Anders Lendager vil revolutionere byggebranchen: "Vi accepterer ikke, at ting har en endestation"

"DET DER GAMLE LORT river du bare ned.”

Sådan sagde den unge, kvindelige ejendomsmægler henkastet, da Anders Lendager for tre år siden var på boligjagt og første gang stod på den perfekt beliggende grund nord for København og kiggede ud over vandet og skoven. Det var fristende. Han hadede virkelig huset, der dels ikke var særligt kønt og samtidig repræsenterede alt det, den nu 43-årige arkitekt har kæmpet imod hele sit arbejdsliv: et hus bygget uden den mindste tanke for klimaet. Men endnu værre end at skulle bo i et typehus i gasbeton fra 1985 var tanken om, at de materialer, som det var bygget af, skulle ende som skrald.

Anders Lendager endte med at købe huset på grund af beliggenheden, men også på grund af udfordringen: Hvordan kunne han upcycle – et engelsk udtryk for kreativ omdannelse og genbrug af materialer – det typehus, han foragter så inderligt, og gøre det til et hjem, som har værdi for ham og hans familie?

I dag er huset isoleret med tang og gulvene beklædt med overskudstræ. I det tilhørende skur har Anders Lendager bygget et kombineret atelier, anneks og sauna med et gulv af gamle betonrester, og senest er han gået i gang med at lave en tilbygning af skibscontainere, der ellers ville være endt som skrot.

”Jeg hader at smide noget ud. Mit hjem er blevet et lille laboratorie. Det har været en drivkraft, at jeg hver dag kommer hjem og får ondt i mit arkitekthjerte, når jeg kigger på det,” siger Anders Lendager, hvis virke som arkitekt hviler på ét grundlæggende princip: alt med materiel værdi, der kan bruges, skal bruges.

PÅ LENDAGER GROUPS kontor på Sundkaj i Nordhavn, hvor Anders Lendager sidder og fortæller om sit eget personlige boligeksperiment, flyder det med affald. Ikke fordi skraldespanden er væltet, eller fordi de cirka 60 ansatte sviner mere end gennemsnittet, men fordi det i sidste ende er dét, Anders Lendager bygger med. Spredt ud over det åbne kontorlandskab ligger derfor restprøver af tegl, plast, træ, cement og sågar afskåret kulfiber fra en vindmøllevinge. Sidstnævnte skal blive til solskærme på ’TR3’ – Danmarks højeste træbyggeri på 70 meter – som Lendager Group skal opføre i Sydhavnen i Aarhus, forklarer Anders Lendager og peger på en computerskærm, hvor en ansat sidder og leger med en 3D-model af kontorbyggeriet, der afventer godkendelse af lokalplanen, før det kan gå i gang.

Hvis man skal arbejde for Lendager Group, skal man nok være lidt af en klimatosse, som Anders Lendager selv formulerer det. Hensyn til klima og miljø gennemsyrer alt, hvad arkitektfirmaet foretager sig, og ambitionen er intet mindre end at ændre hele byggebranchen indefra. En af de største udfordringer for byggeriet i dag er ifølge Anders Lendager den enorme mængde CO2, som fremstilling af nye byggematerialer er ansvarlig for udledningen af. Derfor består Lendager Group ikke kun af en tegnestue, men også af materialevirksomheden Lendager Up, som laver byggematerialer af dét, andre betragter som skrald.

”Vi accepterer ikke, at ting har en endestation. Alt kan genanvendes. Ofte betaler bygherrer for at komme af med deres overskudsmaterialer, men hvorfor ikke tjene penge på dem i stedet?” siger Anders Lendager.

Hver uge bliver Lendager Group ringet op af nedrivningsfirmaer, der vil sælge gammelt byggemateriale, som skulle brændes eller bortskaffes på anden vis. Selv om Anders Lendager ville ønske, at han kunne sige ja hver gang, kan tegnestuen hverken tegne eller sælge nok byggeprojekter til, at den kan opkøbe det hele. I forvejen har Lendager Group en hel lagerbygning et par hundrede meter nede ad kajen, hvor fyldte industrireoler bugner med restmaterialer fra byggeri og nedrivning.

