Håndbolden bragte Kasper Hvidt til Barcelona. Siden har han haft svært ved at holde sig væk.
Jeg har sindssygt mange gode minder fra Barcelona. Jeg husker især en nat, hvor holdet kom tilbage fra en klubkamp, vi havde spillet i udlandet. Vi landede i Barcelona klokken to om natten og cyklede hjem til vores træningsareal nær Camp Nou. Det var en sindssyg oplevelse at cykle hjem så sent om natten. Der var ikke et øje på gaden, bortset fra skraldemændene. Fornemmelsen af at være alene i en kæmpeby, der bare sover, var utrolig. Efter den oplevelse fik jeg næsten lyst til at stå op ved 3-4-tiden om natten og bare cykle rundt.
Undgå Ramblaen. Det er en stor turistattraktion, men det er også et stort cirkus med en halvplat atmosfære af lommetyve og gøgl. Hold dig også væk fra Camp Nou og Puerto Olímpico. Tag i stedet ud til strandene få hundrede meter nord for Puerto Olímpico, eller tag ud til Barceloneta, et gammelt kvarter ud til vandet med gode små fiske- og skaldyrsrestauranter. Et andet fedt og moderne kvarter er Eixample nordvest for den store Plaça de Catalunya, der også har rigtig mange gode restauranter og barer.
Jeg var lige startet i klubben, og min kone havde fødselsdag. Det var en mandag, hvor mange restauranter i byen er lukket. Vi læste i en guidebog og fandt den højest rangerende åbne restaurant. Valget faldt på Via Veneto i Sarrià, et fint kvarter nord for centrum. Vi cyklede derud og ankom småsvedige, for det var op ad bakke, og i august er luftfugtigheden høj. Idet vi stillede cyklerne, kom en pæn herre gående med sin hund. Han gloede på os og udbrød så: ”Så har jeg set det med. På Via Veneto på cykel?!” Det viste sig, at Via Veneto var et sted, hvor folk ankom i Ferrari og Porsche.
Der var valet parking, og fyren, der parkerede gæsternes biler, anede ikke, hvad han skulle stille op med os. Da vi kom ind, var det en ren tidslomme. Det lignede noget fra 50’erne med træpaneler og tunge møbler. Vi fik lov at se en lille salon, som en stamkunde reserverede hver nytårsaften. Han bestilte en vin med Francos ansigt på labelen. Håndboldspillere er ikke specielt kendte i Barcelona, men da vi havde sat os, kom tjeneren hen og sagde: ”Kasper, din chef er her også i dag.” Jeg var pænt forbløffet. Det viste sig, at FC Barcelonas træner gennem 25 år, Valero Rivera López, havde inviteret den nye træner velkommen i klubben med en god middag. Vi var ovre at hilse på de to trænere og deres fruer. Bagefter fik vi ikke lov at betale. Valero var stamkunde og insisterede på at klare regningen.
Køkkenchef Jakob Mielcke anbefaler tre gode bud i hver sin prisklasse.
Billig ”Sæt dig ind på Paella Bar i Mercado Boquería, det store marked ud til Ramblaen. Her forenes det bedste af to verdener: friske råvarer og folk, der kan lave mad af dem.”
Annonse
Mellem ”Dos Palillos er Albert Adriàs fortolkning af en tapasbar. Albert er lillebror til Ferran (manden fra den nu lukkede El Bulli, red.). Han er en fantastisk kok, der står bag flererestauranter. Dos Palillos bunder i et samarbejde med en japansk kok. Tænk El Bulli med noget asiatisk inde over. Den ligger på min top 5, når jeg er i Spanien. Jeg giver altid kokken carte blanche til at diske op med, hvad han vil.”
Dyr ”Roca Moo er en én-stjernet Michelin-restaurant i stueetagen på Hotel Omm. Det er de tre brødre – Joan, Josep and Jordi – bag El Celler de Can Roca i Girona, der står bag. Roca-brødrene er super sympatiske og spænder over mange ting: Den ene er dessertkok, den anden køkkenchef, og den tredje vinmand. Dessertkøkkenet laver en ’Chanel no. 5’, hvor de nedbryder en parfume i smage og sætter dem sammen som en dessert. Kreativt, teknisk og godt udført.”
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
