Tiger Kings zoo lukker

Dørene lukkes til Joe Exotics livsværk.

Tiger Kings zoo lukker
Offentliggjort

Netflix-dokumentaren ’Tiger King’, der handler om tigre i fangeskab i USA, gik sin sejrsgang verden over i foråret, og nu er der en ny udvikling i historien.

Dokumentarens excentriske hovedperson, Joe Exotic, der er fængslet for at have arrangeret et mordforsøg på sin ærkefjende Carole Baskin, må nu se sin tidligere private zoo ’Greater Wynewood Exotic Animal Park’ blive lukket.

Dyreparkens nuværende ejer, Jeff Lowe, der overtog ejeskabet efter Joe Exotics fængsling, mener, at lukningen bl.a. skyldes pres og uberettigede anklager fra dyreaktivister. Det skriver Reuters i en pressemeddelelse.

I juni blev det besluttet, at Carole Baskin skulle overtage dyreparken, fordi Joe Exotic skyldte hende penge, men Lowe fik tid til at afvikle zooens drift, og nu er det altså helt slut med den sagnomspundne ’Greater Wynewood Exotic Animal Park’ i Oklahoma.