Det var en lørdag aften: Med CULT-pigerne i nattelivet
Kønne piger, der skal sælge et produkt, er måske det ældste markedsføringsgreb i historien. Og Cult-pigerne holder stadig traditionen i hævd med netstrømper, pallietshorts og ’ 3 for en hund’.
Emma og Cecilie retter på fiskenetsstrømperne og de røde pallietshorts. De maler læber og negle, klipser ekstensions i håret og sætter den røde kasket på plads. Det er lørdag aften, og de står omme i et form for lager på Tørst Bar i Indre København og gør sig klar til nattens arbejdsvagt.
Ved siden af dem står manageren på Tørst med en spand fuld af CULT SHAKERE og en dankortterminal og venter utålmodigt. Så snart de er færdige, vender de sig imod ham og står ret, som to soldater i stilethæle. Han briefer dem kort, men de to piger ved godt, hvad der skal ske, allerede inden han begynder: De skal have solgt nogle CULT.
”I dag er der god-pris på dem; tre styks for 100,” siger han.
Annonse
”Klokken er kun lige lidt over elleve, så her er lidt stille lige nu, men det vender nok snart, så allerede om en time skulle der gerne være rimeligt godt gang i den. Og hvis der er noget, I bliver i tvivl om, så bare spørg mig.”
Kan pigerne ikke finde manageren, kan de selvfølgelig også bare læse den mail, de har fået fra CULTs hovedkontor, lidt udenfor Aarhus, hvor der står omtrent det samme.
”Men”, minder manageren dem om, ”husk nu først og fremmest at skabe god stemning.”
Hvilket altså vil sige at agere lyslevende reklame for alkoholiske energidrikke. Hvilket måske ikke er noget, man skulle tro kunne foregå her i 2017. Men de står her endnu CULT-pigerne på Tørst Bar på Vestergade i København.
Metoden med at stille lækre piger ved siden af et produkt for at få det til at sælge er omtrent så gammel som 2-for-1-tilbudet - og også udskældt. Blandt andet fik CULT direkte kritik fra daværende ligestillingsminister Manu Sareen helt tilbage i 2012, uden det dog ændrede på noget som helst, og CULT-pigerne er stadig fast gæst i nattelivet.
Og lige nu, på lageret på Tørst, er der langt til både Sareen og Politikens debatsider og første-, anden-, tredje-, og fjerdebølgefeminisme. Så derfor er der ingen, der tager særligt anstød af Emma og Cecilie, da de med spand og dankortterminal kommer ud af lageret i CULT-pige-uniform og imødekommende, røde smil. Der er næsten ingen, der kigger.
Alle gæsterne sidder bænket med øl, der stadig er skum på toppen af, og snakker. Stedet er i to etager med den primære vægpynt fra påmindelser om, hvilke versioner af ’Små’-shots, baren sælger og til hvilken pris. Musikken spiller ikke så højt, som den kommer til senere, og dansegulvet er tomt, hvis man ser bort fra de, der går i baren for at hente øl. Ingen er på Shakers endnu.
Faktisk striker Emma og Cecilie ud ved de første fem borde, de henvender sig til. Ingen gider tale med dem, ingen vil lade dem sætte sig ned. Det havde været noget nemmere på en fredag, hvor gæsternes frustrationer over deres lortejobs skal ud så heftigt som muligt, så hurtigt som muligt, men på en lørdag er stemningen ikke til partypiger fra starten af. Natten er for ung til billige tricks. Pigerne må trække sig for nu.
I stedet stiller de spanden ud på lageret, og beder om lov til at spille bordfodbold med nogle hærdebrede fyre, der er i fredagsstemning på en lørdag. Når der bliver scoret, løfter drengene dem op og krammer al luft ud af dem. Her er den gode stemning.
Cecilie og Emma er 21 år i gennemsnit og ca. 1,70 med hæle. Det sort/røde sæt er bare en af syv uniformer, pigerne får udleveret. En for hvert produkt, CULT sælger. Deres favorit er den hvide MOKAï kjole. Det er den, de har på, når de er ude at pushe selskabets grand cru, MOKAï.
