Uffe Lorenzen: "Musik er mit liv for helvede"

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Peter Belli sagde til mig i 2004: ’Når du snakker med journalister, skal du altid have artiklen til gennemsyn, før de trykker den.’ Belli fik selv en fængselsdom tilbage i 60’erne, fordi han i et interview bare var ærlig på spørgsmålet om, hvorvidt han nogensinde havde røget en fed. Jeg prøver også at være ærlig i interviews, for så er der ikke nogen, som kan komme bagefter og sige, at jeg har løjet eller slå mig oveni hovedet med noget, som jeg har gjort. Men det kan være farligt i en overfladisk verden, der er bygget af forstillelse. Det er jo det, som medieverdenen er blevet. Folk forventer ikke længere ærlighed i interviews og bliver derfor mistroiske, når det sker.”

Hvilken begivenhed har formet dit liv?

”Da jeg var fem-seks år gammel, kom jeg ind i stuen, mens min mor sad på gulvet foran pladespilleren og lyttede til noget musik, som jeg senere fandt ud af, var Røde Mors første single fra ’Johnny gennem ild og vand’, nummeret ’Lil’ Johnnys mund’. Det handler om en amerikansk soldat, som vender hjem fra Vietnam-krigen i en kiste. På det tidspunkt var jeg for ung til at opfatte, hvad sangen handlede om, men jeg kunne mærke en trist og melankolsk stemning, og at det påvirkede min mor, og derfor påvirkede det også mig. Jeg fik tårer i øjnene og kan huske, at jeg tænkte, at det var utroligt, at musik kunne have sådan en effekt. Det var en vigtig oplevelse for mig. Én, som psykologerne ville kalde for en ur-oplevelse, fordi det gik op for mig, at der var andet end mor og far, og at jeg ville lave musik resten af mit liv.”