Anders Thomas Jensen

Video: Se traileren til Anders Thomas Jensens nye komedie

Offentliggjort

Der er ingen som Anders Thomas Jensen, der kan lægge de rette replikker i de rette skuespillere. Fraser som ’ Det er en syg høne, der har lagt det æg’, ’Jeg skal have noget coke. Det skal jeg da ha’ og ’Jeg skal have 25 om måneden, for det fik Hanne, lige inden hun blev fyret’.

Og allerede bedømt ud fra traileren får vi snart nogle nye vendinger. Det er Anders Thomas Jensen, der står for både manuskript og instruktion, og på rollelisten finder man, udover Blinkende lygter-gengangerne Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas, også Søren Malling og David Dencik.

Filmens handling tager udgangspunkt i to brødre, der ved farens død finder ud af, at de er adopterede. Brødrene, der ikke deler mange varme følelser for hinanden, beslutter sig for at opsøge deres fædrene ophav og drager af sted til øen, hvor deres biologiske far bor. Her venter dem en stor overraskelse.

Filmen får premiere 5. februar 2015.