Rasmus Bak: ”Hvorfor er der ikke blevet udviklet en mild, ready-made, 20 cl. Treo-vand med smag af koriander og en smule peber?”

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

“Måske er det lidt udenfor kategori, men jeg tænker tit på et produkt, som jeg ikke begriber, fortsat ikke er blevet udviklet: En mild, ready-made, 20 cl. Treo-vand med smag af koriander og en smule peber. Det må være den rene katarsis de morgener, hvor man vågner med spyd i tindingerne efter god aften ude. Jeg synes, den idé har potentiale til at blive arvtageren for Bloody Mary'en og dens delvist healende funktion.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

“En 6-strenget Kala-ukulele, som jeg købte i Santa Monica for nogle år siden under en studio session med mit musik-sideprojekt Death Has No Dominion, som jeg arbejder på sammen med Bjarke Niemann fra Spleen United. Den er, udover sangene vi fik indspillet, blevet et symbol på en rejse, hvor kosmos stod rigtigt hver eneste dag, og en utrolig produktiv skriveproces, hvor essensen af vores projekt blev ved med at strømme ubesværet igennem os. Hver gang jeg ser eller spiller på den, bliver jeg overvældet af de indtryk, og det virker som om kilden fortsat er uudtømmelig.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?

“Hvidvin. Jeg holder meget af vin, og nyder særligt at besøge Paris90 i Classensgade på Østerbro, hvor den karismatiske indehaver, Victor Monchamp, altid er en stor inspiration. Hans tilgang til vin er ret unik. Udover et vanvittigt højt kvalitetsniveau og stram kuratering, så er han også meget interesseret i, hvad vinen skal kunne i den givne situation, og hvilken rolle vinen skal have i samspil med den aften, man gerne vil skabe: Hvad skal den forstærke, hvad skal den bidrage med, hvilke oplevelser søger man?

Sidst ville jeg gerne have forstærket den positive forhåbningsfuldhed i forbindelse med et nyt projekt vi har søsat i Libertine-Libertine – det lykkedes til fulde med Tète Blanche og Canto Bruno fra Maralvihas. Flaskens ånd om man vil, men jeg er stor tilhænger af den approach, og elsker når ens humør, intention og valg af vin går op i en højere enhed.”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?

“Det må være Paris. Den by har været rammen om utallige formative oplevelser og situationer gennem de sidste mange år. Jeg mærker slet ikke, jeg er færdig med at vende sten i byen, og er opmærksom på at bevare min entusiasme omkring den. Udover de åbenlyse kvaliteter som arkitekturen, maden og vinen, er der en særlig atmosfære, som virkelig rammer mig, uanset i hvilken sammenhæng jeg besøger byen.”

Hvad skal vi gøre oprør mod?

“Dårligt værtsskab, både privat og på restauranter. Værtskab forpligter, ligesom bordet forpligter en selv til at komme med det bedste, man har den givne dag eller aften. Jeg synes, det er en kunstform at holde en fængslende atmosfære intakt på en god restaurant. Det er en af de mest interessante mekanismer, der findes, og man mærker med det samme om det er noget, stedet går op i. Hvis ikke, bliver det et kort og enkelt besøg fra min side."

Følg Rasmus her.

Ovenstående interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.