Efter mere end 25 år med rygter om, at R. Kelly er en sexforbryder af værste skuffe, er han nu blevet anholdt for ti tilfælde af groft seksuelt misbrug. Ifølge sigtelserne er tre af de piger, han angiveligt skal have misbrugt, i alderen 13-16 år, hvilket gør dem til mindreårige og betyder, at R. Kelly kan risikere en sigtelse for pædofili.
For omkring en uge siden mødtes en såkaldt grand jury - et udvalg af civile personer, der får beføjelse til at undersøge et eventuelt kriminelt forhold, og som har myndighed til at bede politiet rejse sigtelser i sagen - og gennemså et sextape, som den kendte advokat Michael Avanatti havde sendt statsadvokaten i Illinois.
Michael Avanatti er som bekendt også advokat for Stormy Daniels, der længe har været i strid med Donald Trump omkring et samleje de har haft, og et større beløb penge, han har betalt hende for at holde det hemmeligt.
Annonse
Michael Avanatti fortæller, at han har arbejdet på at bygge en sag op mod R. Kelly, og at han modtog videobåndet fra en whistleblower tæt på R. Kelly, der samtidig har identificeret pigen i videoen, og fortalt, at hun er blot 14-år gammel. Angiveligt viser videoen, at både R. Kelly og pigen selv omtaler hende som en '14-årig krop'. Samtidig siger stjerneadvokaten, at han vil sørge for, at der er 'en mindre pædofil' i gadebilledet.
Den 22. februar valgte R. Kelly at melde sig selv til politiet, hvor han samtidig blev anholdt og varetægtsfængslet indtil hans retssag den 8. marts. Dommeren satte kautionen i sagen til $100.000 eller 650.000 kroner. Det er svarende til $25.000 for hver af de fire sager med i alt ti tilfælde af misbrug, der bliver rejst mod R. Kelly.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.