Rørende video: Se en farveblind mand se farver for første gang

Det ligner lidt, at han er på LSD.

Rørende video: Se en farveblind mand se farver for første gang
Offentliggjort

Hvis redaktionen her på Euroman skulle give en af vores farveblinde venner et par briller, der korrigerer farveblindhed, så ville vi nok have valgt at gøre det et andet sted end et farveløst kontorlandskab.

Det lader dog ikke til at genere den unge amerikaner Ethan Scott, der i videoen her for første gang i sit liv ser farver på samme måde som os andre ved hjælp af et par farvekorrigerende briller.

Han er blandt de cirka 8-10 % af verdens mænd, der har en anden opfattelse af farver end flertallet – kun 2 % af kvinder har den samme øjenfejl - og da han for nylig havde fødselsdag besluttede hans kæreste at forære ham den verden af farver, vi andre boltrer os i.

LÆS OGSÅ: Video-udfordring: Kan du se 7 minutter uden at grine?

Ethan Scott får brillerne på uden at vide, hvad de kan, og tror tilsyneladende først, at der er tale om et par almindelige solbriller.

”De er lækre,” siger han, mens hans kæreste, kollegaer og et kamera til hans forundring ser afventende på ham.

Efter et par sekunder begynder det at gå op for ham, at brillerne iklæder verden et lidt mere farverigt filter end normale solbriller, og så er det svært at holde tårerne tilbage.

Som en festgænger på LSD tripper han rundt i kontorlandskabet – hvor der ellers er en klar overvægt af gråt – og flipper grædende ud over farven på post-its-sedler, på en uidentificerbar lilla dåse, på en plante, og til sidst på græsset foran bygningen.

”Det er så smukt. Det er virkelig overvældende,” fremstemmer han, mens tårerne triller og mobilkameraet ruller.

Brillerne er lavet af firmaet EnChroma, der specialiserer sig i at fremstille farvekorrigerende briller (og i at producere tåreperservideoer af farveblinde, der ser pastelfarvede solnedgange og deres børns farveblyants-tegninger for første gang).

LÆS OGSÅ: Vilde klatrebilleder viser sig at være fake

LÆS OGSÅ: Verdens ti ringeste film de sidste ti år

LÆS OGSÅ: Her får du byens bedste fritter