Danske Tobias Lindholm er aktuel med Netflix-filmen 'The Good Nurse': ”True crime er ikke en kunstform. Det er bare fortabt i mørket, porno uden indhold”
En enorm skattegæld lagde kimen til en overmenneskelig arbejdsiver, der har katapulteret Tobias Lindholm op i en international liga af manuskriptforfattere og instruktører. Nu er han aktuel med Netflix-filmen ’The Good Nurse’ med to Oscar-vindere i hovedrollerne. Her fortæller han om at tage livtag med Hollywood og den slags åbenbaringer, der opstår, når man spiser myrer på Noma.
Du har på et tidspunkt sagt, at film fungerer, fordi der er flere ting, der forbinder os som mennesker, end der skiller os ad. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der for tiden lader til at være flere ting, der adskiller os. Har du samme fornemmelse?
”Jeg tror blindt på, at vi har flere ting tilfælles end modsat. Nogle gange glemmer vi det, og så fokuserer vi rendyrket på vores forskelligheder. Det kan være nationalitet, hudfarve, køn eller religion. Og så er muren bygget op mellem os. Men nedenunder alt det – hvis vi lukker vores øjne – er der jo vildt meget, vi har tilfælles.
Jeg tror ikke, at der er mange af os, der ikke en gang imellem savner vores mor; der er ikke mange af os, der ikke ofte er i tvivl, om vi er gode nok; der er ikke mange af os, der ikke bekymrer os dagligt og hele tiden, om vores børn er glade og velfungerende. Der er så mange grundlæggende, helt menneskelige træk, vi deler.
Corona lærte mig én ting, og det er, at håb i film er vigtigt. Jeg synes, ’Kapringen’ ender håbløst, fordi Pilou (Asbæk, red.) er ødelagt. Jeg synes, ’Krigen’ ender håbløst, fordi Pilou er ødelagt. Og ’R’ ender håbløst, fordi Pilou er død.”
