Ridder Nikolaj er i bygningen

Ridder Nikolaj er i bygningen
Offentliggjort

En kølig ridder ved navn Jaime Lannister, der har mistet sin ene hånd i kamp, har gjort Nikolaj Coster-Waldau til en eftertragtet herre i filmbranchen. Dedikerede fans af HBO-serien ’Game of Thrones’ ligefrem ryster og græder af ophidselse, når de møder den venligt smilende danske skuespiller, som i serien smadrer til højre og venstre. For Coster-Waldau har fantasyserien katapulteret ham op i en helt ny liga, hvor rollerne bliver større og mere kødfulde for danskeren, der aldrig har lagt skjul på, at det er udlandet, der trækker.

I det aktuelle Euroman, som rammer kioskhylderne i dag, fortæller han om sin forunderlige, vanvittige og aldrig kedelige lige rejse fra lillebyen Tybjerg på Sydsjælland til de store internationale filmlærreder. Undervejs har han arbejdet sammen med Harrison Ford og Tom Cruise og fået knubs og lært ikke så lidt om branchen. For slet ikke at glemme historien om Michael Caine, der havde en særlig teknik, når han skulle kysse kvindelige skuespillere med dårlig mund.

Mød også musikeren Lars H.U.G., som aldrig kan nosse sig færdig med sine sange, og læs et sjældent portræt af verdens 267. rigeste mand. Han hedder Anders Holch Povlsen og er chef for tøjgiganten Bestseller i Brande.

I månedens udgave af Euroman kan du også hilse på komikerduoen Simon Jul og Jan Elhøj, finde alle de bedste gadgets og hente inspiration til efterårets storbyferie: Billedkunstneren John Kørner, sangeren Claus Hempler, thrillerforfatteren Michael Katz Krefeld, filmproduceren Kim Magnusson og håndboldmålmanden Kasper Hvidt viser vej til Berlin, Barcelona, London, Los Angeles og New York. God læselyst.

Få fire numre af Euroman og Burberry Sport for 259 kr + porto. (Du sparer 445, 80 kr.)