2016 har været et hårdt år, men hvordan ser det nye år ud? I 1500-tallet havde de Nostradamus. I Island har de vølven. I Danmark har vi erhvervsmanden Christian Stadil. Bag karma-cowboyen og speedsnakkerens skaldede kranium gemmer sig en af landets mest nytænkende og succesrige hjerner.
Han er vært på temaet om mænd, du skal holde øje med i 2017. Det er blandt andre Søren Rasted, der skal på landevejen for at teste, om Aqua stadig har en eksistensberettigelse.
Og det er også landsholdets store talent Andreas Christensen og iværksætteren Mads Fauerholdt. Alle dem kan du læse mere om i det nye nummer. Og du kan blive klogere på robotter, kunstig intelligens og fremtidens muligheder, som Christian Stadil ser.
Annonse
Her er et udpluk af Christian Stadils forudsigelser:
Den største trussel
Den allerstørste trussel for menneskeheden er ikke terror, krig, befolkningstilvækst eller global opvarmning. Det er kunstig intelligens. Det mener Elon Musk, Bill Gates og astrofysikeren Stephen Hawking.
Det er farligt, hvis en computer bliver så klog, at den begynder at træffe egne beslutninger angående atomkraftværker eller affyring af missiler. Kun fantasien sætter grænser.
Der er nedsat kommissioner, som undersøger, hvordan man dæmmer op for truslen. Om man skal have en rød knap, man kan trykke på, så man kan sætte computere ud af spil. Men hvad gør man, hvis det hele er drevet af solenergi? Hvordan trækker man stikket?
Annonse
Der er dog også en anden skole, for nogle fremtidsforskere er langt mere positive. En af de førende, Ray Kurzweil, mener, at mennesker og kunstig intelligens kommer til at udvikle sig sammen på en langt mere harmonisk måde i fremtiden.
Kreativitet skal redde os
Tiden før den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet var måske speciel i forhold til, hvad der var i vente, ligesom tiden op til anden verdenskrig var det. Der har været flere perioder i historien, hvor der har været noget specielt undervejs.
Men det er altså en virkelig radikal tid, vi lever i. Af en eller anden vej bliver vi ramt af så mange forskellige ting, der kommer fra forskellige sfærer, men som er internt forbundne.
Vores sikkerhedsbillede er radikalt ændret. Der er store udfordringer ved den ekstreme migration og flygtningekrise, terror og global opvarmning. Den økonomiske afmatning, der ramte os i 2008, bliver ved, også i 2017.
Derfor er vores evne til at tænke kreativt som individer, virksomheder, regeringer, samfund og nationalstater ekstremt vigtig. Vi skal komme op med ideer til løsninger.
Annonse
Det kreative lederskab er en af de vigtigste katalysatorer, hvis vi skal skabe positiv forandring i det 21. århundrede. En idé er først kreativ, når den aktivt skaber værdi. Enten pekuniær, pengemæssig, værdi eller social, samfundsmæssig, værdi.
I bad med Picasso
Man kan ikke forcere kreativiteten. Hvis vi prøver for hårdt, begynder vi at tænke for hurtigt. Hjernen skal ned på alfabølge-niveau, og det kommer den først, når vi tænker langsomt.
Vi skal arbejde hårdt for at få gode ideer og tilegne os domænespecifik viden. Men på et eller andet tidspunkt skal vi lave ’det kreative brud’. Så skal vi stoppe med at tilegne os viden. Vi skal tænke på kanten af boksen, ikke ud af den.
Picasso undersøgte, hvad Cezanne gjorde før ham, når han arbejdede med perspektiv. Han nærstuderede, hvordan Gauguin brugte farver, og hvad gør Braque længere nede ad gaden?
Picasso afsøgte den her kant mellem forskellige fag-, viden- og kompetencegrupperinger. Så stoppede han, for han vidste godt, at han ikke kunne nå det sidste stykke ved at forcere.
Og så gik han typisk i bad. Dér fik han ideerne. I badet slapper man af, nervecellerne i hovedet bliver beroliget af vandet. Den hvide støj, vandets løben, er med til at berolige hjernen. Man er alene i et afgrænset rum, men der sker stadig noget, det er ikke en passiv-aggressiv venten på en idé.
