Feriemareridt på vej: Se den nye ’The White Lotus’-trailer her
Datoen, du skal huske, er 17. februar.
PR
Der er glædelige nyheder
til alle med smag for overklasseintriger, tragisk komedie og særdeles smukke
mødre.
Lige om lidt – 17.
februar i det nye år – kommer der nemlig ny sæson af HBO’s kolossale
seriesucces ’The White Lotus’.
Historiens drivkraft de
forgangne to sæsoner har i grove vendinger været den, at en gruppe velstillede
amerikanere flygter til det luksusferieresort, serien er opkaldt efter, i jagten
på at undslippe alle de problemer, de bakser med til hverdag. Og cirka alt det
modsatte sker.
Baseret på traileren til
den kommende sæson tre er der ikke meget nyt under solen, der dog i denne sæson
skinner i Thailand:
Den eneste genganger i
castet er Natasha Rothwell, der spiller rollen som den godmodige massør Belinda
i seriens sæson to. Blandt de nye navne på rollelisten er Walton Goggins,
Carrie Coon, Leslie Bibb, Michelle Monaghan og Patrick Schwarzenegger.
Sæson tre af ’The White
Lotus’ kan man se 17. februar på HBO’s egen streamingtjeneste, Max.