Simon Kvamm slentrer iført solbriller forbi det bord i græsset, vi sidder ved. Nick Hornby kigger op.
”Hey Nick, I’ll write you,” siger Kvamm.
”Sure, Simon, thanks for today. Talk to you later,” svarer den 65-årige, britiske stjerneforfatter.
En time, give or take, tidligere trådte Hornby og Kvamm ind i det store talk-telt på Heartland til taktfaste klapsalver. Ud på de sene nattetimer er teltet det såkaldte ’Diskotelt’ på festivalen, hvor de af festivalgængerne, der er højest oppe at ringe, kører det sidste krudt af.
Men lige der, sent fredag eftermiddag, er der talk. Den danske musiker og satiriker Kvamm, som jo er kendt fra Nephew, De eneste to og Hugorm, og på det seneste også serien ’Guru’, som han både har skrevet og spillede hovedrollen i. Og Nick Hornby, en af de mest populære britiske forfattere, kendt for blandt andet ’High Fidelity’, manuskriptforfatter på Lone Scherfigs film ’An Education’ og tv-serien ’State of the Union’ og sin seneste roman ’Ingen som dig’.
Det er umiddelbart svært at vurdere, om det er Simon Kvamm eller Nick Hornby, der er trækplasteret her. Men teltet er fyldt til sidste plads. 2.500 mennesker har valgt at bruge deres tid her, til en snak, mens andre gode ting er i gang på festivalpladsen.
Men herinde står den på intellektuelle input. Ikke nødvendigvis megadybt, men alligevel sjovt. Og rart. En hyggestund, faktisk.
Der går ikke mere end to-tre minutter, så klapper folk lystigt i hænderne. Kvamm og Hornby sidder i dybe lænestole og taler om ironi, Generation X’s forhold til humor og om alle de ting, vi siger til hinanden, mennesker imellem, som bliver misforstået. Og det er det, ironi kan, siger Hornby.
”Jeg siger meget sjældent, hvad jeg mener. Det forvirrer hele tiden mine børn og, ja, egentlig hele min familie. Men det er jo det, at de ikke aner, om jeg mener det, jeg siger, som er en del af det sjove.”
Simon Kvamm taler lidt om den kontrakt, han ofte indgår med sit publikum, når han spiller koncerter, og bedyrer, at han altså ikke kan finde ud af det der med at sige fx ’I er det bedste publikum, hold op, hvor er I dejlige, og tak, for at I er her.’ I stedet joker han ofte med sit publikum og siger, at de virkelig er de værste, han har spillet for. Og råber ad dem.
Kvamm og Hornby opfører sig i det hele taget, lige her i talk-teltet, som om de er gamle venner, der netop har mødt hinanden igen.
Publikummet, hvoraf en del har taget deres børn med til talken, fylder alle pladser ud. Helt oppe under hvælvingerne i teltet er der proppet. Det er imponerende, ikke mindst fordi vejret udenfor er blændende.
Men Nick Hornby er altså også veloplagt. Han kan egentlig ikke åbne munden uden at sige noget sjovt.
”Hvis du ikke bruger ironi som forfatter, så vil du jo ende med kun at have en bog, der fylder fire sider. Ironien og alle de misforståelser, der er mellem mennesker, i forhold til om vi virkelig mener, hvad vi siger, eller om vi ikke mener det, vi siger, er et enormt vigtigt element af drama og komedie. Og hvis du ikke bruger ironi, så er du jo bare … Céline Dion.”
Da talken er slut, og folk er fortrukket ud i solen og naturvinen, har Euroman fået 10 minutter med Nick Hornby i festivalens backstage-område.
”Jeg har været her, i Danmark, to-tre gange tidligere. Ved Lones (Scherfig, red.) film, og den tur, jeg bedst mindes, var European Cup Winner’s Cup-finalen i 1994, hvor Arsenal vandt i Parken i København mod Parma. Det var, selvfølgelig, en kolossal oplevelse.”
Genialt. Kender du John ’Faxe’?
”Ja, selvfølgelig. Altså, jeg har ikke mødt ham, men han er jo en legende.”
Nick, du er kæmpe Arsenal-fan. Som du også har skrevet om i dine bøger. Hvordan ser du Arsenals situation lige nu?
”Jeg elsker Mikel Arteta. Jeg er vild med hans projekt. Vi har det yngste hold i Premier League. Og jeg tror, han vil være træner hos os i mange, mange år. Hvis du ser på vores historie, så skifter vi faktisk virkelig sjældent trænere. Især hvis man sammenligner med vores rivaler. Se bare på Spurs (Tottenham, red.). Og United.”
Har dit forhold til Arsenal ændret sig, i og med at du er blevet ældre? Har du stadig den samme passion?
”Mit forhold til Arsenal er meget kompliceret, fordi jeg har to sønner, som er unge, og føler på samme måde om klubben, som da jeg var på deres alder. Jeg er blevet den alfaderlige, fornuftige type omkring det. Mens de er meget apokalyptiske i deres tilgang til klubben. ’Det hele ender galt.’ ’Nu må vi fyre Arteta, fordi de har tabt tre kampe i træk’. De bliver suicidale, de ender i kulkælderen. Sådan havde jeg det også for mange år siden. Men vi kommer jo altid op igen. Og det prøver jeg, helt roligt, at formidle til dem. Jeg er blevet den, der taler fornuft, og viser dem det store billede. Det går op og ned med Arsenal.”
Sidste spørgsmål. Nu har du været i Danmark et par gange? Hvad tænker du?
”Her er utroligt civiliseret. I er meget ordentlige. Og intelligente. Og I ser godt ud.”
Ved du, hvor i vores lille land vi befinder os?
”Ja, vi er på Heartland.”
Jo, men hvor i landet?
”Vi er ret tæt, tror jeg, på noget, der hedder Faaborg. Jeg tjekkede det på et kort, før jeg rejste.”
