Er ur-markedet på de sociale medier gået for vidt?
Sociale medier bruges ekstremt aktivt til at lancere nye ure og dyrke urnørderiet. Men er trenden gået for vidt? Det diskuterer Arthur Touchot fra auktionshuset Phillips og ur-journalist Allen Farmello her.
”Det har ændret alt. Det har givet ur-mageri en fantastisk synlighed og ændret den måde, folk opfatter håndværket på. Mere end noget andet har det skabt et indbydende rum for ur-entusiaster og hjulpet en hel generation med at lære om ure gennem brugergenereret indhold.
For auktionshusene er sociale medier også et stærkt kommunikationsværktøj, som bruges til at varsko samlere om kommende ure, der udbydes på auktion. Vi har ligefrem klienter, der er begyndt at indsætte klausuler i deres kontrakter og beder om garantier for, at vi vil promovere deres ure på sociale medier.”
Hvad er det bedste ved sociale medier og ure?
”Sociale medier har hjulpet ur-fællesskabet med at vokse, der er simpelthen kommet flere entusiaster, og det har skabt stærkere forbindelser mellem samlerne.
Det har også hjulpet med at fremskynde en masse viden om ure blandt især yngre entusiaster, som kan finde svar meget hurtigere, end vi kunne for 10 eller 20 år siden.”
Og det værste?
Annonse
”Med mere og mere indhold tilgængeligt online, kan det være sværere at filtrere mellem det gode og det dårlige.
Sociale mediealgoritmer favoriserer indhold, der er populært, hvilket ikke altid er det bedste indhold, der produceres af samlere, medier eller auktionshuse.”
CONTRA
Allen Farmello
Hvordan har sociale medier ændret ur-verdenen?
”De har betydet, at ur-mærker hele tiden må have noget nyt at fortælle. Det har ændret måden, industrien lancerer nye produkter på, og endda hvordan man designer urene.
Engang havde man en meget stabil, årlig produktionsplan, som stillede alle tilfredse. Man vidste, hvad der kom. Nu lancerer ur-mærker nye produkter og historier hver dag. I nogle tilfælde er det PR-afdelingen, der dikterer produktdesignet, ikke omvendt.
Annonse
Resultatet er efter min mening, at udbuddet bliver mere overfladisk. Hvor vi tidligere ventede i flere år på at se et urværk få en længe ventet opgradering, sådan en der skabte overskrifter, får vi nu en ny skivefarve hver måned og forventes at blive begejstrede over det.
Og så er der alt det ligegyldige fyld, såsom hvem der bar hvilket ur til hvilket arrangement, som ikke har en pind at gøre med selve uret. Jeg tror ikke, at de ændringer som sociale medier har medført, er særligt flatterende for en branche, der tidligere var forankret i tradition og tillid. Det er som at se en anerkendt professor opføre sig som et pattebarn.”
Hvad er det bedste ved sociale medier og ure?
”Jeg vil tro, at det bedste ved de sociale mediers indflydelse på ur-verdenen er, at fotograferingen af urene er blevet så utroligt god. Det er blevet en kunstform i sig selv, og dem, der er dygtige til det, har hævet barren på måder, der både er æstetisk overbevisende og endda lærerigt for andre.
Ur-mærkerne har måttet investere mere og mere i at skabe overbevisende digitalt indhold, så udgifterne til fotografering er også steget. Jeg kender flere eksempler på ure, som jeg bedre kan lide på billeder end i virkeligheden. Og da jeg alligevel ikke har råd til dem, er det måske ikke så tosset. Fotografierne giver alle adgang til alle slags ure. Det er næsten demokratisk.”
Og det værste?
”At der på sociale medier lægges vægt på overfladiske ting som farven på urskiven, eller hvem der bar hvad hvor, eller endda smålumre billeder af mennesker og ure. Det er alt sammen støj for mig, og det forringer ure som kunstform.
Helt galt går det dog, når den overfladiskhed i nogle tilfælde rammer produktudviklingen og påvirker ting som branding, hvem der bliver ansat, og generelt branchens måde at arbejde på. Det forringer ur-mageriet.”
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.