Store danske navne og uhørt lave barpriser: Er det her Danmarks mest undervurderede festival?

Hvert år skyder nye festivaler op og tilslutter sig udbuddet til de festhungrende danskere. Nogle lukker igen, nærmest før de er kommet i gang, mens andre eksploderer i popularitet.

Og så er der dem, der stille og roligt finder deres egen organiske placering i festivallandskabet. Sådan en er Wonderfestiwall, der foregår på Bornholm den 15.-18. august.

Vi har taget en snak med Daniel Mühlendorph Jensen, medstifter og formand for den frivilligt drevne bornholmske festival, om at arrangere en festival, der efter mange år med stabil vækst faktisk stadig er et ubeskrevet blad for de fleste danskere.

Hej Daniel. Det lader til, at Bornholm de senere år har oplevet en form for opblomstring. Som ærkebornholmer, hvad tror du så det skyldes?

”Det er fuldstændig rigtigt. Det startede jo nok med det her gastroboom, vi så for nogle år tilbage, som på mange måder satte Bornholm på landkortet. Så har Folkemødet selvfølgelig også betydet, at manges øjne har vendt sig mod øen.

Derudover tror jeg, at corona selvfølgelig betød, at der var mange, der begyndte at rejse rundt i Danmark, da de ikke kunne flyve til udlandet. Der er også flere, der har købt sommerhuse, så alt er nærmest i vækst.

Oprindeligt lagde vi faktisk Wonderfestiwall i slut august, som et forsøg på at forlænge sommersæsonen, men den er for længst begyndt at vare meget længere end det.”

Samtidig er det dog ikke nogen hemmelighed, at Wonderfestiwall ikke er Danmarks mest hverken berygtede eller berømte festival. Hvorfor er den ikke det?

”Vi prøvede engang at reklamere lidt for os selv på den anden side af sundet, men det er en svær balance, for vi har også vækstet organisk hvert eneste år, siden vi startede.

Vi har simpelthen fundet fred med, at vores festival nok bare skal vokse stille og roligt mund til mund. Derfor er vi aldrig nogensinde blevet væltet fuldstændig, men det betyder til gengæld, at vi har kunnet følge med og har haft kontrol over tingene hele vejen igennem.”

Hvad er Wonderfestiwall for en størrelse?

”Selvom vi efterhånden har omkring 10.000 gæster, vil vi stadig betegne os selv som en mindre festival. Vi ligger unikt placeret, ud til Hammershus, med udsigt over havet og samtidig i et skovbryn, som skaber en helt speciel stemning.

I forhold til musikken kan vi jo ikke løbe fra, at vi har mange af de gængse navne, som man også ser rundt omkring på andre danske festivaler. Vi ser dog grundlæggende meget på os selv som en platform for upcoming artister, der måske har lavet et enkelt radiohit og stadig står foran deres helt store gennembrud.

Generelt synes jeg, at vi år efter år formår at sammensætte et musikprogram, som er langt bedre og større end det, der burde være muligt, når man kigger på antallet af gæster. Og så synes jeg, vi har skabt en ramme omkring vores festival, så den stadig formår at være intim, selvom det også er blevet et større og professionaliseret arrangement.

Derudover er vi en af de sidste festivaler, som udelukkende bliver drevet af frivillige. Vi er stadig de samme gamle venner, der tilbage i gymnasiet fik en ide om at skabe en festival. Det håber og tror jeg på, at man kan mærke når man er der.”

Hvorfor startede I Wonderfestiwall?

”Dengang (i 2008, red.) skete der jo simpelthen ingenting på Bornholm. Vi var meget unge og for at være ærlig handlede det nok mest om, at vi selv savnede en fest. Med tiden er vi stille og roligt vokset og er blevet hele Bornholms festival.

Det er noget helt specielt, vi har haft sammen. Nogle går til fodbold i deres fritid, men vi bruger simpelthen al vores på at planlægge og til sidst afvikle den her fantastiske begivenhed.”

PR/Hjalte Gregersen

Hvad er den største udfordring i har stået overfor i forbindelse med festivalen?

”Den største udfordring, vi har haft gennem tiden, er de forandringer, der naturligt er sket i vores liv. Folk er flyttet, har fået børn og andre fuldtidsjobs, så det er en konstant omstilling, der kræver enormt meget af hele holdet bag.”

