Euromans trofaste fotograf Rasmus Weng Karlsen udgiver fotobogen ’Journey’, som er en årelang og umiddelbart tilfældig samling af billeder fra ferier og rejser. Bogen er fyldt med snapshots af maver, blod, vand og solstråler. Her fortæller han, hvor mange billeder han har på sin iPhone, og hvilken oplevelse, der sparkede karrieren i gang.
”Jeg var virkelig dårlig i skolen, og jeg har aldrig vidst, hvad jeg skulle med mit liv, men da jeg gik på byhøjskolen i Aarhus, startede jeg med at fotografere seriøst, og det er jeg virkelig glad for i dag. Jeg fik lov til at skyde lidt for Gaffa uden at få løn, mens jeg gik på skolen, og en dag havde jeg en vagt for dem, hvor jeg skulle tage billeder til en koncert. Det var med The Whitest Boy Alive i Studenterhuset i Aarhus i 2006. Det var hele oplevelsen, som gjorde, at jeg bare synes, det var så fedt at fotografere til koncerter. Jeg kan huske samtlige billeder, jeg tog den aften. Jeg sad hver nat og lavede billederne, fordi jeg håbede, at Gaffa ville blive så glade for mig, at jeg kunne få lov til at arbejde på Roskilde Festival for dem.”
Hvor mange billeder tager du?
Annonse
”Jeg tager bare ét billede af et motiv, men jeg tager billeder hele tiden og har et kamera med mig overalt. Jeg bruger ikke særlig meget tid på det, men jeg følger min intuition. Når jeg er i et rum, så ser jeg motiver hele tiden, fordi jeg har tænkt i billeder i mange år. Det er min hobby og mit arbejde.”
Hvornår ser du, at der er et billede, der skal tages?
”Jeg tænker ikke så meget over fotografi. Det er bare intuition. Jeg tror, det handler om, hvorvidt man har et godt øje. Jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle være fotograf, men jeg elsker at tage billeder, så det gør jeg hele tiden. Jeg har 43.000 billeder på min telefon lige nu, og jeg har ikke en dag, hvor jeg ikke tager 20 billeder på min telefon af alt muligt, jeg ser på min vej. Jeg forbereder mig aldrig til jobs, men jeg møder bare op. Jeg tænker, at der er noget, der ser fedt ud, og så skyder jeg billedet – bam bam. Det kan være mennesker, en stemning eller en situation, jeg bemærker. Jeg skal se steder, før det sker, men jeg ser billedet lige inden, og så kan jeg nå at skyde det.”
”Det er et billede af et par, der sidder og spiser en hotdog. De vidste ikke, at jeg tog billedet, fordi jeg lod som om, at jeg tog et billede af Eva, som er min datter. Det afvæbner folk, når jeg tager billeder med et kamera, der ikke er professionelt, fordi de tænker ’hold kæft en amatør’, men de ved bare ikke, at jeg godt ved, hvad jeg laver.”
Hvorfor har du lavet fotobogen?
”Jeg har altid haft lyst til at lave en fotobog, men det har aldrig været et must. Men så mødte jeg Louis Montes, der er grafiker og art director, som sagde, at han meget gerne ville lave den for mig. Jeg havde aldrig kunne lave bogen alene, så da Louis kom, tænkte jeg, ’nu er det nu’ – processen pludselig til at overskue. Det er 90 procent hans skyld, at den er blevet lavet nu. Det har også været fedt at have mit eget projekt ved siden af mine andre jobs, fordi jeg arbejder meget. Den her bog er totalt bare en hobby.”
Hvad er du gladest for ved bogen?
”Sammenhængen. Det vigtigste er, at man som læser ikke bare bladrer i bogen og ser enkelte billeder. Jeg er glad for tonen i bogen, og at udvalget af billederne gør, at den hverken er kedelig eller mister intensitet. Jeg håber, at folk kan se, at billederne i bogen ikke bare er billeder, men at der er en sammenhæng, der rammer folk. Det er en dagbog over, hvor jeg har været og hvilke sjove ting, jeg har set.”
Hvordan har du udvalgt billederne til bogen?
”Jeg har altid haft en harddisk til at ligge, som jeg overfører mine rejsebilleder til. Jeg gik tilbage i arkivet og udvalgte to terabyte billeder, som jeg sendte til Louis på en harddisk, som måtte i gang med at kuratere. Bogen er fyldt med de billeder, der giver den bedste sammenhæng og følelsen af det umiddelbare snapshots, som jeg synes er sjovt at lave. Billederne har aldrig været tiltænkt et projekt, så det har bare været sjove mennesker, jeg har set på min vej, som har spist, smilt og ligget og solet.”
Annonse
Hvad håber du, at læseren får ud af at læse bogen?
”Jeg håber, at folk ser, at den er flot, har gode farver og er sjov. Vi lever i en Instagram-verden, og der er mange, der tager gode billeder og lægger filtre over. Det er et eksempel på, at der er mange fotografer derude, men jeg håber, folk kan se, at der er kvalitet i det, jeg laver – en større kvalitet i forhold til, hvad der er på Instagram.”
Hvorfor tager du billeder?
”Det er det, jeg er bedst til, og jeg kan virkelig godt lide det. Nu er der kommet smæk på min karriere. Jeg bliver fløjet til udlandet og hjem igen samme dag. Jeg har været i Sverige i dag, flyver til Skotland i overmorgen, og så skal jeg til Stockholm igen dagen efter. Jeg er kommet ind i varmen nu, og jeg får en masse muligheder. Jeg er endelig nået dertil, hvor jeg ikke skal lave så meget bestillingsarbejde. Nu booker de mig, fordi de vil have lige præcis mig og ikke bare en hvilken som helst fotograf. Jeg tror, det var mit lod, at jeg skulle blive fotograf”
Født i 1986. Bor på Østerbro i København med sin kæreste og to børn. Har skudt adskillige forsider til Euroman og arbejdet sammen med Zara, IKEA, The New York Times, Nike og mange flere.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
