Hvad er din holdning til de klassiske ønskelister?
”Mit korte svar er, at jeg godt kan se problematikken ved de klassiske ønskelister. Man risikerer fx at få dobbeltgaver. Hvilket er det, vi har gjort op med i Ønskeskyen. Én af fordelene ved Ønskeskyen er netop, at man undgår dobbeltgaver, når der skal gives.”
Havde du en personlig oplevelse med dobbeltgaver, der gjorde, at du tænkte: Det her må man simpelthen kunne gøre anderledes.
”Ja, det har jeg faktisk. Jeg fik seks Royal Copenhagen-tekander til mit bryllup for nogle år tilbage.”
Og der tænkte du: Det her er for åndssvagt?
”Det var da i hvert fald træls at skulle bytte dem i fem forskellige butikker. Det tager både en masse tid, og så er der også al den emballage, der bruges. Hele det grønne aspekt tænker vi meget på hos Ønskeskyen, og det ved jeg, at brandsene også gør, fordi de bruger så mange ressourcer på at modtage returpakker og pakke om etc.”
Så lad mig være djævlens advokat: Hvorfor skal vi voksne mennesker overhovedet ønske os ting?
”Det er efter min mening hyggeligt at give og modtage gaver, og jeg bliver rigtig glad, når jeg modtager en gave, hvor jeg ved, at gavegiveren har brugt tid og kræfter på at finde den rette gave til mig. Grunden til, at vi skal lave ønskelister og ønske os ting, er også for at afhjælpe tankemyldret hos gavegiver.”
Hvorfor ønsker du dig ting?
”Det er et svært spørgsmål, som selvfølgelig er en individuel sag. Jeg ønsker mig primært ting, som jeg aldrig selv får købt. Det er hyggeligt både at give og modtage små som store gaver ved festlige lejligheder, begivenheder eller bare fordi.”