Hvis der er noget, Claus Meyer ikke gider om morgenen, er det at spise blendede grøntsager

DER ER RIGTIG mange aftener, hvor jeg bare falder i søvn. Altså: simpelthen dejser om. Jeg har virkelig en tilbøjelighed til – især hvis jeg lægger mig for langt ned i stolen eller i skødet på min hustru – at falde i søvn. Hvis jeg bare kunne sige, at det handlede om, at jeg havde et ekstremt søvnunderskud som følge af arbejdspres, men jeg synes sgu, at jeg også får min nattesøvn. Måske er det årtiers ophobet søvnbehov, der materialiserer sig. Jeg sover i det hele taget virkelig godt om natten.

I HVERDAGEN VÅGNER jeg typisk kvart i syv. Det er meget sjældent, at jeg sover meget længe. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet længere end til klokken ni. Medmindre jeg er kommet sent hjem fra en fest aftenen forinden.

SOM DET FØRSTE, når jeg er vågnet, går jeg ned og kigger til min dej. Jeg bager hver dag i lange perioder af året. Så går jeg ned og ser, hvordan dejen har det. Lige tjekke ind hos den. Jeg har en relativt stor køkkenhave, så der går jeg også ud med en kop kaffe i hånden og ser, om nogle af planterne har vokset siden i går, eller om sneglene har angrebet mine sårbare planter. Der er ret mange snegle i år.

JEG KAN SAGTENS finde på at gå nøgen rundt i haven. Simpelthen bare glide ud af sengen og gå nøgen rundt i haven. Jeg sover også nøgen. Så tager jeg nok først tøj på, når jeg har fået lavet en kop kaffe. Andre gange tager jeg kaffen med rundt i haven.

SÅ DYRKER JEG også tit motion, jo. Jeg træner seks-syv gange om ugen. Det er ikke sådan noget med, at jeg løber 40 kilometer. Men bare lige fem-seks kilometer eller lidt intervaltræning, eller en times tennis. Fire ud af syv dage er det en del af min morgenrutine. Så får man den der varme i kroppen og en følelse af overskud. Den har man med sig hele dagen, frem for kun at have den i fem timer, hvis man gør det efter arbejdet. Jeg kan mærke det både i sind og krop, hvis jeg har haft det sjovt og fået svedt igennem på tennisbanen inden. Man er sulten og tørstig og tager for sig af mødebordet på arbejdet. Jeg elsker bevidstheden om, at når man kommer hjem, så kan man godt tage det første glas hvidvin, uden man skal ud at løbe først.

TIL MORGENMAD er jeg meget simpel. Jeg holder virkelig, virkelig, virkelig meget af brød. Jeg holder meget af friskt brød, men jeg holder også meget af ristet brød. Typisk spiser jeg ristet brød, næsten aldrig med smør, men med ost og marmelade. Jeg kan også godt lide yoghurt med granola. Jeg har altid en hjemmelavet kompot stående. Lige nu har jeg en stikkelsbær og en rabarberkompot kørende. Den kan jeg bruge til at søde min yoghurt. Det er bare en sjovere måde at få sukker på.

I WEEKENDEN BLIVER jeg altid bedt om at lave en omelet eller noget andet med æg. Vi har også høns i haven, så om morgenen tjekker jeg også at de er i live, eller om ræven har lavet noget, den ikke burde.

NOGLE SIGER, at man burde spise en masse blendede frugter og grøntsager. Men jeg har altså ingen dårlig samvittighed over at spise ristet brød med ost og marmelade. Det er jeg fuldstændig i harmoni med. I det hele taget har jeg ingen dårlig samvittighed forbundet med min morgenrutine. Jeg ryger ikke, jeg tager ikke narko, der er ingen morgenheroin. Jeg ser ingen morgenporno. Jeg er måske en lille smule ukritisk med mængden af kaffe, jeg drikker. Jeg ender nok med at drikke en seks-otte kopper på en dag.

JEG PRØVER ALTID at få hørt Radioavisen på P1. Det er meget dejligt, synes jeg. Der er også tit, hvor jeg hører Zetlands ting. Der er jeg abonnent. Jeg tjekker også altid Politikens hjemmeside. Avisen ligger faktisk ude i postkassen, men for tiden får jeg ikke hentet den, og det er egentlig lidt åndssvagt. Og The New York Times, for fanden! Jeg abonnerer også på The New York Times.

JEG ER BEGYNDT at tage 20 sekunder under den iskolde bruser. Det er sådan, jeg slutter mit bad.

JEG GÅR IKKE særlig meget op i min påklædning og er sjældent på forkant med strygning af skjorter. Jeg oplever heldigvis, at jeg ikke har behøvet at være særligt velklædt i sådan en Euroman-standard for at lykkes i livet. Jeg vil næsten sige, at hvis jeg begyndte at ligne en, der kunne komme på forsiden af Euroman på grund af sin påklædning, så ville folk blive bange for mig. Man ville tro, jeg var ude på et eller andet. Mine børn siger nogle gange, at jeg ligner en vagabond. Men jeg tror, det er afvæbnende. Det kan få folk til at sænke skuldrene. Og jeg kan sagtens gå med det samme tøj et par dage i træk. Jeg går jo i bad hver dag, så det er ikke sådan, at jeg går rundt og lugter af sved.

MIN MORGENANBEFALING til alle er, at du skal finde et menneske, du kan kigge på og sige: Du ser dejlig ud, og jeg elsker dig. Kast noget anerkendelse og omsorg i hovedet på nogle mennesker i starten af dagen. Det kan også bare være komplimenter. Det får jeg typisk selv en bedre dag af. At give andre en åndelig highfive.