Har du brug for et godt gys? Så skal du se 'Nattevagten'

Fortsættelsen af Ole Bornedals klassiker ’Nattevagten’ er nærmest naturstridigt velfungerende, når man tager i betragtning af, at der er gået 29 år siden den første film.

Har du brug for et godt gys? Så skal du se 'Nattevagten'
Offentliggjort

Godt og vel tre årtier efter, han undslap massemorderen Wörmer (Ulf Pilgaard), er nattevagten Martin (Nikolaj Coster-Waldau) en nedbrudt mand. Hans ungdomskæreste (Sofie Gråbøl) har begået selvmord siden da, og deres datter Emma (Fanny Leander Bornedal) har sit hyr med sine formentlig sidste hjemmeboende år hos ham.

Efter nysgerrige ture i mors og fars flyttekasser, hvor hun læser om den gamle sag, søger hun selv det job som nattevagt på retsmedicinsk institut i København, som hendes far, Martin, i sin tid havde.

Her får Emma at vide, at der er rum, hun ikke må gå ind i, hvilket hun jo så gør med den største selvfølgelighed. Men ikke nok med det: Da hun finder ud af, at den tidligere kriminalkommissær Wörmer stadig lever – et sted dybt inde i hjertet af Sankt Hans – bliver hun nysgerrig efter at møde ham.

Meget mere bør ikke røbes her, men konstateres kan det til gengæld, at man ikke sådan for alvor behøver at gense den oprindelige ’Nattevagten’ inden fortsættelsen, selvom det efterhånden er næsten 30 år siden, kultfilmen fik premiere og solgte mere end 460.000 biografbilletter.