Susannes Biers søn har muligvis lavet årets indiegyser med ny film om det jødiske samfund
Gyser-genren får tilført nye nuancer på dansk i ’Natten har øjne’. Filmen, der er Gabriel Bier Gislasons første spillefilm, har premiere i dag, og der er masser af grunde til at se den.
Foto: Aleksander Hørup, PR Josephine Park (tv) og Sofie Gråbøl (th) storspiller i ’Natten har øjne’.
Det er skuespillet, der bærer ’Natten har øjne’. Den debuterende spillefilmsinstruktør Gabriel Bier Gislason sætter sine dygtige spillere over for hinanden i små rum. I scene efter scene lægger stemningen jovialt fra land, men skifter så til det uhyggelige. Ubemærkede magtkampe får filmlærredet til at ryste, ansigterne til at fortrække sig i enten undren, vrede eller udefinerbar smerte.
Maja (Josephine Park) brager i bogstavelig forstand ind i Leah (Ellie Kendrick fra ’Game of Thrones’), og en forelskelse tager form. Det samme gør uhyggen, da Maja rejser med sin nye kærlighed til London. Her møder hun Leahs reserverede mor (Sofie Gråbøl) og ikke mindst et mystisk, jødiskortodokst familiemedlem (David Dencik).
Kameraet bevæger sig roligt rundt om Maja, mens overnaturlige indslag pibler frem. Den jødiske mytologi bliver bare mere og mere påtrængende. Maja forsøger at fatte, hvad der sker, ved at spørge og finde svar.
Den snigende uhygge bygges ualmindeligt roligt op mellem rollerne. Effekterne er få, roen sitrende og skræmmende. Skuespillerne bevæger sig konstant i klaustrofobiske omgivelser (og samfund). Alt krydres med diskussioner af dæmoner, religion og onde ånder.