så blev jeg skadet to gange, hvor jeg rev ledbåndene over i først den ene og så den anden ankel. Jeg kunne ikke lave så meget andet i to år end at sidde på en kondicykel eller træne med vægte, og bodybuilding fangede mig. Det er mere individuelt, og resultatet kommer kun an på mig selv. Jeg havde også den store fordel at træne sammen med en god ven, der var konkurrence-bodybuilder, og som lærte mig en masse. Allerede efter to år stillede jeg op til begyndermesterskabet, hvilket var ret uhørt. Andre starter med at træne som 18-årige og stiller måske op, når de er midt i trediverne.”

LÆS OGSÅ Sådan føles det at være hjemløs

Hvordan ser folk på bodybuildere?

”Fordommene om bodybuildere, især hvis de har tatoveringer, er, at det er nogle typer, man ikke lige skal spørge, hvad klokken er. Man skal hellere gå over på den anden side af gaden, for det er nok nogle halv-rockere, der giver én dummebøder eller river hovedet af dig. Jeg bebrejder ikke folk, hvis de tænker sådan, for det er bare uvidenhed. Mange får en anden holdning, hvis de hører, at det er en sport, jeg tager seriøst, og hører, hvor meget det kræver at træne og spise rigtigt. Men der er en del, der siger: ’De har en lille tissemand, fordi de tager steroider, og de går amok i en testosteronrus’ osv. Der er også mange piger, der er skræmte.”

Hvordan ser piger på jer?

”Nogle synes, man er et monster og helt vildt ulækker. Andre har et mere afslappet forhold til det, og så er der dem, der elsker det: ’Uh, en stor mand.’ Man er ikke enhver svigermors drøm, men det er jo kun på det visuelle. Det behøver ikke være piger fra et bestemt samfundslag, og det kan både være flotte piger og mere almindelige, der er tiltrukket af store mænd.”

Er der bodybuilder-groupies?

”Kvinderne kommer jo for én ting til de store konkurrencer: De kan lide store, massive fyre. Der kommer nogle af de såkaldte muskel-ludere. Dem, der ikke kan stå for mænd med muskler, men det er ikke noget, jeg har opsøgt. Jeg er afsat.”

Kim Kold har oplevet at blive anholdt for vold og trusler. Kold blev hurtigt renset og anmelderen, en spanier, indlagt til mentalundersøgelse. Danskeren, der i perioder indtager op til 5.000 kalorier om dagen, nåede dog tre dage på spansk fængselskost.

Kommer de kun for at knalde en bodybuilder?

”Det vil jeg ikke sige, men man kan jo fx se på de typers vennestatus på Facebook, at de kun er til bodybuildere. Der er også mange, der skriver til mig. ’Din frækkert, du ser helt vildt lækker ud’ og den slags. Jeg skriver, at jeg har en kæreste, som jeg er glad for, og som også læser min Facebook en gang imellem, og det gør lidt ondt på hende. Så jeg er helst fri for den slags beskeder.”

Er du selv til piger med muskler?

”Nej, og det har måske noget at gøre med, at jeg ved, hvor svært det er at leve med en, der går så meget op i bodybuilding, så hvis man skulle være to, ville det være rigtig svært. Der er ikke mange, der finder en kæreste inden for sporten.”

Skal man være egoistisk?

”Det er meget narcissistisk på nogle måder. Du ved, at nu skal du igennem de her måneder med træning og fedttab op til en konkurrence. Det er hele dagen, der drejer sig om mad, træning og poseringer. Det drejer sig kun om én selv og spejlet. Der er ikke plads til kaffeture og små chokoladekager. Man spiser kun den mad, man har planlagt og vejet på forhånd. Det kan være trivielt for andre, hvis de ikke forstår, hvad det er, man skal igennem. Selv min gamle mor kan ikke helt forstå, at hendes søn ikke kan få denne her ostemad. Eller hun har købt ’Sportskage’. Der står jo ’sport’ på, så hvad er der galt? ’Jamen nej, mor …’”

Går du så rundt og er sulten hele tiden?

