Sebastian Quistorff: "Løb befrier mit hoved. Det er en pause fra det hele”

Vielsesring designet af Caroline Sillesen

“Jeg blev gift tidligere i år på Frederiksberg Rådhus, og jeg havde jeg besluttet mig for, at jeg ville have en vielsesring. Også selvom jeg aldrig havde gået med ring før. Jeg vidste også, at den skulle laves af min veninde Caroline Sillesen, som har mærket Corali. Hun er arkitekt, men laver også smykker.

Den måtte godt have noget karakter og ikke være for fin. Jeg fik den lavet i sølv og ikke guld, fordi det nok ville være lidt for flashy i guld. Selvom jeg overvejede det. I starten tog jeg den af, når jeg gik i seng. Men nu sover jeg med den på og løber med den. Jeg tager den aldrig af.

Keramisk kaffekop af OhOak for Prolog

“Min forretningspartner Jonas og jeg åbnede kaffebaren Prolog for lidt over fire år siden. I starten tænkte vi, at vi kun skulle servere kaffe i de helt klassiske porcelænskopper. Jeg er meget inspireret af Wes Anderson, så jeg har en forkærlighed for ting, der er helt klassiske og tidløse.

Men efter et års tid begyndte vi at lege med tanken om at få produceret vores egen kop. Jeg drikker en masse te derhjemme af forskellige stentøjskopper og en dag tog jeg et par med ind på kaffebaren. Der var det lidt som om, at kaffen ændrede sin form. Det tog det lige et niveau op at få sin espresso serveret på den måde.

Koppen er lavet på Bornholm af Sarah Oakman, som vi sjovt nok har lært at kende gennem en japansk journalist. Et år fejrede jeg nytår på Bornholm, og der tog jeg forbi hendes værksted. Vi talte frem og tilbage, og der var bare virkelig god kemi. Så blev vi enige om, at vi skulle lave den her kop.

Jeg vil skyde på, der er lavet 500 eksemplarer indtil videre. Jeg synes, de er vildt smukke. Dem, der går i stykker på kaffebaren, tager jeg ofte med hjem. Jeg bruger dem ikke til at drikke af, men bare til at stå og se pæne ud.”

Jeans fra A.P.C.

“Jeg kan godt lide kvalitet. Og det franske mærke A.P.C. laver mine foretrukne jeans. Jeg har gået i dem i 11-12 år, tror jeg. Når man har slidt dem helt ned, kan man gå ind i en af deres butikker med de gamle og få rabat på et par nye. Så bliver de gamle lappet og solgt videre. Den mølle er jeg inde i. Det her par købte jeg for et års tid siden, og så har jeg dem på de næste tre-fire år, før jeg igen skifter dem ud.

A.P.C. har ikke butikker i København, så jeg forbinder det også med at rejse; at være i Paris eller Berlin og få et par nye med hjem. De er lavet i helt rå denim, så i de første par uger er de helt stive. Men det skal man bare overvinde. Jeg går i mine hver dag, og så vasker jeg dem aldrig. Hvis de lugter, smider man dem i fryseren. Aldrig i vaskemaskinen.

De er allerbedst efter tre år. Når de er lige på nippet til at være for slidte. Der er de helt perfekte. Det er lige trinnet før, de er ubrugelige. Jeg tager altid billeder af dem, inden jeg afleverer dem. Der er noget ceremonielt over at skifte dem ud og så starte forfra med et par nye.

Jeg går nok i dem 150 dage om året. Jeg har dem ikke på, når jeg er på arbejde. Når man arbejder med kaffe, så kommer alt, man har på, til at lugte af kaffe. Og når jeg har fri, kan jeg bedst lide ikke at lugte af kaffe. Men de er en del af min daglige uniform; et par A.P.C. jeans, et par Clarks 'Wallabees' og en oxfordskjorte.”

’Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe’ af Haruki Murakami

“Det er en bog, jeg læste under min barsel tidligere i år, og som virkelig var en øjenåbner i forhold til løb. Jeg har altid løbet meget, men har også haft lange perioder, hvor jeg ikke har løbet. Og Murakamis bog hjalp mig med at genopfinde hele lykken ved løb. Både i forhold til inspiration og perspektiv, men også det med at røre sig og holde sig aktiv, og hvad det gør ved ens sindstilstand.

Jeg har læst ‘Kafka on the Shore’ og ‘Norwegian Wood’, og det er gode bøger, men det er ikke, fordi jeg bare er Murakamis største fan. Men nu har jeg læst denne bog to gange, fordi jeg synes, den er så fed. Der var så mange punkter i den, som gik rent ind hos mig. Løb har en evne til at gøre hverdagen til et lille eventyr, hvor man ser nye ting og udfordrer sig selv. Og det beskriver han virkelig godt i bogen.

Han har også inspireret mig til at løbe den originale maratonrute i Grækenland, som skulle være helt vild. Der er alt for varmt, og flere dele af ruten er helt vildt besværlig. Men det er blevet et pejlemærke for mig i 2020.

Jeg har løbet, siden jeg stoppede i gymnasiet og jeg har været på mange ture langs Strandvejen og ved Kastellet. Jeg kan godt lide at løbe tæt på vandet, og jeg prøver altid at løbe de smukkeste ruter. Jeg løber aldrig rundt om søerne. Aldrig.

Løb befrier mit hoved. Det er en pause fra det hele. Man ser tingene fra et andet sted og får lidt afstand fra alle hverdagens udfordringer. Det er vanvittigt vigtigt for mig. Det er så nemt at følge sin kalender, og man bliver så nemt snæversynet, at man glemmer det smukke, der foregår omkring én. Om det så er bladene på træerne, som ændrer farve, når sæsonen skifter. Der er løb helt fantastisk til at få løsnet op.”