Karl Ove Knausgård bruger mange ord, rigtig mange ord. Det er også tilfældet i fjerde bind i hans romanserie, der begyndte med ’Morgenstjernen’. Her følger vi kunstneren Kristian Hadeland, som i 1985 flytter til London – og sælger sin sjæl til djævlen.
Det er mørkt og dystert, til tider også u-knausgårdsk sjovt, i et drama om det store i det små, om døden, naturen og det okkulte. Og om Christopher Marlowe, som i 1600-tallet var del af bevægelsen The School of Night, heraf titlen.
Annonse
Er udkommet på Lindhardt og Ringhof.
’Uden parader’
Biografier i snart sagt alle formater, størrelser og kvalitetsniveauer er at finde hos boghandlerne i disse tider, og nu melder bokseren Mikkel Kessler sig også på banen.
En rå historie om en grænsesøgende dreng, der vokser op i et barsk kvarter på Bryggen og pludselig kommer til penge. Men også et vidnesbyrd om berømmelsens bagside, tvivlsomme bekendtskaber, lyssky kontrakter og et ærligt indblik i, hvad man gør, hvis man hårdnakket nægter at ende som et ringvrag.
Er udkommet på Politikens Forlag.
’Monique flygter’
Annonse
Édouard Louis, der slog igennem som 21-årig med ’Færdig med Eddy Belleguelle’, har i de seneste år vist sig som en sand mester udi dybt personlige fortællinger fra alle klasselag i Frankrig.
I sin nye bog går han planken ud og beretter om sin mor, Monique, som ydmyges af sin voldelige mand og er fanget af fortidens lænker. Édouard får Monique indlogeret i sin lejlighed i Paris og hjælper hende med at komme igennem dagen – og midt i det nærmer mor og søn sig langsomt hinanden.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.