Petra Kleis om udfordrende fotobog: ”Selvfølgelig skal vi se alle slags kvinder, når verden ser sådan ud”

I en stor, grøn bil læner en kvinde sig ud ad et nedrullet vindue. Hendes nøgne bryster hviler på døren, mens hun kigger ligefremt ind i fotografens kamera.

Kvinden hedder Maja Malou Lyse, og fotografen er Petra Kleis. Hun har lavet bogen ’Girlification’, en humoristisk kommentar til nutidens pornokultur.

”Vi bliver typisk præsenteret for én speciel type pige i den erotiske verden, og jeg synes, at det var på sin plads at vise en anden slags pige. Det handler om at udvide horisonten for, hvilken kropstype vi bliver eksponeret for,” siger Petra Kleis om projektet, der har været tre år undervejs.

Selvom billederne viser en anden kvinde, end hende som pornoindustrien normalt portrætterer, så holder mange af billederne fast i det pornografiske billedsprog. De er afklædte og seksualiserede, der er bananer, sexlegetøj og eksplicitte poseringer en masse.

Det er også en af grundene til, at projektet bliver udgivet i bogform, for de fleste af billederne i ’Girlification’ ville ikke kunne overleve på platforme som Instagram eller Facebook, hvor hverken kvindelige brystvorter eller baller er sobre nok til at blive vist frem.

”Det bogen kan, er, at den er ucensureret. 95% af billederne ville aldrig kunne blive vist andre steder, fordi de ville blive udsat for censur. Formatet er vigtigt, og bogen er vigtig, fordi man ikke bliver påduttet, at man skal skamme sig, fordi man har bryster og skal putte en smiley på brystvorterne. I overført betydning er det jo, at det skal ikke vises frem, og det skal man skamme sig over. Ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, så er det sådan, det føles. Mænd må gerne vise sine brystvorter, men damer må ikke,” siger Petra Kleis.

Er ’Girlification’ en bog af kvinder til kvinder?

”Det er ikke fordi, at mænd ikke må være med. De er måske vant til at se et mere poleret kvindebillede fra medier og porno, end det vi viser i bogen, hvilket er en skam, for det er de færreste af os, der er så polerede. Men de er ligeså velkomne til at kigge i bogen som kvinder og af de samme grunde – for at udvide deres horisont, blive underholdt og for at trække på smilebåndet.”

Det humoristiske islæt i bogen er en vigtig del af fortællingen i projektet om, at man ikke skal tage kroppen så seriøst.

”Man skal grine af det, og man skal have det sjovt med sin krop. Det er ikke altid, man behøver at se smuk og sexet ud,” siger Petra Kleis.

Du optræder også selv afklædt på din Instagram, er det i samme ånd?

”Det er helt klart Maja, der har inspireret mig til at se på mig selv og elske mig selv, og dermed også turde vise mig selv. Det at være selvglad er ofte blevet en negativ ting, men i virkeligheden er det rigtig godt at være selvglad. Hvis man ikke kan lide sig selv, så man jo rimelig fucked. Jeg er stadig ikke så modig, at jeg føler, jeg tør vise de ting, som jeg mindre godt kan lide ved mig selv. Men jeg øver mig, og man tør mere og mere, når man ser på forgangskvinder som Maja.”

Er der slet ikke noget, som Maja ikke tør vise?

"Billederne, hvor hun skal tage tøjet af, har aldrig været et problem, hun har bare smidt tøjet med det samme. Maja beskriver det selv sådan, at hun er enormt privat med sit privatliv - hvem hun er venner med, hvem hun dater. Alt sådan noget er dybt grænseoverskridende for hende at dele. Men hendes grænser ligger et andet sted end hos de fleste andre.”

Hvad er dine yndlingsbilleder i bogen?

"Billedet, hvor Maja sidder i en sky af hvid røg en aften, synes jeg er et meget smukt billede. Hun har en klassisk pornovibe med de store læber, men samtidig er der også noget meget poetisk over det. Forsidebilledet er jeg også rigtig glad for. Der er klassiske mandegreb med en stor bil og bryster ud af bilen, men alligevel er der noget afvæbnende over Majas blik, som er super fint. Det er min yndlingsbil, min bil, hun sidder i, så der er også kombinationen af hendes verden og min verden. Og så har det humor, som har været meget vigtigt i det hele.”

Hvad er grunden til, at kropsbehåring kommer i fokus på nogle billeder? Er der en provokation i det?

”Der ligger ikke noget ’nu vil jeg have hår under armene for at provokere’ bag. Det er på tide, at vi damer tager kropsbehåring tilbage. Vi er blevet fucking påduttet, at vi ikke skal have hår. Jeg er blevet hjernevasket til at synes, at jeg ikke er sexet, hvis jeg har hår på benene – og jeg hader det, men jeg er blevet påduttet det hele mit liv, og det er så tarveligt. Mænd er jo også hjernevaskede. I medierne og i porno er det sjældent, at man ser en kvinde med hår på benene eller fissen, og det er en skam. Jo mere man ser ting, jo mere vænner man sig til det – jo mere man bliver eksponeret for kønsmangfoldighed, jo mere naturligt bliver det,” siger hun og fortsætter,

”Den her bog er i princippet også til mine små døtre. Når de vokser op og bliver teenagere, kan de sidde og bladre i den og trække på smilebåndet og se en pige, der har det sjovt med sig selv og som har hår de steder, hun har lyst til.”

Tænker du, at man kan få for meget af tankegangen om, at man skal se det, man ikke er vant til?

”Vi kunne spytte endnu en bog ud om Kate Moss i morgen, og der er ingen, der ville sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi skulle se endnu en bog med hende. Selvfølgelig skal vi se alle slags kvinder, når verden ser sådan ud.”

Girlification kan købes her.