School of X: ”Det var en vild oplevelse for mig at høre dette album for første gang”

Jeg er vokset op i Hjortshøj, lidt uden for Aarhus, med mine forældre og tre brødre. Mine forældre er begge musikere og fra ungdomsoprørets tid. Musik fyldte det hele i vores familie, og som femårig begyndte jeg selv at spille trommer. Vi hørte rigtigt meget Bob Dylan og Neil Young, men The Beatles og Shu-bi-dua var de to helt store bands hjemme hos os.

Det mest banebrydende i min barndom skete dog, da jeg var cirka otte år gammel. I min mors og fars vinylsamling – sådan en samling, som en otteårig ikke måtte røre ved – fandt jeg en dag Bob Marley & the Wailers-pladen ’Uprising’ (1980) og satte den på. Det var en vild oplevelse for mig – det lød så anderledes. Og han så jo også bare så anderledes ud end de andre, jeg kendte til. Jeg måtte ikke rigtigt sætte den på, men nogle år senere fik jeg hentet den ned på familiens computer.

Som teenager var jeg vildt influeret af min bror, Simon, der er halvandet år ældre end mig. Og vi var så begge to vildt influeret af vores ældste bror, Jonas, der er otte år ældre. Han introducerede os for Radiohead, og vi syntes, at ’Creep’ var det vildeste nummer.

Jeg hørte også bands som Red Hot Chili Peppers, Rage Against the Machine og Green Day helt vildt meget. Men en dag introducerede Simon og hans venner, som også var mine venner, mig for The Strokes. De var for fede og havde jo startet en kæmpe bevægelse for rockmusikken med deres plade ’Is This It’ (2001). Mens jeg gik på Viby Efterskole, en efterskole på Fyn med musik, dans og teater, havde jeg et The Strokes-band. Men det holdt vist ikke så længe.