"For et par år siden ledte min søster Anna og jeg efter steder, hvor vi bare kunne sidde ved et stort bord med vores venner og hænge ud, og hvor folk kunne hoppe til og fra i løbet af dagen, uden der nødvendigvis var en bagkant.
Vi fandt ret hurtigt ud af, at Sebastopol på Nørrebro, hvor jeg også bor og har atelier, kunne alt det, og i dag er det blevet et samlingspunkt for mine venner og mig. I starten var der en lidt ironisk distance til stedet, fordi det ligger på Sankt Hans Torv, der i Aarhus, hvor jeg er fra, er kendt som Thomas Helmigs Plads. Det gik dog snart op for os, at det er meget mere ægte og mindre prætentiøst end så mange andre steder i byen, på trods af at der er dug på bordene, tjenerne bærer vest, og at de insisterer på at komme ned til bordet.
Det er nok lidt en generationsting.
Når jeg har spurgt folk, der er lidt ældre end mig, om vi skal mødes på Sebastopol, har de troet, at det var en joke. Det har været opfattet som dårlig smag, tror jeg, hvilket det i min verden ikke er. Dårlig smag er derimod, når vi alle sammen gør de samme ting på samme tid.
Ligegyldigt hvor du er i verden, ligner de moderne kaffebarer hinanden, de serverer den samme lunkne og sure kaffe, og de spiller den samme type musik. Alt er strømlinet, fordi det er de samme trends, der går igen, og jeg har efterhånden siddet nok gange på en mærkelig kasse og drukket vildgæret naturvin et sted, hvor alting har skullet være så påtaget afslappet.
De gammeldags caféer er derimod, som de altid har været. What you see is what you get. Det er en tidslomme, og jeg elsker at drikke en stor kop filterkaffe med mælk på Sebastopol, hvor der er gratis refill, eller sidde ved et bord med dug og drikke konventionel vin. Maden er ikke så burrata-agtig, men det er kun godt.
Jeg er meget til de klassiske ting, de har fx en virkelig god Salade Niçoise med lynstegt tun, ligesom deres Eggs Benedict og morgenmadstallerkenen (uden surdejsbrød og chiagrød) minder mig om store, klassiske hoteller, som jeg elsker.
Derudover er deres kort meget sæsonbestemt, hvilket er fedt.
Når aspargessæsonen er undervejs, har de altid seks aspargesserveringer: tre med hvide, som er min favorit, og tre med grønne. Men man skal bestemt heller ikke misse stenbiderrogn-, østers- og kantarelsæsonen, som de også går meget op i. Favoritdesserten er deres Poire Belle Hélène.
Nu vender jeg snart hjem fra et residency i Sydfrankrig, og det skulle da undre mig, hvis jeg ikke slår et smut forbi Sebastopol til en kaffe, der udvikler sig til en flaske vin med alle mine venner."
Esben Weile Kjær
(f. 1992)
Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Han har haft flere soloudstillinger, blandt andet på Kunstforeningen Gl Strand og på Copenhagen Contemporary, ligesom han har haft sine værker udstillet i udlandet på steder som Centre Pompidou i Paris, Museum Tinguely i Basel og Berghain i Berlin.
I 2022 modtog han Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats talentpris.
Han har senest været aktuel i gruppeudstillingen ’En Anden Surrealisme’ på Den Frie.
I februar 2023 åbner hans udstilling ’Butterfly!’, hvor han går i dialog med Arkens egen samling.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kunst og Mænd