Er festivalen til bornholmerne eller til hele Danmark?

”Vi var en festival til bornholmerne, men vi er ved at være et sted, hvor vi er begyndt at kunne tiltrække gæster fra hele landet. Vores kernepublikum er og vil altid være bornholmerne, men efterhånden er 30-40 procent udefrakommende.

I de tal vil der selvfølgelig også være en del af dem, man kalder for eksil-bornholmere, som er gamle øboere, der er flyttet og har lavet et liv på den anden side af vandet, men ofte vender tilbage til øen ligesom mig selv.”

Er det bevidst, at I ikke har en eneste udenlandsk kunstner på programmet i år?

”Nej, det er det faktisk ikke. Hvis man går nogle år tilbage, var vi f.eks. den første danske festival nogensinde til at booke Lewis Capaldi. Corona har gjort det sværere at lave de store internationale bookinger.

Det er simpelthen bare blevet for dyrt, i forhold til hvor mange gæster vi kan have. Men det er noget, vi er ekstremt opmærksomme på og også forsøger at få op at køre igen.”

Folk har været lidt ude med riven ift. jeres bookinger i år. Har det været udfordrende at få sammensat et tilfredsstillende program?

”Der vil jo altid være nogle der er kritiske. Vi offentliggør vores program løbende, og min fornemmelse er også, at kritikken er forstummet lidt her, som de sidste bookinger er blevet afsløret. Er der navne, som vi gerne ville have haft, som det ikke er lykkedes at få i hus? Selvfølgelig – sådan vil det altid være. Det er bare en svær opgave at gøre alle tilfredse, men jeg synes, vi er landet et godt sted med et bredt og omfavnende program, som vi virkelig kan stå inde for.

Vi skal også huske på, at vi bevæger os i udkantsdanmark. Vi ligger altså ikke inde midt i København som nogle af de andre nye festivaler, der kan tillade sig at være langt mere niche.”

På Wonderfestiwall kan man købe seks fadøl for 200 kroner eller seks vodka-Redbull for samme pris. Det er uhørt lave barpriser, hvis man sammenligner med andre danske festivaler. Hvordan kan det lade sig gøre?

”Vores filosofi har altid været, at Wonder skulle være en festival, som man faktisk har råd til at være på. Vi ved godt, at det er virkelig dyrt at gå på festival, specielt når man er ung. Derfor ender man hurtigt med at gå i Netto og sidde i sin festivalstol med nogle halvlunkne dåsebajere.

Vores tilgang er den, at på Wonder kan man ikke tage alkohol med ind på pladsen, men til gengæld holder vi barpriserne så langt nede, at man faktisk har råd til at gå i festivalbaren og få en kold øl.”

Hvad er ambitionerne med Wonderfestiwall på den lange bane?

”Det er vigtigt, at det bliver ved med at være sjovt for os, der laver det. Ellers er der ingen festival. Det er ikke nødvendigvis en ambition for os at vækste.

Vi er begyndt at kigge mere på, hvordan vi generelt kan gøre festivalen mere interessant, fordi vi nu har nået et punkt, hvor vi faktisk har så godt styr på logistikken og alle de kedelige ting, at vi kan kigge os omkring og sænke skuldrene en lille smule.

Vi ligger dog også i et fredet område, så vi kan heller ikke bare blive ved med at udvide og udvide. Derfor kigger vi selvfølgelig hele tiden på, hvordan vi kan forbedre festivalen under de rammer og foranstaltninger, der nu engang er. Og det vil selvfølgelig over årene også kunne ses på musikprogrammet, som vil blive mere og mere interessant på alle mulige måder.”

Hvad bliver højdepunktet på årets festival for dig?

”Personligt glæder jeg mig utrolig meget til at høre Guldimund. Og så er både APHACA og Ella Augusta nogle, som vi har store forventninger til. Så glæder jeg mig faktisk også virkelig til at se Lars Lilholt, som er lidt af et bornholmerkoryfæ og ikke har spillet på øen i mange år.

Og så er det altid et højdepunkt at se de frivillige blive hyldet på scenen lørdag nat.”