”Hvor andre smider de gammeldags vinduer ud, bruger vi i stedet glasruderne i nye design, der er lige så energieffektivt som en helt ny trelagsrude, uden at det bliver dyrere, og samtidig sparer vi omkring 90 procent CO2. Og vi kan gøre det samme med træ, metal, plastik og beton. Det hele handler om at tænke cirkulært og om at bruge eksisterende materiale på en ny og innovativ måde,” siger Anders Lendager.

SOM BARN FIK Anders Lendager sjældent nye ting. Da hans trommesæt gik i stykker, lavede han det om til en stol. Cykler måtte han selv reparere. Han gik i genbrugstøj og designede et sofasæt af sæderne fra en gammel Jaguar. Det er hans forældre, der har lært ham at spare på ressourcerne, siger han, måske fordi de selv voksede op med rationeringsmærker under anden verdenskrig. Hans far var bankmand og ejendomsmægler og opkøbte ejendomme, som han satte i stand og solgte videre, og hans mor havde et kolonihavehus på Amager, som hun havde arvet fra sin far. Anders Lendagers morfar var slotsmaler og brugte gamle vinduer fra Amalienborg og affaldstræ til at bygge det lille hus, der i familien blev kaldt ’Slottet’.

”Vores tv var 25 år gammelt, og hvis det gik i stykker, blev det ikke udskiftet, men fikset. Det sidder stadig i mig,” siger Anders Lendager. I dag går han ikke efter det design, som er flottest alene ud fra en traditionel æstetisk målestok, men det design, der er mest bæredygtigt.

Da han blev færdig som arkitekt i 2005, var der ikke mange, der tænkte bæredygtighed i byggebranchen. Paradigmeskiftet skete ifølge Anders Lendager først for alvor, da arkitekter og tegnestuer kunne bevise over for entreprenører og bygherrer, at det ikke blev dyrere at bygge med klimaet for øje.

”Da jeg startede som arkitekt, implementerede jeg en masse bæredygtige løsninger i mine projekter, men de blev taget ud hver gang, fordi jeg ikke kunne argumentere for, at det ikke ville koste ekstra. Et af problemerne var blandt andet, at det var alt for dyrt at skaffe bæredygtige byggematerialer,” siger han. Det problem gav ham senere idéen til Lendager Up.

Anders Lendager har med egne ord viet de sidste 10 år af sit arbejdsliv til at vise, at det kan lade sig gøre at bygge bæredygtigt, og at det kan gøres, uden at byggeriet bliver dyrere. I et af Lendager Groups seneste byggeprojekter, ’Upcycle Studios’ på Amager, som består af 20 rækkehuse bygget af genbrugsmaterialer, er der sparet 45 procent CO2, eller 65 ton CO2 i forhold til et almindeligt byggeri.

Desuden har de genanvendte byggematerialer sparet naturen for over 900 ton affald. Ifølge Lendager Group har ’Upcycle Studios’ ikke kostet mere, end et sammenligneligt konventionelt byggeprojekt ville have gjort.

Anders Lendager tager mere risiko på sig end den gennemsnitlige arkitekt og har blandt andet investeret seks millioner kroner af egen lomme i innovation – en opgave der ikke traditionelt ligger hos arkitekten – fortæller han. Han fremhæver ’Ressourcerækkerne’ som eksempel, hvor Lendager Group selv leverede genbrugsmursten, vinduer, mursten, træfacader, vægge og gulve af genbrugsmaterialer til 92 upcyclede lejemål i Ørestaden i København. Men det har været investeringen værd, mener han, i forsøget på at skubbe på den bæredygtighedsagenda, som Anders Lendager for alvor har set tage fart i løbet af de sidste tre-fire år.

”I dag kan jeg – og alle de andre, som har talt for bæredygtigt byggeri – se, at den finansielle sektor er ved at opdage, at bæredygtigt byggeri er en god forretning, endda ofte en bedre forretning end konventionelt byggeri,” siger Anders Lendager, hvis tegnestue arbejder sammen med ejendomsudviklere, pensionskasser og kapitalfonde.

