Streaming-guide: 2020 har været de kvindelige serieskaberes år

Der er virkelig ved at ske noget i filmbranchen.

Kvinderne lader nemlig til at få lov til at måtte være … kvinder. Det kan lyde som lidt af et udsagn, men alle tal viser, at der siden filmfremviserens opfindelse har været uforholdsmæssigt mange mænd bag kameraet.

Derfor har kvinder ofte skulle lave film som mænd, for at blive accepteret i branchen. Eksempelvis er Kathryn Bigelow den eneste kvindelige instruktør, der nogensinde har vundet Oscaren for bedste instruktion og film – det var for bomberydder-eposset ’The Hurt Locker’ i 2010.

Men nu sker der altså noget. For hvis 2020 har vist os én ting, så er det, at det er det kvindelige blik, der har givet os de bedste serier. Ikke fordi de nødvendigvis handler om kvinder, men fordi de ikke har en maskulin idé om, hvad det vil sige at være menneske.

At kvinderne på den måde får mulighed for at træde frem skyldes formentlig, at de i de senere år har vist, at de kan skabe fortællinger, der giver mændene baghjul. Lena Dunham var grænseoverskridende god i ’Girls’ (HBO Nordic), Jill Soloway serverede med ’Transparent’ (Viaplay) én af de mest rørende og komplekse serier i årevis, Jennie Snyder Urman formåede at genopfinde telenovela-genren i ’Jane the Virgin’ (Netflix), alt imens Ilana Glazer og Abbi Jacobson stod for 2010’ernes mest grovkornede serie i form af ’Broad City’ (Paramount+).

Issa Rae og Pamela Adlon har her i 2020 taget stafetten med videre i henholdsvis ’Insecure’ og ’Better Things’ (begge HBO Nordic), der hver især indeholder nogle af årets bedste seriesæsoner.

Men der er også kommet nye kvindestemmer til. Eller i hvert fald kvindestemmer, som for alvor er brudt igennem. Tag blot disse fire serieskabere:

Michaela Coel: ’I May Destroy You’

Hvis der er én serieskaber, man skal lægge mærke til i år, er det britiske Michaela Coel. Hun gjorde allerede opmærksom på sig selv i den irriterende morsomme ’Chewing Gum’ (Netflix), men det er med ’I May Destroy You’, at hun er trådt frem som én af de mest følsomt suveræne udøvere af sin metier. Coel udforsker, hvad konsekvenserne kan være, når man har fået dopet sin drink i byen og er blevet voldtaget efterfølgende, og hun gør det tilmed på baggrund af egen erfaring. Det kan lyde barskt, men er tværtimod ligefremt og undervejs underfundigt sjovt. Michaela Coel skærer nemlig en skræmmende skive af bagsiden ved at have oplevet noget hårdt: Livet går videre, men det bliver aldrig det samme igen. ’I May Destroy You’ er én af årets mest sublime serier.

Kan streames på HBO Nordic

Kathleen Jordan: ’Teenage Bounty Hunters’

To teenagere keder sig et sted i det amerikanske bibelbælte. Så hvad gør de? De tænker på sex og fyre på skolen, mens de sideløbende giver den som dusørjægere. Lyder det underligt? Det er ’Teenage Bounty Hunters’ i den grad også. Men serien er også drøncharmerende. Den er gået noget under radaren herhjemme, og det skyldes formentlig, at man aldrig rigtig ved, hvor man har den. Er det her for sjov, eller er det et reelt teenagedrama? At Netflix har givet serieskaber Kathleen Jordan frie hænder til at lave noget, som er så (vid)underligt anderledes, vidner om, at serieverdenen er stedet, hvor der bliver taget chancer i disse år. Det fungerer ikke hele tiden i ’Teenage Bounty Hunters’, men i sine bedste afsnit er serien social satire med en malstrøm af velplacerede morsomheder.

Kan streames på Netflix

Hettie Macdonald: ’Normale mennesker’

Det er ikke fordi, ’Fortitude’ og ’Howards End’ ikke er habile serier. Det er såmænd bare fordi, Hettie Macdonald skifter gear og leverer en så formidabel, stille og intens serieoplevelse med ’Normale mennesker’, at man blæses baglæns i sofaen. I serieficeringen af Sally Rooneys roman-mesterværk af samme navn fra 2018 skabes der så mange dirrende følelser over flere år imellem Connell og Marianne, at man nærmest ikke tror sine egne øjne. Især de afsnit, Macdonald instruerer (hun deler tjansen med Lenny Abrahamson), er både lattermilde og tårefremkaldende. En serieperle af de helt sjældne.

Kan streames på DRTV (og snart også på HBO Nordic)

Ally Pankiw: ’Feel Good’

Der findes meget lidt i serieverdenen, der er som ’Feel Good’. På overfladen ligner den en moderne ”kvinde møder kvinde, og magi opstår”-fortælling, men der er så mange lag i Ally Pankiws sorthumoristiske serie, at man både gribes og morer sig over historien om Mae og George. For nogle år siden var canadiske Pankiw skribenten bag ’Shitt’s Creek’ – den komedieserie, der ryddede bordet ved årets Emmy-uddeling – men med ’Feel Good’ (som hun har skabt i samarbejde med Mae Martin, der spiller Mae i serien) er der er kommet mere bund i humoren. Alt er uforudsigeligt og elegant fortalt. Mae og George er vidt forskellige, men deres fælles kendetegn er, at de vil vide alt om hinanden. Derfor bliver kærligheden hurtigt en dans på neuroser.

Kan streames på Netflix

Se, hvad vi ellers skriver om: Streaming