Alex Vanopslagh starter sin dag med at indtage en helt særlig drik: ”Jeg skammer mig en lille smule over det”

Kl. 06.30-9

De fleste dage ringer alarmen på min telefon mellem klokken 6.30 og 7. I starten af året prøvede jeg at tvinge mig til en døgnrytme, hvor jeg kom op klokken 6 hver dag for at få mere ud af dagen og blive en del af den der 6 AM-club, men det gav jeg simpelthen op på. Jeg skal have mine syv timer for at fungere.

Min telefon ligger ude i gangen – for at undgå skærmtid lige inden, jeg sover – og så er jeg også nødt til at stå op, første gang den ringer. Jeg går ud og drikker en halv liter vand for at få gang i systemet, og hvis jeg ikke har møder før klokken 8, har jeg en ambition om at komme hen og styrketræne to-tre gange om ugen.

Lige for tiden ligger jeg på 75 kilo i bænkpres, seks gentagelser. Når jeg det ikke om morgenen, er der et fitnesslokale på Borgen, hvor jeg også er glad for at tage tre kvarters bordtennis fra morgenstunden med en fra DF’s kontor. Andre gange med vores pressechef, men jeg taber hver evig eneste gang.

Jeg har fundet ud af for længe siden, at hvis jeg skal levere bedst muligt for mit parti og for de vælgere, der har stemt på mig, handler det ikke om at maksimere det antal timer, jeg arbejder. Jeg har brug for pauser – og jeg har brug for at prioritere motion og træning.

Det fik jeg ind under huden, da jeg blev ramt af stress i 2020.

Kl. 9-12

For det meste cykler jeg fra Nordhavn, hvor jeg bor, og møder ind på Christiansborg cirka klokken 9. Men der er altid undtagelser - hvis jeg fx har møder ude af huset. Mange af dem tager jeg på Café Europa, og så er jeg blevet ret glad for tidlige morgenmøder på The Audo i Nordhavn.

Hvis ikke jeg har møder ude i byen, er dagens første møder interne: om udspil, om hvad der strategisk og langsigtet vil være værdifuldt for partiet, den slags.

I vores kaffemaskine på kontoret trækker jeg en chokocino. Jeg skammer mig en lille smule over det, det er min guilty pleasure og i lang tid så jeg ned på dem fra kontoret, der drak den her børnekaffe – kakao blandet med kaffe – men det er simpelthen den bedste start på dagen, har jeg fundet ud af.

Kl. 12-12.30

Jeg spiser, når der er et hul i kalenderen, og det er der stort set aldrig på samme tidspunkt hver dag. I dag var jeg fra klokken 12 til 13.30 i DR Byen for at medvirke i ’Ring til Oppositionen’ på P1, og i morgen har jeg et møde med den norske ambassadør ved frokosttid. Men går det, som jeg foretrækker, spiser jeg frokost alene på mit kontor, uforstyrret og med døren lukket.

En stor del af mit arbejde går ud på at lede møder, deltage i forhandlinger, at være ude og holde oplæg, blive interviewet af journalister. Jeg er altid meget på, så jeg har brug for pauser for at lade op – og prøver derfor at undgå frokostmøder.

Hvis nogen forstyrrer mig under frokosten, tror jeg godt, at de kan se på mit ansigtsudtryk, at de skal komme tilbage senere.

Kl. 12.30-18

Mine eftermiddage varierer utroligt meget. I dag skal vi optage kampagnevideo, klokken 16.30 skal jeg til frisøren, i morgen deltager jeg i en konference, og onsdag eftermiddag flyver jeg til Færøerne med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Ingen dage er ens. Jeg trives i det. Men hvis jeg fx skal ud at arbejde om aftenen, prøver jeg at undgå fuldt program fra morgen til aften.

Nogle politikere er måske stolte af at fylde deres dage helt op, og ofte er det svært at undgå. Men hvis jeg kører 16 timers arbejde hver dag over flere dage, bliver jeg træt, kort for hovedet, mindre skarp og ikke så kreativ.

Ud over træning eller bare lidt fritid prøver jeg at indlægge meditation hver dag. Jeg skal bare bruge 10 minutter, hvor jeg mellem to møder fokuserer på min vejrtrækning.

Hvis jeg fx er en hel dag i Jylland og besøge virksomheder, kan det være i bilen – det er som regel ikke mig selv, der kører. Jeg brugte det også meget i valgkampen, ellers ville jeg blive helt ristet i hovedet.

Kl. 18-23.30

Jeg prøver at sige, at der skal være mindst to dage om ugen, hvor jeg er hjemme og ikke ude i arbejdsøjemed og deltage i et arrangement, holde et oplæg, være på tv eller til et middagsselskab.

Aftensmaden er jeg så privilegeret, at min bedre halvdel står for. (Jeg er ikke så god til det, jeg nyder det ikke, slapper ikke af i det.) Efter maden, og nu kommer jeg til at lyde som verdens kedeligste mand, elsker min kæreste og jeg at se ’Gift ved første blik’, ’Landmand søger kærlighed’ og ’Fede forhold’. Det er jo fremragende tv!

Jeg er – i udgangspunktet – god til at holde fri, når jeg er hjemme, men når min kæreste læser det her, vil hun sige, at det er løgn. Men det er min ambition. Jeg kunne jo godt blive ved med at arbejde, til jeg faldt i søvn hver dag, men så sover jeg dårligere, og jeg har accepteret, at jeg alligevel aldrig kommer i bund med alle rapporter, e-mails og diverse hængepartier.

Når jeg har lagt mig i sengen cirka klokken 22.30, læser jeg en halv times tid, oftest bøger der ikke er strengt arbejdsrelateret. Telefonen lægger jeg i gangen. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ellers ville blive fristet til at ligge og læse artikler. Klokken 23.30 sover jeg.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd