Vejret er så småt ved at være til, at du skal ud og stå i vand til livet og skule ondt til børn, der kaster sten i vandet, mens du prøver at spidde nogle intetanende havdyr med din hjemmelavede flue. Og hvem gider at gå ned på stil på wadersfronten, når man skal stå og glane ud over horisonten hele formiddagen? Ikke os! Det kan godt være, at Patagonias waders koster seks-syv gange mere end de andre på markedet, men så kommer de til gengæld med indbygget street-credit, forede lommer og goodwill, da 68 procent af stoffet er lavet af genbrugsmaterialer.
Patagonia Swiftcurrent Expedition Waders til 5.000 kr. hos eu.patagonia.com
Annonse
2. Varmesikret
Dette produkt fra japanske Snow Peak falder muligvis under kategorien overflødige ting, du ikke rigtig har brug for. Men samtidig er det måske også lige præcis den kategori af ting, som er den fedeste. For hvis man tænker sig lidt om, hvor mange gange har man så ikke stået og tænkt, at de tynde metalkopper, man altid har med på fisketur, bliver lige lovlig varme på læberne, når man står på en ellers skøn stenstrand syd for Møn og prøver at nyde en kop kaffe? Om ikke andet har Snow Peak løst problemet med deres Hot Lips silikonedimser, som kan sættes på kanten af koppen, så du ikke brænder mundtøjet. Selv tak.
Snow Peak Hot Lips til 43 kr. hos snowpeak.com
3. Svampelampe
Man kan lige så godt vænne sig til det. Alt bliver trådløst en dag. Og nu er det så standerlampens tur. Lommelygter har været trådløse i mange år, så helt revolutionerende er det måske ikke, men her er der tale om en omgang gedigent dansk design fra Space Copenhagen i børstet messing, lige til at rykke rundt i huset, som du lyster. Herligheden holder batteri i op til ni timer, så du lige kan nå at kværne en spændingsroman, der finder sted i en søvnig svensk landsby, inden lampen skal lades op igen. Selv hvis lampen ikke var mobil, ville den være et overordentligt smukt stykke interiør.
&tradition Como bordlampe til 1.195 kr. hos luxoliving.dk
Annonse
4. Dansk sovs
Når Empirical Spirits, der holder til på Refshaleøen i København, lancerer et nyt produkt, er der næsten statsgaranti for, at det er velsmagende. Og selvom deres metier hovedsageligt ligger inden for de våde varer, skulle der være meget galt, hvis ikke deres Hot Sauce 02 vipper den tre år gamle Tabasco, du har stående bagerst i køleskabet, af pinden, som din nye yndlings ’Jeg er en hund efter stærk mad’-sovs. Smagsnoterne hælder mod den dybe umami toppet med citrus og røg.
Empirical Hot Sauce 02 til 104 kr. hos empirical.co
5. Folde-ud-kaffe
Dovenskaben længe leve. Selvom det er marginalt nemmere at dunke den ækle Nescafé, du plejer, er belønningen ved at bruge 30 sekunder mere på din daglige morgenkaffe-rutine det hele værd. DripKit er lavet så smart, at de i samarbejde med nogle af verdens bedste kafferisterier har proppet både formalet kaffe og en engangsbrygger ned i samme produkt. Det eneste du skal gøre, er at hælde noget skoldhed postevand hen over den smarte lille anordning og nyde dig selv en god omgang turbojuice på altanen.
DripKit Coffee bryggesæt fra 90 kr. for fem kopper hos dripkit.coffee
6. En væg der vil Frama’
Annonse
Du har, som så mange andre, måske set lige lovlig meget til din familie de seneste 12 måneder. Og når stuen på 5x5 meter både agerer kontor, legerum og soveværelse, kan det være rart med en transportabel væg til at stille foran ungerne, når du bliver træt af at se på dem. Danske Framas Room Divider i smukt olieret egetræ er en langt større fryd for øjet end fedtede iPads og børn, der sidder i nattøj, selvom klokken er 14 på en tirsdag. Desuden holdes de tre separate vægge sammen af stærke magneter, så du kan sammensætte den, som du lyster.
Frama Room Divider til 15.000 kr. hos framacph.com
7. Røget glas
Sepia-serien fra Kinto er både brandmoderne og sommerhusagtig på én gang. Og hvis ikke den kombi er noget, der er oppe i tiden, så ved vi ikke, hvad er? Kinto har de senere år sneget sig ind på det danske marked med deres minimalistiske kaffe- og te-grej, og med disse smukke værtshusfarvede glaskopper med teaktræ-underkopper er det lige før, de har oppet deres i forvejen gode game.
Kinto Sepia kop og underkop til 230 kr. hos kinto-europe.com
8. Ræs for de rige
Britiske Caterham skriver selv om Seven 485’eren, at det ikke er en bil – det er et missil på hjul. Og med en 0-100 på 3.4 sekunder og en topfart på 225 km/t, forstår man godt, hvor de vil henad. Seven-serien er den ultimative Track Day-bil, og hvis du ikke ved, hvad det er, så er det kort sagt en bunke amatører, der drøner rundt på en racerbane i deres egne biler om søndagen. Selvom bilen her ligner en gokart på steroider, og langt hen ad vejen også er det, er det skørt nok lovligt at køre den på motorvejen også.
Alvorligt legetøj pumpet op på kulfiber og hestekræfter.
Caterham Seven 485 fra 365.000 kr. hos caterhamcars.com
9. Hårdt jern
Intet varer for evigt. Kærlighed, verdensomspændende pandemier og gode branderter. Og så alligevel – for denne her pande er noget nær udødelig. Håndstøbt lige udenfor New York, udelukkende af genbrugsjern og med oceaner af kærlighed til håndværket. Den kan blive så kodyl varm, at du ikke drømmer om det, og vejer lige i omegnen af et meget stort nyfødt barn. Støbejern er det nye!
Borough Furnace 10” støbejernspande til 1.834 kr. hos boroughfurnace.com
10. Kendiscreme
De bruger det allesammen. Alle de kendte på den røde løber ovre i guds eget land. Egyptian Magic Cream, som selvfølgelig kommer fra USA, skulle efter sigende være dén magiske fugtighedscreme, der kan kurere alskens knastør hud, du går og roder med. Opskriften er udelukkende naturlige ingredienser som fx honning og noget, de kalder Royal Jelly – hvad end det er. Om ikke andet lyder beskrivelsen på, at det kan bruges til nærmest alle hudproblemer på hele kroppen, og hvis der er én ting, vi kan lide, så er det et godt all-in-one-produkt.
Egyptian Magic Skin Cream til 299 kr. hos matas.dk
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.