Gangsterfilmen 'Fonzo'

Tom Hardy skal spille Al Capone i ny gangsterfilm

Optagelserne til ’Fonzo’ begynder 2. april i New Orleans med skuespilleren Tom Hardy i hovedrollen.

Gangsterfilmen 'Fonzo'
Offentliggjort

Han er bookmakernes favorit til at blive den næste James Bond, men inden Tom Hardy kan trække i det ikoniske jakkesæt, venter der ham endnu en ondskabsfuld rolle.

Den britiske skuespiller, der er kendt for sine hårdtslående og barske karakterer i eksempelvis 'The Revenant' og 'Peaky Blinders', skal portrættere gangsteren Al Capone i en ny film.

Det skriver deadline.com.

Filmen hedder 'Fonzo' og bliver både skrevet og instrueret af Josh Trank, der tidligere har lavet superheltefilmen 'Fantastic Four'.

Plottet vil handle om de sidste år af Al Capones liv, hvor den nådesløse gangster og spritsmugler kæmper med demens, mens de voldelige minder smelter sammen med nutiden.

Al Capone døde i 1947 i en alder af 48 år. Han tilbragte otte års fængsel for skatteunddragelse, før han udviklede den psykiske tilstand forårsaget af syfilis.

Optagelserne begynder 2. april i New Orleans.

LÆS OGSÅ: Tom Hardy tabte et væddemål - og har nu fået tatoveret Leonardo DiCaprios navn på sin arm

LÆS OGSÅ: Fem skuespillere, du (måske) ikke har lagt mærke til

LÆS OGSÅ: 'Peaky Blinders'-skaber: "Vold glorificeres kun, hvis den er umotiveret. I 'Peaky Blinders' har al volden en konsekvens"

LÆS OGSÅ: Gør narkokokken Jesse Pinkman comeback? 'Breaking Bad'-skaber vil ikke afvise det