Roskilde Festival afslører spilleplanen og tilføjer de sidste navne

Spleen United genopstår på årets Roskilde Festival, der har fuldendt programmet og lagt spilleplanen ud.

australske Empire of the Sun er blandt de nye navne, der skal spille på Orange Scene på årets Roskilde Festival.
Offentliggjort

Som festivalgæst er det altid en stor begivenhed, når spilleplanen for Roskilde kommer ud. Det betyder, at man nu kan planlægge sit eget personlige program, og så kommer visheden om, hvem man vil gå glip af.

Her til morgen har Roskilde Festival udgivet årets spilleplan. Samtidig har man tilføjet ti nye navne, der fuldender programmet. Blandt tilføjelserne er det gendannede danske elektro-rockband Spleen United, som ikke har spillet siden 2013. De genopstår på Arena med en nattekoncert torsdag.

En anden stor tilføjelse er australske Empire of the Sun, der især er kendte for de to hits 'Walking On A Dream' og 'We Are The People' fra 2009. Koncerten på Orange Scene torsdag aften bliver deres første nogensinde på dansk grund.

Med hiphop-briller er det også værd at nævne Death Grips og CupcakKe. Årets Roskilde Festival byder på i alt 188 musiknavne.

De sidste tilføjelser:

Death Grips (US)

Empire of the Sun (AU)

Spleen United (DK)

Amyl & the Sniffers (AU)

Aurora (NO)

CupcakKe (US)

Džambo Aguševi Orchestra (MK)

Fontaines D.C. (IE)

Shame (UK)

Sidney Gish (US)

Du finder hele spilleplanen her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Roskilde Festival