'Sultan Saladin - en mellemøstlig legende' og tre andre historiske bøger, du skal læse

På en nylig rejse til Detroit mødte Jonathan Phillips en ung, syrisk kvinde, som havde en gammel tegning af Saladin på sin telefons pauseskærm. Saladin var kurdisk sultan i det 12. århundrede og kan betragtes som en af verdenshistoriens første jihadister. Men i kvindens optik var han et symbol på sammenhæng og håb – og et normalt billede at have fremme, eksempelvis på telefonen.

Oplevelsen fascinerede Jonathan Phillips, som er engelsk historiker og aktuel med en bog om Saladin. Bogen udkommer på dansk i forbindelse med, at han besøger landet til festivalen ’Historiske Dage’ i København i slutningen af marts.

Mødet i Detroit viser, at Saladin er kommet til at spille en central rolle i kurdisk og arabisk mytologi og selvforståelse. Kurderne har hans ørn på deres flag, ligesom Egypten har haft det siden revolutionen i 1952, og du kan finde Saladin i alt fra computerspil til tegnefilm, på mønter, plakater og meget mere.

Derfor har Jonathan Phillips haft lyst til at skrive en historie om det sande menneske bag myten. Den begynder for cirka 850 år siden, da Jerusalem var en multikulturel handelsby: sunni- og shiamuslimer, østlige og afrikanske kristne, jøder og som lidt ekstra chili i gryden en minoritet af europæiske korsfarere, som i 1099 havde formået at indtage byen og en stribe land i den hellige paves navn.

”Mellemøsten har altid været en smeltedigel, men det var særligt komplekst i denne periode,” fortæller Jonathan Phillips.

Idéen om hellig krig havde i århundreder ligget hensunket i de muslimske folks bevidsthed til fordel for mere jordnære krige. Men Saladin så muligheden for at samle sunnimuslimerne i kamp mod de aggressive kristne, og i løbet af bemærkelsesværdigt få år formåede han at overtage magten i Egypten og derfra udvide sit dynasti til at indbefatte store dele af det nuværende Irak, Palæstina og Syrien.

Saladin var en dygtig kommunikator, en lærd mand, som elskede poesi og polo, og trofast mod dem, han elskede. Det er nogle af de egenskaber, som gør ham sagnomspunden i dag. Men han var også en benhård kriger.

”Hans koalition var bundet sammen af idéen om jihad, det er vigtigt at forstå,” siger Jonathan Phillips.

Saladin vandt, og Jerusalem blev indtaget i 1187. Men sejren medførte en ny bølge af korsfarere, denne gang med engelske Richard III i spidsen, og kampene mellem kristne og muslimer begyndte at tage fart.

Historie kan fortolkes på uendeligt mange måder, fastslår Jonathan Phillips, men han advarer mod at bruge Saladin som bevis for civilisationernes sammenstød.

”Den teori er blandt mine største aversioner. Den fungerer simpelthen ikke. Det er aldrig et spørgsmål om A mod B, der er mange flere facetter end det, og i Saladins tilfælde er det et faktum, at han brugte det meste af sin tid på at kæmpe mod andre sunnimuslimer.”

Jonathan Phillips er professor på University of London. Bogen ’Sultan Saladin – en mellemøstlig legende’ udkom på dansk på Kristeligt Dagblads Forlag i marts.

Tre nye bøger om fortiden

Et dystert tilbageblik

Amerikanske Colson Whitehead slog igennem med ’Den underjordiske jernbane’. I sin nye bog tager han læserne med ind på opdragelsesanstalten ’Nickel Academy’ og tilbage til 60’erne. ’Drengene fra Nickel’ af Colson Whitehead er udkommet på Politikens Forlag.

Det tabte land

Zulay Magazieva var journalist og offentlig anklager i Tjetjenien, da russerne invaderede landet for at nedkæmpe dets forsøg på løsrivelse. I dag bor hun i Danmark, hvorfra hun har skrevet en personlig beretning om de voldsomme borgerkrige i 1990'erne. ’Det tabte Tjetjenien’ af Zula Magazieva er udkommet på Gyldendal.

Dén sommer

Efter befrielsen af Danmark i maj 1945 fulgte en sommer med en benhård politisk kamp om danskernes gunst og om, hvem der havde været helte, og hvem der havde været forbrydere. ’Sommeren '45: Fra overmod til mismod' af Per Stig Møller er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.