Susannes Biers søn har muligvis lavet årets indiegyser med ny film om det jødiske samfund

Det er skuespillet, der bærer ’Natten har øjne’. Den debuterende spillefilmsinstruktør Gabriel Bier Gislason sætter sine dygtige spillere over for hinanden i små rum. I scene efter scene lægger stemningen jovialt fra land, men skifter så til det uhyggelige. Ubemærkede magtkampe får filmlærredet til at ryste, ansigterne til at fortrække sig i enten undren, vrede eller udefinerbar smerte.

Maja (Josephine Park) brager i bogstavelig forstand ind i Leah (Ellie Kendrick fra ’Game of Thrones’), og en forelskelse tager form. Det samme gør uhyggen, da Maja rejser med sin nye kærlighed til London. Her møder hun Leahs reserverede mor (Sofie Gråbøl) og ikke mindst et mystisk, jødiskortodokst familiemedlem (David Dencik).

Kameraet bevæger sig roligt rundt om Maja, mens overnaturlige indslag pibler frem. Den jødiske mytologi bliver bare mere og mere påtrængende. Maja forsøger at fatte, hvad der sker, ved at spørge og finde svar.

Den snigende uhygge bygges ualmindeligt roligt op mellem rollerne. Effekterne er få, roen sitrende og skræmmende. Skuespillerne bevæger sig konstant i klaustrofobiske omgivelser (og samfund). Alt krydres med diskussioner af dæmoner, religion og onde ånder.

På denne raffinerede facon fortættes ’Natten har øjne’. Det er aldrig muligt at regne ud, hvor filmen er på vej hen. Gabriel Bier Gislason er uddannet fra den fornemme filmskole ved New York University, og hans debut har da også amerikansk indie-gys i ascendanten.

Her nikkes i den grad til Ari Asters mystery-horror-hovedværker ’Hereditary’ (2018) og ’Midsommar’ (2019) undervejs. Selvom der snildt kunne have været skåret lidt fortællefedt fra i midten af ’Natten har øjne’ – især når vi har at gøre med en fortælling, som gerne vil forskrække og mystificere – er det en lovende debutfilm. Den ved, hvad den vil fra start til slut, hvor handlingen i øvrigt syrer godt og grundigt ud. Og trækker tæppet væk under et religiøst samfund, men anerkender alligevel dets eksistensret.

’Natten har øjne’ er svær at få greb om. Den leger kispus med sin hovedperson og med alle os, der ser med. Det er, som om filmen ved, hvad vi tænker, mens den lader skuespillerne lide.

’Natten har øjne’ har premiere 28. juli.

Gabriel Bier Gislason

Født i1989. Søn af instruktør Susanne Bier og dokumentarist og klipper Tómas Gislason. Har studeret engelsk litteratur ved King’s College i London og er senere uddannet som instruktør og manuskriptforfatter ved New York University. Han har både skrevet og instrueret sin debutspillefilm og arbejder lige nu på to nye danske tv-serier. ’Natten har øjne’ får verdenspremiere på Tribeca Filmfestival i New York.

3 andre nyere værker om jødiske samfund

’Shiva Baby’ (2020)

Et kig indenfor ved en jødisk begravelse viser sig både at være morsomt og eftertænksomt i denne kulsorte komedie, hvor den retningsløse Danielle møder sin sugardaddy, der viser sig at have både kone og barn. Stortalentet Emma Seligman har instrueret.

Kan ses på Viaplay.

’Unorthodox’ (2020)

Serieskaber Anna Winger lader den unge kvinde Esther flygte fra sin forudbestemte tilværelse i et lukket jødisk samfund i Brooklyn. Esther havner i Berlin, men frigørelsen viser sig hurtig ikke at være lige så let, som hun havde håbet.

Kan ses på Netflix.

’Ulydighed’ (2017)

Det kunne hurtigt være blevet enten lummert eller ligegyldigt i fortællingen om lesbiske følelser i den jødiskortodokse del af London, men instruktør Sebas-tián Lelio formår sammen med altid eminente Rachel Weisz og Rachel McAdams at give et nænsomt indblik i forbudte følelser.

Kan ses på HBO Max.

Se, hvad vi ellers skriver om: Film