OLIVER KESI SIDDER i en fristørstol på Vesterbro. Han sidder tilbagelænet med overkroppen gemt væk under en sort kappe, så kun det karseklippede hoved stikker op. Frisøren, en kasketklædt, tatoveret fyr ved navn Micheu Santos, står foroverbøjet med trimmeren i hånden og går Oliver Kesis nakke efter med nøje afmålte bevægelser, så ikke et eneste hårstrå sidder forkert. Oliver Kesi betragter sig selv i spejlet i et sekund, måske lidt mere, før han genoptager snakken med frisøren og bryder ud i et grin.
Jeg aner ikke, hvad de to mænd snakker om, det eneste, jeg kan høre, som jeg står på fortovet og kigger ind ad vinduet til Headquarters Barbershop i Oehlenschlægersgade, er den fortyndede lyd af musik og latter.
Hvis du er en dansker i alderen 15 til 35, er det overvejende sandsynligt, at du kender Oliver Kesi. Du har højst sandsynligt befundet dig på et dansegulv til et af hans numre, eller du har siddet presset sammen i en sofa til en privatfest sammen med dine venner, du har været fuld, eller du har arbejdet på sagen, måske har du taget mod til dig og har kysset en af de piger, du længe har haft et godt øje til.
Du har været glad. Med sange som ’Søvnløs’, ’Følelsen’ og ’Mamacita’ har 28-årige Oliver Kesi sunget sig ind på toppen af hitlisterne som en af de bedst sælgende danske musikere i en generation af unge rappere, som begår sig selvsikkert på landets festivaler, klubscener og sociale medier, gerne klædt i solbriller og med guldkæder om halsen og en evne til at rime på det allermest umulige.
