Hvis der er en ting, man på nærværende redaktion ærgrer sig over, er det, når andre medier spotter en trend eller tendens før os.
Hverdagscykelhjelmen har længe været betragtet som forfængelighedens værste fjende, det må være en eviggyldig sandhed. Men for nylig bragte Politiken en artikel om dens genopstandelse, som en del af modebilledet, og man kan ikke længere komme uden om det: Cykelhjelmen er ved at blive smart.
Tendensen taler selvfølgelig ind i den i forvejen enorme bølge af praktiske beklædningsgenstande som klatresko, karabinhager og vandrebukser, der hærger bybilledet. Her kunne man måske fristes til at tro, at cykelhjelmen bliver sidste-bossen, men man kan nu nok godt vide sig forholdsvis sikker på, at der kommer noget endnu mere uforudset og tager over inden længe.
Annonse
Uanset hvad må man jo bare konstatere, at det her faktisk er en trend, som for at sige det mildt er vældigt fornuftig. Ifølge Rådet for Sikker Trafik døde 51 mennesker i perioden 2019-2023 som følge af deres hovedskader i en cykelulykke.
Så der er jo simpelthen ikke længere nogen argumenter for ikke at benytte sig af dem. Heller ikke selvom du får grimt hår.
Derfor har vi fundet de mindst grimme, der kan optrevles på markedet, så du ikke selv behøver at lede internettet igennem. Og så ses vi bare – med god samvittighed – på cykelstien.
Jeg kan godt lide, at alt er up in the open. De sjoveste mennesker er dem, der kan finde ud af at læse en simpel situation. Og det er der bekymrende mange, der ikke kan.