Du har på et tidspunkt sagt, at film fungerer, fordi der er flere ting, der forbinder os som mennesker, end der skiller os ad. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der for tiden lader til at være flere ting, der adskiller os. Har du samme fornemmelse?
”Jeg tror blindt på, at vi har flere ting tilfælles end modsat. Nogle gange glemmer vi det, og så fokuserer vi rendyrket på vores forskelligheder. Det kan være nationalitet, hudfarve, køn eller religion. Og så er muren bygget op mellem os. Men nedenunder alt det – hvis vi lukker vores øjne – er der jo vildt meget, vi har tilfælles.
Jeg tror ikke, at der er mange af os, der ikke en gang imellem savner vores mor; der er ikke mange af os, der ikke ofte er i tvivl, om vi er gode nok; der er ikke mange af os, der ikke bekymrer os dagligt og hele tiden, om vores børn er glade og velfungerende. Der er så mange grundlæggende, helt menneskelige træk, vi deler.
Corona lærte mig én ting, og det er, at håb i film er vigtigt. Jeg synes, ’Kapringen’ ender håbløst, fordi Pilou (Asbæk, red.) er ødelagt. Jeg synes, ’Krigen’ ender håbløst, fordi Pilou er ødelagt. Og ’R’ ender håbløst, fordi Pilou er død.”