”Det er ekstremt hårdt både fysisk og mentalt at være i underskud af kalorier og have en fedtprocent på tre-fire stykker. I de perioder får jeg så meget mad, at en familie på fire kunne leve af det. Men jeg yder meget og forbrænder mere, end jeg indtager, så på et tidspunkt mangler kroppen kulhydrater. Så er man sulten hele tiden og kommer ind i et stadie, hvor man kun kan koncentrere sig om meget få ting og ofte bare vil passe sig selv. Det drejer sig om træning, søvn og mad.”

Hvad gør du, hvis du skal forkæle dig selv?

”I perioder, hvor der ikke er konkurrencer, får jeg da bearnaisesovs og en hvedeøl og spiser vingummi, eller hvad jeg nu har lyst til.”

LÆS OGSÅ Sådan føles det at have Tourettes syndrom

Hvordan er økonomien i bodybuilding?

”Der er ikke nogen økonomi i det for at sige det mildt. Man kan måske få sponsorer til gratis tøj, træning, nogle rejseudgifter, kosttilskud eller sågar en aftale med en slagter om at få gratis kød. Det er voldsomt dyrt at skulle spise halvandet kilo kylling og oksekød om dagen.”

Hvad koster det med det hele?

”Kød, mineraler, drikke osv. kan koste 8.000-10.000 kr. om måneden, og det bruger man så i tre-fire måneder. Så skal man også have syet trusser og købe dyre cremer.”

Hvad er det, du skal smøre dig ind i?

”Det er flere lag. Aftenen før bruger jeg noget, der dækker mine tatoveringer. Det får jeg et lag mere af om morgenen, så jeg er grundbrun, og så smører jeg noget på, inden jeg går på scenen. Noget kobberskinnende, der gør, at man præsenterer sig flot.”

Nogen mener måske, det er et lavt selvværd, der gør, at man pumper sig op og viser sig frem …

”Overhovedet ikke, jeg har haft et glimrende liv og har et dejligt job osv. Vi synes godt om kroppens opbygning og muskulaturen og præsentationen af den. For mig er det en sport. Vi er helt normale, vi træner bare. Andre steder, fx i USA og Tyskland, er der en anden kultur omkring bodybuilding. Der kan nogen godt sige ’Godt arbejde’ og opmuntre én. Det sker ikke så tit i Danmark, så når jeg oplever det, er jeg næsten gået i den anden grøft og har tænkt: ’Hvad fanden er nu det, er han bøsse eller hvad?’”

Kan filmen aflive nogen fordomme?

”Forhåbentlig kan den pille ved dem. Det er ikke sikkert, at den store fyr, der kommer ned ad gaden, vil slå dig ned, heller ikke, hvis han har tatoveringer i nakken og på fingrene. Og det er ikke sikkert, det kun er store, tykke mænd, der sidder på barerne i Thailand. Der er thaikvinder, der finder lykken og bliver forelskede i en mand fra et andet land. Thailand er meget andet end prostitution, der er også solstrålehistorier.”

Hvornår har det været en fordel at være stor?

”Jeg har været dørmand, og hvis der har været ballade, har det været noget nemmere at overbevise nogen om, at de skulle smutte. Jeg har også hjulpet, hvis et familiemedlem eller en kammerat har haft brug for hjælp. Jeg har en kammerat, der havde betalt for at få bygget en carport, men ham, der skulle bygge den, dukkede ikke op. Så tog jeg med ud og sagde stille og roligt: ’Han har jo betalt. Er det ikke rimeligt, han får sine penge igen?’ Men hvis jeg havde vejet 90 kg, ville jeg have gjort det samme.”

Afleverede han pengene?

”Det gjorde han. Jeg stod ikke og brølede ham ind i hovedet og råbte: ’Jeg banker dig kraftedeme!’ Jeg sagde: ’Vi kan stoppe den her i stedet for, at min kammerat skal til advokat osv.’ Det er noget, jeg har gjort et par gange. Jeg hjælper bare min familie og venner, hvis jeg kan. Men var det en fordel, at jeg var stor? Ja, selvfølgelig.”

Hvad kan gøre dig bange?

”Jeg hader slanger.”

KIM KOLD