Fx til Kopenhagen Furs Fashion Week-fest på Børsen med en busfuld kinesiske pelsjægere.
Annonse
I den er der ikke så meget til husarerne, hvad angår lår, til gengæld er den nedringet. To uniformer, to drikkevarer, to kundegrupper. Sådan er folk så forskellige.
Egentligt er CULT-pigerne langt fra dem, der er mest udfordrende klædt på Tørst. Rundt om i baren sidder piger i endnu mindre tøj. Derfor er det langt fra alle drengene på Tørst, der overhovedet ser, at CULT-pigerne er der.
Pigerne spiller fortsat bordfodbold med drengene nedenunder. Engang imellem render en af drengene op i baren og køber en CULT SHAKER, som han stolt viser til Emma og Cecilie, som en hund, der har nedlagt en mus og tager sig et stort kram som betaling.
Emma og Cecilie bryder sig egentligt ikke om at gå i byen og gør det kun, når de er på CULT-job. Til dagligt arbejder Cecilie i som salgsassistent i Matas, og Emma vil gerne være ejendomsmægler. Fritidsjobbet er kun for de 125 i timen og for sjov. Fordi de godt kan lide opmærksomheden, og for at komme ud og fyre den af professionelt.
Ind ad døren og op ad trappen går et selskab på fem: Forrest går en ung fyr, der gerne vil se hårdere ud, end hans lyse hår tillader ham. Han har armene om to asiatiske piger med mere plastik i ansigtet og brysterne end i deres håndtasker.
Lige bagved dem går en yngre, meget feminin fyr, også asiat, og bagerst smådanser en halvgammel asiatisk dame i joggingsæt, der engang imellem kommanderer et eller andet, der får en af asiaterne til at røre på sig.
Den unge, lyshårede fyr får ordnet en flaske vodka og tilbehør, som selskabet tager med over til en bås. Han taler kun med den ene af plastikpigerne, mens den anden begynder at kigge sig rundt om i baren. Den helt unge fyr stirrer bare ned i bordet og drikker vodka-danskvand. Den gamle i joggingsættet danser for bordenden som en sprællemand og drikker ren vodka.
Cecilie og Emma har fået løsrevet sig fra bordfodboldbordet. Der er gået en tre kvarters tid, siden vagtstart, hvilket vil sige, de indtil videre har tjent 100 kr. hver på at stå og spille bordfodbold. Nu har de båret spand og dankortterminal op ad trappen til Tørsts førstesal med de armstærke fyre lige i røven.
Drengene skiftes til at stjæle en af pigernes hatte, som for lige at minde dem om, at de er der.
At skabe god stemning handler i høj grad om at kunne udse sig, hvem der ikke har selvtilliden til at opsøge piger af Cecilie og Emmas kaliber. En hyggesnak og en skål med dem kan ændre hele aftenen for en introvert gruppe drenge.
Det kunne f.eks. være Connor og hans to venner. De er ingeniørstuderende fra Colorado, der er på udveksling i Barcelona, men er taget til København over weekenden. De kender af gode grunde hverken CULT eller CULT-piger, men ser med store øjne på dem.
Som ham der sidder yderst, får Connor til opgave at sende et forsigtigt, midtamerikansk smil til pigerne. De kommer over med spanden og dankortterminalen. Baren spiller den dér ’One day baby we’ll be old, think of all the stories that we could have told’.
Pigerne hilser sødt på hver af dem og begynder at snakke om SHAKERE. Drengene er både overrumplede og forvirrede, så selvom selv de godt kan se, hvad det drejer sig om, kan de ikke andet end at hoppe i med begge ben. Pigerne er simpelthen for cute.
Der går cirka syv minutter, så er mødet overstået, og drengene sidder tilbage med en CULT SHAKER hver.
Den halvgamle asiat i joggingtøjet sender et blik til CULT-pigerne, der ikke efterlader dem nogen tvivl om, at de skal skride. Så siger hun et eller andet til den ene af de unge asiat-piger, hende der ikke har gang i den lyshårede big spender. Hun drejer overkroppen som en barbiedukke og tager Connors ven på låret.
