'Underverden' tog Danmark med storm, men særligt på ét punkt virker den svære to'er stanghamrende amerikansk

’Underverden’ var et chok i dansk film i 2017. Næsten på niveau med dengang ’Pusher’ slog til som noget helt andet end den sædvanlige socialrealistiske filmpostej.

Instruktør Fenar Ahmad viste efter den ærlige og skrøbelige ’Ækte Vare’, at han også er ekstremt stilsikker og genrebevidst. Med sin velproducerede, men også rå knytnæve af en film, solgte han knap 175.000 billetter og hentede blandt andet en Bodil-pris for bedste manuskript sammen med Anders August.

Akkurat som Dar Salim en gang for alle i ’Underverden’ viste, at han kunne bære en film på egne skuldre. Som hovedkarakteren Zaid var han fascinerende magnetisk, et stille midtpunkt med rovdyrsspurter over sig.

Fem år senere er Dar Salim nu tilbage i rollen – i filmen er der dog gået syv år. Nu er han en mand, der med sit store fuldskæg helst går under radaren i fængslet, han sidder buret inde i, mens bandekrigene raser i samfundet uden for.

Politiets Efterretningstjeneste – i skikkelse af Birgitte Hjort Sørensen - er rådvild over for en ny, dominerende gangsterfigur i miljøet, og derfor giver hun Zaid et godt tilbud. Hvis han kan infiltrere de nye gangsterrækker inde fra fængslet, vil hun sætte ham på fri fod, og får han ram på hovedmanden, vil han bagefter få slettet resten af sin straf.

Plottet er uhyre ligetil. Zaid tager imod udfordringen for at komme tættere på sin lille søn, og om han når sit mål, er halvdelen af spændingen. Den anden halvdel ligger i, om Said bliver afsløret som muldvarp.

Resten af underholdningen – hvis man kan kalde det sådan - er rå og potent bøllebank og slåskampe på gader og stræder, i lukkede rum og alle mulige andre steder som fx i en vaskehal.

Zaid kan stadig køre motorcykel og kæmpe med sine næver. Og det er et velkomment gensyn at se Dar Salim i glansrollen, hvor han igen tilsætter sin ro og determination nogle få vigtige procent desperation.

Action-delene fungerer virkelig godt, men der er mindst et helt klart spørgsmål, man kan stille til de første drejninger i handlingen. Hvorfor tror Zaid på, at han kan blive straffri ved at slå en handel af med politiet, når den slags er forbudt i Danmark?

Det virker stanghamrende amerikansk. Men okay – lad gå i fiktionens navn. Det er dog endnu mere ubegribeligt, at de nye gangstere ikke ved, hvem Zaid er, når der kun er gået syv år, siden han satte ild til det meste i rundt regnet de samme miljøer. Så meget sker der vel heller ikke på den københavnske asfalt efter lukketid?

Når dette er indvendt, viser Fenad Ahmad igen store prøver på sit håndelag. Musiksiden af Jens Ole McCoy er dejligt varieret, og de musikalske perler er hele tiden med til at give filmen en god puls. Spændingen holdes fint ved lige, selv om der er en rundgang for meget i midten af historien, som Ahmad denne gang har skrevet sammen med Behrouz Bighdeli.

I sagens natur er ’Underverden 2’ ikke så chokerende som originalen, men den er absolut godkendt som hårdtslående underholdning. Også selv om filmen ikke sine steder er fri for at blive lettere repetitiv.

’Underverden 2’ får premiere 13. april.