Som god vin bliver hiphop-memorabilia mere og mere værd med tiden. Subkultur er blevet populærkultur, og 90’ernes unge hiphophoveder har tjent voksenpenge. De voksenpenge skal nu måske skydes efter en omfattende samling af forskelligartet hiphop-merchandise, der sættes på auktion af Sotheby’s 15. september.
Her vil være memorabilia helt fra hiphoppens spæde start i slut-70’erne til i dag. Over 120 hiphop-minder sættes til salg. Sotheby’s har allerede løftet sløret for, at blandt andet The Notorious B.I.G.s kongekrone fra det berømte ’King of New York’-shoot med fotografen Barron Claiborne vil blive sat til salg. Fotoskydningen fandt sted i 1997, få dage før Biggie blev skudt og dræbt på åben gade. Kongekronen er signeret og fås med unikke print af billeder af fotoskydningen. Hammerslaget forventes at lyde på mellem 1,2 og 1,9 millioner kroner.
Kongekronen fra Claibornes session med The Notorious B.I.G.
Annonse
Er køberne i det romantiske hjørne, kan man også investere i 22 kærlighedsbreve skrevet af en kun 16-årig Tupac Shakur alias 2Pac. Det er Los Angeles-rapperens highschool-flirt Kathy Loy, der har modtaget kaskaden af kærlighedserklæringer. Det er ikke første gang, charmetrolden 2Pac bliver genstand for opmærksomhed blandt auktionshusene. Sidste år endte en håndskreven undskyldning til Madonna, som 2Pac datede i midt-90’erne, på auktion, selvom Madonna gik rettens vej for at forhindre auktionen. Så sent som i sidste uge offentliggjorde Salt fra Salt-N-Pepa et kærlighedsdigt med titlen ’4 What it’z Worth’, som 2Pac skrev til hende fra fængslet.
Dele af overskuddet fra Sotheby’s auktion går til Building Beats, en non-profit-organisation, der underviser udfordrede børn i DJ- og musikprogrammer.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.