Kl. 09.15-11.00
Mine dage er sjældent ens, men når jeg er i gang med selve skrivefasen i mit virke som romanforfatter, hvilket efter researchfasen tager omkring fem måneder, står jeg op cirka klokken 09.15. Jeg har diabetes 2, så jeg skal huske at tage mine piller, og de skal tages i den rigtige rækkefølge.
Nogle af dem skal tages på fastende mave, så dem starter jeg med, og bagefter går jeg i bad, klæder mig på og drikker en kop kaffe. Klokken 10 kommer min assistent, Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, og så sætter vi os ind i min skrivestue for at gennemgå de mails, der er kommet ind de sidste 24 timer. Det er oftest mange og kan fx være forespørgsler på interviews eller turnéer, mails fra læsere eller fra udlandet.
Mine bøger udkommer på 42 sprog, og det er der meget arbejde forbundet med. Fx skal jeg tage stilling til, hvilket cover der skal være på en bog, der udgives i Italien samt en lang række andre ting. Elisabeth noterer dagens opgaver på sin notesblok, og derefter sætter jeg mig ofte ned og ser lidt aktuelt tv, så min hjerne kan komme i omdrejninger.
Derefter støder min hustru, Hanne Adler-Olsen, til, og så spiser vi morgenmad. Det er ikke et måltid, der betyder ret meget for mig, men det gør det for Hanne. Derfor laver vi ofte noget substantielt, fx spejlæg med bacon. Jeg tømmer postkassen for dagens avis, som jeg hurtigt læser overskrifterne i, og så begynder jeg at skrive.
Kl. 11.00-16.00
Jeg skriver udelukkende på min gamle laptop, der kun kan køre WordPerfect 5.1. Jeg sidder ved et stort skrivebord, hvis højde og hældning gør, at jeg ikke får ondt i nakken, og så skriver jeg løs på mit gamle IBM-tastatur.
Det gør jeg i to-tre timer, og derefter siger min hustru eller Elisabeth, at det er tid til frokost, og der plejer jeg bare at spise en fersken eller en bananmad. Noget enkelt for at holde sukkerniveauet på det rette niveau.
Bagefter tager jeg min kone i hånden, og så går vi en tur rundt i Hørsholm, der er så skøn. Vi har både havet og et skovområde tæt på os, og der bevæger vi os tit rundt. Bagefter sætter jeg mig for at skrive videre, hvis det er tæt på deadline. Ellers arbejder jeg med noget andet.
I løbet af en dag lige op til afslutningen af en roman skriver jeg nok otte-ni timer i alt, og jeg skal have flere afbrydelser ind imellem, så jeg kan holde koncentrationen. Ofte vil min hustru og jeg besøge vores børnebørn på et og fire år, som bor lige over for os sammen med min søn Kes og hans hustru Sandra. Når jeg har fået nok adspredelse, er det endnu engang tilbage til skrivestuen.
Det kræver sindssygt meget indlevelse og koncentration at skrive en roman. Derfor bærer jeg altid hovedtelefoner, der dæmper lyden i lokalet, og så lytter jeg til musik. Jeg afspiller det altid fra en CD, så musikken kan køre i et loop dagen lang. Det kan være meget forskellig slags musik, men altid symfonisk som Keith Jarrets Kølner-koncert eller filmmusik komponeret af fx Rachel Portman.
Stemningen i musikken påvirker mig ikke, men det gør den virtuositet, hvormed den er komponeret og spillet. Hvis jeg kan mærke, at musikkens niveau ligger over, hvad jeg selv skriver, så begynder jeg forfra.
Mit skriveniveau skal føles symbiotisk med musikken og matche den kvalitet, der er i musikken. Derfor ville jeg heller ikke kunne skrive, hvis jeg blev døv.
Kl. 17.00-19.30
Når jeg har skrevet nok, ser jeg på, hvad Elisabeth og jeg i løbet af dagen har tilrettelagt af kommende projekter. Vi har i efterhånden gennem mange år købt og istandsat ejendomme, og det bruger hun og jeg en del tid på.
Vi elsker at finde forsømte boliger, der fortjener en opgradering, og så får vi dem ofte omdannet til dejlige frirum og gode steder at bo.
Tit lejer vi det ud til mennesker, som trænger, eller som vi holder af. Hvis man har været så heldig, som jeg har været, og det er gået så godt økonomisk, som det har, så har man en forpligtelse til at varetage sin økonomi således, at den bliver til glæde for mange mennesker.
Jussi Adler-Olsen
(f. 1950) Har siden 1995 været fuldtidsforfatter. Udgav sin debutroman ’Alfabethuset’ i 1997. Han er manden bag den populære serie om efterforskeren Carl Mørck. Den 10’ende og sidste roman i serien hedder ’Syv kvadratmeter med lås’ og er netop udkommet. Gift med Hanne Adler-Olsen og har sønnen Kes. Bor i Hørsholm.
Kl. 19.30-00.30
Både min hustru og jeg er gode til at lave mad. Men at være god til noget kræver masser af forberedelse, og kun ind imellem lykkes det os at få tid til al den forberedelse, som god madlavning kræver. Sædvanligvis er det dog noget mad, der er lettere at lave, vi spiser om aftenen. Frikadeller og stuvet spidskål eller bare smørrebrød. Bagefter ser vi noget på fladskærmen.
Forleden så vi ’The Whale’ med Brendan Fraser, som jeg har fulgt, siden han var tynd. Hans præstation var fantastisk og meget bevægende. Vi har også netop set ’Dark Crimes’ med Jim Carrey, som altid er vidunderlig, hvad enten han er alvorlig eller har gummiansigt.
Men filmen var virkelig forfærdelig på mange måder, hvilket sommetider kan være en fordel for mig. Jeg forsvinder bare ind i mig selv og tænker over, hvordan manuskriptet burde være anderledes, og så skriver jeg plottet om inde i hovedet.
Vi lægger os sjældent til at sove før klokken 00.30. Vores soveritual består af, at jeg læser højt for min hustru. Hun falder lynhurtigt i søvn, det kræver oftest bare halvanden side, og det vil sige, at jeg har læst nogle bøger for hende, som hun måske ikke helt aner, hvad handler om.
For nylig har vi læst ’Det, du ikke vil vide’ af Birgithe Kosovic, som virkelig var velskrevet og smuk. Jeg læser aldrig bøger inden for min egen genre, for jeg vil ikke påvirkes, og jeg vil ikke fornemme, at jeg har kopieret en anden forfatter.
Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd, Danmark og Bøger
