På trods af, at vi var låst inde i op mod et år, var Covid-19 en sejr for arbejdets fleksibilitet. Nye måder at arbejde på blev opdaget, mens Zoom-aktien steg til historiske højder. Og selvom flere er vendt tilbage til hæve-sænkebordene, heldigvis for det, er det ikke til at komme udenom, at hjemmekontoret er kommet for at blive.
Køkkenstolen er måske gået an i de første par uger, men tiden er kommet til at gøre noget godt for din bagdel og din ryg. Du skal selvfølgelig have noget ordentligt at sidde i. Der er muligvis gået inflation i ordet ’ikon’, når det gælder møbler, men hvis der er ét, som fortjener betegnelsen, er det Arne Jacobsens 7’er, den mest solgte stol i Fritz Hansens historie. Her er den lavet som kontorstol med hjul, armlæn og polstret læder, der giver komfort uden at miste sit skulpturelle udtryk.
Fritz Hansen ’Serie 7 Kontorstol’ til 12.180 kr. hos Paustian.
Annonse
Defekte vaskemaskiner og lyden af din yndlingsserie er bestemt ikke det perfekte bagtæppe, når du skal deep worke. Omvendt er komplet stilhed også lidt af en udfordring at koncentrere sig i. Sigt i stedet efter en let summen i baggrunden, men undgå snakke-sludre-taleradio og podcasts – knever er koncentrationens kryptonit. Lad i stedet behagelig instrumental musik eller naturlyde strømme ud af ’Beosound Level’ fra Bang & Olufsen og se produktiviteten stige i metermål.
Bang & Olufsen ’Beosound Level’ fra 11.338 kr. hos Bang og Olufsen.
3. Hydrér, hydrér, hydrér
Det lyder måske banalt, men husk nu at drikke vand, mens du arbejder. 1,5-2 liter om dagen lyder den sundhedsmæssige anbefaling, og det kan være en svær mængde at nå op på, hvis man kun henter sit vand glasvis i et 25 cl Duralex. Derfor kan du med fordel investere i en drikkedunk, så du også sparer dig selv tiden mellem vandhanen og computeren. Work smart, drik vand.
Vi kender alle følelsen og lugten af et indelukket rum, og bare tanken om det kan være årsag til hovedpine. Har du ikke mulighed for at sidde ved et vindue, eller tillader naturen det ikke, kan det være nødvendigt at kigge mod teknologiens verden for en løsning: Dyson har lavet en luftrenser, der efter sigende skulle opfange 99,9 procent af luftens urenheder og sørge for, at du altid har frisk luft omkring dig.
Dyson ’Pure Cool Me’ til 2.590 kr. hos Elgiganten.
5. På fire ben
Du kan godt sætte strygebrættet tilbage i skabet. Din succes på hjemmekontoret afhænger nemlig af at have det rette set-up, og her er et godt skrivebord grundstenen, du skal bygge det hele op omkring. Og det kan godt betale sig at investere i noget ordentligt, fx det klassiske ’Home Desk’ fra Vitra, der er lavet i valnød og med små rum, så du kan holde styr på rodet.
Vitra ’Home Desk’ af George Nelson til 28.500 kr. hos Paustian.
6. Rodeskuffe
Skrivebordet kan hurtigt komme til at ligne Jerusalems ødelæggelse, hvis der ikke holdes styr på tingene. Et simpelt skuffesæt til dine papirer kan være med til at sætte tingene i system og gøre det hele mere overskueligt. Skagerak er et af dansk designs ikoner med havebordssættet ’Skagen Set’ som den største klassiker. Men deres ’Dania Letter Tray’ i eg er nu heller ikke værst.
Annonse
Skagerak ’Dania Letter Tray’ til 1.095 kr. hos Skagerak.
7. Bønnemaskine
Kapselbaserede maskiner er praktiske, men hvor er charmen i at trykke på en knap for at brygge en kop kaffe, der er under middel? Køb i stedet en espressomaskine, og lad kaffenørderi være din nye favorit-overspringshandling. Italienske Sage er et godt sted at starte, hvis du ikke er en velbevandret barista, og så gør det ikke noget, at den også pynter i hjemmet.
I en verden, hvor alt efterhånden er digitaliseret, kan det være rart med en analog notesbog til at holde styr på dine ideer, tanker og noter. Skal du opgradere din kinabog, har det italienske luksusmodehus Gucci lavet en, der vil få de fleste til at dreje nakken af led, når de ser dig sidde og nedskrive dine genialiteter på den lokale fortovs-café. Den er lavet i naturlige materialer og har 120 linerede sider, så der er rigelig med plads at skrible på.