”Welcome to Copenhagen, boys.”
Hvis der nogensinde er nogen, der har været på coke, så er det ham her, der pludseligt springer frem af det blå. Han er en spinkel fyr midt i tyverne med et indsunket babyface, slikhår og skaldede sider.
Han danser op ad nogle forskellige piger, der alle pure afviser ham ved at gemme sig omme bag deres venner, inden han får øje på CULT-pigerne, der i mellemtiden har erobret deres hatte tilbage. Så danser han lidt op ad Emma, uden at hun lægger mærke til det, indtil selv han kan se, hvor åndssvagt det er og går ud på toilettet.
Tiden på Tørst er forbi, og pigerne går om bagi for at trække jeans ud over de halvbare ben, inden de skal videre til den næste bar. På vej ud bliver pigerne fulgt af en af bordfodbold-drengene fra før. Han vil gerne med. Hvad skal de bagefter? Kan de få ham ind på Stereo Bar? Har Cecilie accepteret hans anmodning på Snapchat?
”Jaja,” siger de og skynder sig videre.
Cecilie har oprettet en falsk Snapchat-profil til fyre som ham, som hun aldrig tjekker. Hverken Emma eller Cecilie kunne drømme om at møde en fyr i byen.
”Der er for meget kødmarked over det. Alt for meget flirt. Sådan har de andre CULT-piger det også.”
Desuden har Emma og Cecilie hver en kæreste derhjemme. Men de andre piger i byen er lige så slemme. Nogle gange kalder de CULT-pigerne ludere, andre gange bliver de bogstaveligt talt spyttet på. Derfor gør de nogle gange en dyd ud af at tale med netop andre piger i byen for at vise, at de altså ikke er kommet for at strippe eller tage deres mænd fra dem.
På Stereobar er baglokalets gulv så klistret, at pigerne må støtte sig op ad hinanden, når de skifter sko, for ikke at træde på det. Til forskel fra det første stop er gæsterne på Stereo lige en årgang eller to ældre her, og der er noget kortere mellem nakke-tatoveringerne og de dér metalhalskæder, der følger med en betinget dom. DJ’en spiller sange om kærlighed, mens 30-årige piger ryster røven og ser sure ud.
Folk er fuldere her kvart over et, hvilket kan være skadeligt for salget. Stemningen skal heller ikke være for god, for så er der ingen, der lægger mærke til, at pigerne er her, som f.eks. de to, der stort set er inde i hinanden, på dansegulvet.
Her er så mange mennesker, at pigerne praktisk talt ikke kan komme ud af baglokalet, men manageren stikker dem spand og terminal, og de får trykket sig ind i kødklumpen.
Emma og Cecilie har bedt om, at deres navne ikke kommer med i artiklen, ligesom der er et par fotos, de har frabedt sig omverdenens kendskab til. Det er dels for at holde dick-pic’sne til et minimum og på grund af deres kærester, der ikke altid er lige vilde med, at Emma og Cecilie er CULT-piger.
For faktisk er det ikke pigerne, der har et problem med det de laver. De kan lide deres job. De får penge for at gå i byen, og selvom de er nødt til at danse ædru, synes de selv, det er en god deal. Og de kender gode deals. De er jo sælgere.
Det er alle os andre, der har et problem med det: Deres kærester, de andre piger i byen og Manu Sareen.
Efterhånden som tiden går, bliver der lidt bedre albuerum. Pigerne har netop afsluttet en handel med en fyr hvis næse ligner noget, man skal have våbentilladelse for at kunne gå med. Han krammer Cecilie og Emma med hænderne langt under venne-zonen.
Tiden på Stereo er ved at rende ud, og de går ud bagved for at skifte. På sekundet CULT-pigerne er trukket i civil, får mast sig gennem junglen af røv og rockere, og kommer ud af baren, triller Emmas kærestes bil op på cykelstien foran Stereo Bar. Klokken er 2:35. Og han er kørt hele vejen fra Roskilde for at hente hende hjem igen.
