Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Rasmus Theodor er den ene halvdel af bandet Barselona, som har eksisteret i syv år. Om en lille måned udkommer Barselona, som også består af Rud Aslak, med albummet ’Væbnet Hjerte’, og det glæder jeg mig meget til. Rasmus er oprindeligt fra Odense, men bor nu på Nørrebro, og det er en fornøjelse at byde velkommen til ham, hans blondegardiner, anbefaling til Napoli og kærlighed til petanque herunder.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”Jeg synes altid, jeg kommer for sent til trends og hypes. Et eksempel er petanque. Jeg boede et halvt år i Frankrig med min kæreste, fordi hun var i praktik, og nød, hvordan gamle mænd mødtes hver aften for at spille petanque. Jeg tænkte, hvorfor flere ikke spillede herhjemme, men så kom jeg hjem og så, at hele Københavns ungdom havde taget det til sig. Det er dog drevet lidt over, synes jeg, og jeg tror ikke, det kommer sådan rigtigt til Danmark, før vi ser pensionistklubber, som mødes for at spille det.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”Vi bor i en meget lille lejlighed, så vi har ikke vildt mange ting. Men jeg har Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’ i 13 bind. Jeg hørte en del Croque Monsieur på Radio24syv (Morten Lindberg aka Master Fatmans faste morgenprogram hver søndag, red.), hvor den blev læst op søndag efter søndag, og det inspirerede mig til at købe dem. De 13 bind er stadig uåbnet, jeg har ingen intentioner om at starte på dem foreløbig. Lige nu har jeg det faktisk sådan, at jeg slet føler mig som en dygtig nok læser til at få noget ud af dem. Så i mellemtiden går jeg og øver mig på andre bøger, indtil jeg er klar til at bestige dét bjerg.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”Vi har lige købt en masse blondegardiner og en lysekrone. Det trængte til en makeover derhjemme. Vores indretningsstil har mindet en del om min mormor og morfars, men med blondegardinerne har vi nu bevæget os mere i retning af italienske pensionister. Vi købte dem på DBA en times kørsel uden for København, som er der, hvor de gode ting er. De er lige blevet hængt op. Det ser pissegodt ud."
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
"Vi skal til Napoli for tredje gang på søndag. Jeg elsker at komme der på grund af maden og historien. Og så er der noget med energien i byen. Jeg skal være der i en uge med min kæreste. Der er særligt et sted, jeg glæder mig til at besøge, som har haft lukket de to andre gange, vi har været der. Det er en fiskerestaurant, alle snakker om, der hedder Pescheria Azzurra, som bare ser helt rigtig ud.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Jeg har altid fået at vide af min mor, at jeg var virkelig god til alt det, jeg begav mig ud i. Jeg startede som ung med at spille guitar og var ret god til det, men det var først, da jeg mødte Rud, at jeg kunne omsætte det til noget og bruge det sådan rigtigt i praksis. Rud har en evne til at tale os op som en fælles enhed, der giver mig meget selvtillid og får mig til at føle, at jeg er god.”