”Bæredygtigt byggeri skaber værdi, fordi det løser nogle af de problemer, det moderne byggemiljø står overfor. Byggebranchen er i runde tal ansvarlig for 40 procent af både den globale CO2-udledning, materialeforbrug og affaldsmængde. Samtidig er det den eneste branche, som ikke har formået at sænke sit CO2-aftryk siden Paris-aftalen. Det er en uholdbar situation, og hvis ikke byggeriet formår at vende udviklingen indefra, vil lovgiverne gøre det. Samtidig har det vist sig, at der er stor efterspørgsel efter klimavenlige boliger,” siger Anders Lendager.

ANDERS LENDAGER lider af hjerteproblemer og følger blandt andet en streng diæt, der hjælper hans helbred. Under corona-nedlukningen i foråret betød hans sygdom, at han måtte være mere isoleret end de fleste, og mens han sad derhjemme i typehuset og arbejdede, gjorde han sig tanker om, hvordan boliger påvirker menneskers sundhed og livskvalitet. Han fortæller, at der i dag kun findes tre byggematerialer, som har en egentlig varedeklaration, og det er et stort problem for en arkitekt, der gerne vil designe bygninger, som ikke kun er bæredygtige, når det kommer til klimaet, men også for beboernes helbred.

”I dag kan du groft sagt bygge med hvad som helst, og det betyder, at vores hjem er fyldt med kemikalier. Går du ind i et nybygget hus i dag, lugter der som i en ny bil. Det er der nogen, der godt kan lide, men det skyldes udelukkende, at det er bygget af ting, som potentielt er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller har andre negative effekter,” forklarer Anders Lendager.

I ’Upcycle Studios’ på Amager er der derfor hverken maling, spartelmasse eller filt på væggene. Og når man træder ind ad døren, lugter der ikke af ny bil, men af træ.

”Forskning har vist, at vi ved at fjerne kemikalier i byggeri kan skabe boliger, som gør, at du lever to til fem år længere,” siger Anders Lendager.

Men at skabe en sund bolig handler ikke kun om byggematerialer, men også om hvordan vi designer vores hjem. Når Anders Lendager skal tegne et hus eller en lejlighed, forsøger han derfor at funktionsopdele rummene: Eksempelvis skal garderobeskabet ikke være i soveværelset, da tøj er fuld af skadelige partikler, vi samler op i løbet af dagen, børn skal ikke sove og lege i det samme rum, da plastiklegetøj afgiver kemiske gasser, og fugt fra madlavning og brusebade må ikke kunne sprede sig i boligen og skabe svamp og dårligt indeklima, forklarer han.

Men betyder det ikke større og dyrere boliger? Og hvad gør dem, der ikke har råd?

”Det troede vi også, da vi begyndte at udvikle sundere boliger. Men på de sunde boligprojekter, vi er i gang med, har vi lavet det benspænd, at boligerne ikke må blive større eller dyrere. Man skal også kunne leve sundt i en to- eller treværelses lejlighed. Her handler det i stedet om at lave bedre ventilation, om at gentænke sove- og børneværelset eller noget så simpelt som at lave separate, lukkede køkkener – som man gjorde i gamle dage – i stedet for store køkkenalrum.”

Du kalder dig selv en klimatosse, og du går nok længere end de fleste for at gøre dit hus sundere og mere klimavenligt. Men tror du, at den gennemsnitlige dansker tænker over, om deres bolig er bæredygtig?

”Da vi lavede ’Ressourcerækkerne’, var jeg lidt bange for, at vi udviklede en masse bæredygtige boliger, som ingen ville have – det ville jo ikke være særligt bæredygtigt at have 100 tomme lejligheder stående. Men de har været nogle af de hurtigst udlejede boliger i København i mange år, og det fortæller mig, at folk er klar til at modtage bæredygtig arkitektur. Jeg tror grundlæggende, at de fleste vil tage bæredygtige valg, hvis bare de får muligheden, så længe det valg ikke er væsentligt dyrere eller mere besværligt. Og en bæredygtig bolig behøver ikke at være nogen af delene.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Business, Klima og Bolig