Gucci ’Geometric G print notebook’ til 1.375 kr. hos Gucci.
9. Penneven
Jagten på den perfekte kuglepen kan synes uendelig lang, og sandsynligheden for at finde den er … lav. Ikke desto mindre påtog The New York Times sig opgaven at finde den bedste pen til prisen, og her faldt valget på Uni-balls ’Jetstream’, hvis blæk flyder glat og jævnt udover papiret, ligesom det tørrer hurtigt. Modsat en fyldepen fra Mont Blanc gør det heller ikke det store, hvis du skulle miste den. Værsgo, den perfekte kuglepen.
Det er langt fra ideelt at bruge hele dagen på at stirre ind i skærmen på en bærbar computer. At gøre det med din hage fastgjort til brystet er direkte skadeligt. Gør dig selv en tjeneste ved at investere i et bærbarstativ, der kan løfte din computer op i en passende højde. Kobl com-puteren til dit foretrukne tastatur og mus og skån din ryg og nakke for smerter.
Ledninger hører en svunden tid til. Med en trådløs oplader kan du altid lægge telefonen fra dig og sørge for, at du er klar til at tage opkaldet fra den vigtige kunde. Desuden sparer du ryggen for at skulle ned på gulvet for at hente det støvede opladerkabel, din kontorstol har rullet over et utal af gange. Native Unions ’Drop’ kommer i italiensk læder og klæder de fleste skriveborde.
Dårlig belysning kan gøre din hovedpine værre, hvilket synes helt unødvendigt, når du allerede sidder foran en computerskærm halvdelen af dagen. Derfor handler det om at optimere hjemmekontorets lysforhold, og her er blødt lys svaret på dine problemer: Det er lyst nok til at udføre jobbet, men ikke stærkt nok til at blænde i øjnene, når du føler dig døsig. Den organiske ’Rituals 3’ fra Foscarini er skabt i håndpustet glas med en krøllet overflade, der giver et varmt og optimalt lys til arbejde.
På Eurowoman og Euroman ligger det i vores natur at være internationalt orienterede. Vores læsere navigerer hjemmevant i de fleste europæiske storbyer, og vi skal stå tidligt op, hvis vi skal anbefale restauranter, udstillinger eller butikker, de ikke i forvejen kender til eller har besøgt. Det er på rejser, langt ude i naturen eller sent om aftenen på en lokal taverna, at meget af det moderne liv leves. Det er her, vi og vores læsere oplever, suger til os og skaber minder, vi gemmer til eftertiden.
Men det er derhjemme, at fundamentet for vores tilværelse er. Og det er her, vi bliver hele mennesker. Vi har brug for tryghed, fire vægge og et tag over hovedet. Vi kan efterleve vores udlængsel og få nok så mange indtryk ude i verden, men det er på hjemmeadressen, at oplevelserne bliver fordøjet og gjort til en del af os selv.
Det seneste halvandet år har hjemmet fået en ny betydning. For nogle er det gået fra at være et frirum til et fængsel, fordi friheden til at bevæge sig rundt i verden er blevet stækket. For andre har det været det eneste sted, hvor spillereglerne for at være borger ikke er blevet omskrevet af en virus, og hvor man stadig kan være sit rigtige jeg.
Men mest af alt står det klart, at hjemmet stadig er der, hjertet er nødt til at være. Og den energi og de midler, vi ikke har brugt på rejser eller oplevelser, er blevet brugt derhjemme. Hvad udad er blevet tabt i manglende inspiration fra fjerne egne, er indad blevet vundet ved forbedring af boligen. Den skal være et rart sted at være. Møbelfirmaerne har kronede dage. Vi køber kunst til væggene, går i køkkenet og får øjnene op for den væsentlige forskel mellem at bo i et hus og at skabe et hjem.
Det hylder vi i et stort tema og fejrer alt det, der gør livet derhjemme ekstra godt. Farver på væggene, nyt udstyr til køkkenet, musikken til middagsselskaberne, nye titler til bogreolen, hotel-fornemmelser på badeværelset og selvfølgelig skik og orden på alt det, du ikke rigtig bruger og derfor bør skille dig af med.
Verden åbner igen, men den kolde og blæsende årstid trækker os indendøre. Grib muligheden for at bruge den mørke tid rigtigt: Indtag dit hjem, inviter dine venner og skab plads til at skabe de rammer, hvor minderne kan slå rod.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.